Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2491987_0001.png
2. december 2021
J.nr. 2021 - 8662
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 89 af 12. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (FG).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om at redegøre for konsekvenserne for indførelse af formuebeskatning, til skatteministeren
2491987_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af nedenstående scenarie for indførelse af
formuebeskatning, herunder redegøre for de provenumæssige konsekvenser for hvert år i
perioden 2022 til 2030, såvel umiddelbart som efter tilbageløb og adfærd:
- Borgere med nettoformuer på mellem 3,5 mio. kr. og under 10 mio. kr. (og det dobbelte
for ægtepar) beskattes med 0,5 pct.
- Borgere med nettoformuer på mellem 10 mio. kr. og under 50 mio. kr. (og det dobbelte
for ægtepar) beskattes med 1 pct.
- Borgere med nettoformuer på mellem 50 mio. og under 100 mio. kr. (og det dobbelte
for ægtepar) beskattes med 5 pct.
- Borgere med nettoformuer på mellem 100 mio. og under 1 mia. kr. (og det dobbelte for
ægtepar) beskattes med 10 pct.
- Borgere med nettoformuer på 1 mia. kr. og over (og det dobbelte for ægtepar) beskattes
med 20 pct.
Ministeren bedes desuden opgøre skattegrundlaget for formueskatten i alle ovenstående
scenarier så bredt som muligt, dvs. som ejerboliger, pensionsformue, finansiel formue
(f.eks. aktier, obligationer og indestående i bank fratrukket alle lån (dvs. også banklån, SU-
lån m.v.). Værdien af unoterede aktier og værdien af andelsboliger bedes også medregnet i
grundlaget. Ministeren bedes korrigere pensionsformuen for udskudte skatter.
Svar
Formueskattegrundlaget i beregningerne nedenfor er baseret på Danmarks Statistiks for-
muestatistik og udgør reale nettoaktiver (herunder værdi af andelsboliger og friværdi af
egen bolig), finansielle aktiver ekskl. værdien af unoterede aktier, pensionsformue (hvoraf
den ikke-beskattede del indgår med 60 pct.) samt indestående i virksomhedsordningen.
Værdien af unoterede aktier indgår ikke, da der ikke findes præcise oplysninger herom på
individniveau.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en progressiv formueskat som anført i spørgs-
målet i 2022 vil medføre et merprovenu på 27,3 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 21,0
mia. kr. efter tilbageløb,
jf. tabel 1.
Den varige virkning skønnes til ca. 4,9 mia. kr. efter til-
bageløb.
En indførelse af en formueskat vil i sig selv medføre, at formuen gradvist reduceres,
hvorved også provenuvirkningen af formueskatten gradvist reduceres. Dette er især rele-
vant ved de meget høje satser for en formueskat, der er nævnt i spørgsmålet. I provenu-
skønnene er der taget højde herfor, idet det beregningsteknisk er forudsat, at formuen
hvert år reduceres med et beløb svarende til den beregnede formueskat. Det medfører, at
den varige virkning er væsentligt mindre end virkningen de første år.
En gradvis reduktion af formuerne vil derudover på sigt reducere provenuet fra bo- og
gaveafgiften, hvilket ikke er indregnet i skønnet.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om at redegøre for konsekvenserne for indførelse af formuebeskatning, til skatteministeren
2491987_0003.png
Der er ikke anført en adfærdsvirkning, idet en formueskat med en marginal sats på 20 pct.
må forventes at have store adfærdsmæssige konsekvenser, bl.a. på opsparingsniveauet og
arbejdsudbuddet, som der ikke er grundlag for at kvantificere.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en formueskat
Mia. kr. (2022-niveau)
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Varigt
Umiddelbar virkning
27,3
24,5
22,2
20,3
18,6
17,3
16,1
15,2
14,4
6,4
Virkning efter tilbageløb
21,0
18,9
17,1
15,6
14,3
13,3
12,4
11,7
11,1
4,9
Kilde: Skatteministeriets beregninger baseret på data fra lovmodellens fuldtællinger fra 2018 og 2019.
Side 3 af 3