SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 798: Spm. om, hvor stort merprovenuet for staten vil være som følge af praksisændringen vedrørende moms, som blev varslet af Skattestyrelsen ved udkast til styresignal af den 7. juli 2022, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2021-22

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 774

Offentligt

28. september 2022

J.nr. 2022 - 12126

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 774 af 8. september 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Jeppe Bruus

/ Jacob Vastrup

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 798: Spm. om, hvor stort merprovenuet for staten vil være som følge af praksisændringen vedrørende moms, som blev varslet af Skattestyrelsen ved udkast til styresignal af den 7. juli 2022, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvis motion i fitnesscentre ikke fremover friholdes for momspligt, vil ministeren da op-

lyse, hvilke økonomiske konsekvenser dette vil få for de berørte udbydere og dermed for

personer, der dyrker fitness i fitnesscentre?

Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage inden besvarelsen af SAU alm. del

–

samråds-

spørgsmål X og Y.

Svar

Skattestyrelsen har på baggrund af nogle domme afsagt af EU-Domstolen for nylig sendt

et udkast til et styresignal i høring, som lægger op til en ændring af den administrative

praksis og fortolkning af momsfritagelsen for undervisning. Det er Skattestyrelsens vur-

dering, at det er nødvendigt at ændre den gældende danske administrative praksis, som

bl.a. fritager undervisning i legemsøvelser.

Moms på legemsøvelser forventes at føre til højere forbrugerpriser på fitness-abonne-

menter der inkluderer sådan undervisning. Det skal dog bemærkes, at der allerede i dag

opkræves moms på anden træning i fitnesscentrene end undervisning i legemsøvelser.

Der er derfor ikke tale om, at et abonnement, der giver adgang til både holdundervisning

og selvstændig træning, er fuldt momsfritaget i dag.

Desuden bemærkes, at når der er moms på fitness-undervisning, vil der samtidig være fra-

drag for såkaldt købsmoms, dvs. moms på indkøb mv., der medgår til at frembringe ydel-

sen. Samtidig skal der ikke længere betales lønsumsafgift. I dag betales en lønsumsafgift

på 4,12 pct. af lønsummen fra fitness-undervisning.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at det umiddelbare provenu fra moms på fitness-

undervisning vil udgøre 190 mio. kr. (2023-niveau). Heri er indregnet fradrag for købs-

moms og modregnet hidtidig betaling af lønsumsafgift. Provenuet efter tilbageløb og ad-

færd skønnes at udgøre 140 mio. kr. (2023-niveau),

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenu fra moms på fitness-undervisning

2023-niveau

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

2023

190

150

140

2024

190

150

140

2025

190

150

140

Varigt

190

150

140

Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Skønnet er foretaget med fokus på undervisning inden for fitness branchen, men

der kan også være anden kommerciel undervisning i legemsøvelser, der kan være omfattet af moms. Det er beregningstek-

nisk antaget, at styresignalet træder i kraft fra 1. januar 2023, da ikrafttrædelsestidspunktet på nuværende tidspunkt er

uvist. Det er lagt til grund, at momsen overvæltes i forbrugerpriserne. Det er beregningsteknisk antaget, at de momspligtige

køb forbundet med fitness-undervisning udgør 50 pct. af den skønnede omsætning fra fitness-undervisning (fraregnet løn-

sumsafgift og købsmoms), hvor skønnet for omsætningen er forbundet med stor usikkerhed. Der er indregnet arbejdsud-

budsvirkning svarende til en selvfinansieringsgrad på 4 pct.

Side 2 af 3

Det forventes, at moms på fitness-undervisning vil føre til højere forbrugerpriser på fit-

ness-abonnementer, jf. ovenfor. Prisstigningen forventes alt andet lige at reducere efter-

spørgslen efter fitness-abonnementer. Denne adfærdsvirkning vurderes dog ikke at have

nævneværdig betydning for de provenumæssige konsekvenser. Dette skyldes, at den spa-

rede forbrugerudgift fra et reduceret forbrug af fitness-undervisning må påregnes anvendt

på andet forbrug, som vil indebære omtrent tilsvarende moms- og afgiftsprovenu som

den moms, der ellers ville være blevet betalt fra forbrug af fitness-undervisning.

På denne baggrund har Skatteministeriet ikke konkret skønnet over størrelsen af den af-

ledte nedgang i forbrug af fitness og det eventuelt afledte kundetab for udbydere af fit-

ness-undervisning, ligesom det samtidig bemærkes, at et skøn herfor vil være forbundet

med usikkerhed.

Det er almindelig kutyme, at der ikke anvises eller disponeres finansiering i forbindelse

med praksisændringer. Praksisændringer, som udmeldes i styresignaler som følge af fx

EU-domme, kan dog have konsekvenser for indtægterne på finansloven, og disse vil alt

andet lige komme til at indgå i det økonomiske råderum på linje med ændringer i andre

forhold, som påvirker råderummet.

Der henvises i øvrigt til svaret på SAU alm. del

–

spm. 770 (2021-22).

Side 3 af 3