SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 774: Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for de berørte udbydere og dermed for personer, der dyrker fitness i fitnesscentre, hvis motion i fitnesscentre ikke fremover friholdes for momspligt, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

28. september 2022

J.nr. 2022 - 12126

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 774 af 8. september 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Jeppe Bruus

/ Jacob Vastrup

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 774: Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for de berørte udbydere og dermed for personer, der dyrker fitness i fitnesscentre, hvis motion i fitnesscentre ikke fremover friholdes for momspligt, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvis motion i fitnesscentre ikke fremover friholdes for momspligt, vil ministeren da op-

lyse, hvilke økonomiske konsekvenser dette vil få for de berørte udbydere og dermed for

personer, der dyrker fitness i fitnesscentre?

Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage inden besvarelsen af SAU alm. del

–

samråds-

spørgsmål X og Y.

Svar

Skattestyrelsen har på baggrund af nogle domme afsagt af EU-Domstolen for nylig sendt

et udkast til et styresignal i høring, som lægger op til en ændring af den administrative

praksis og fortolkning af momsfritagelsen for undervisning. Det er Skattestyrelsens vur-

dering, at det er nødvendigt at ændre den gældende danske administrative praksis, som

bl.a. fritager undervisning i legemsøvelser.

Moms på legemsøvelser forventes at føre til højere forbrugerpriser på fitness-abonne-

menter der inkluderer sådan undervisning. Det skal dog bemærkes, at der allerede i dag

opkræves moms på anden træning i fitnesscentrene end undervisning i legemsøvelser.

Der er derfor ikke tale om, at et abonnement, der giver adgang til både holdundervisning

og selvstændig træning, er fuldt momsfritaget i dag.

Desuden bemærkes, at når der er moms på fitness-undervisning, vil der samtidig være fra-

drag for såkaldt købsmoms, dvs. moms på indkøb mv., der medgår til at frembringe ydel-

sen. Samtidig skal der ikke længere betales lønsumsafgift. I dag betales en lønsumsafgift

på 4,12 pct. af lønsummen fra fitness-undervisning.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at det umiddelbare provenu fra moms på fitness-

undervisning vil udgøre 190 mio. kr. (2023-niveau). Heri er indregnet fradrag for købs-

moms og modregnet hidtidig betaling af lønsumsafgift. Provenuet efter tilbageløb og ad-

færd skønnes at udgøre 140 mio. kr. (2023-niveau),

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenu fra moms på fitness-undervisning

2023-niveau

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

2023

190

150

140

2024

190

150

140

2025

190

150

140

Varigt

190

150

140

Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Skønnet er foretaget med fokus på undervisning inden for fitness branchen, men

der kan også være anden kommerciel undervisning i legemsøvelser, der kan være omfattet af moms. Det er beregningstek-

nisk antaget, at styresignalet træder i kraft fra 1. januar 2023, da ikrafttrædelsestidspunktet på nuværende tidspunkt er

uvist. Det er lagt til grund, at momsen overvæltes i forbrugerpriserne. Det er beregningsteknisk antaget, at de momspligtige

køb forbundet med fitness-undervisning udgør 50 pct. af den skønnede omsætning fra fitness-undervisning (fraregnet løn-

sumsafgift og købsmoms), hvor skønnet for omsætningen er forbundet med stor usikkerhed. Der er indregnet arbejdsud-

budsvirkning svarende til en selvfinansieringsgrad på 4 pct.

Side 2 af 3

Det forventes, at moms på fitness-undervisning vil føre til højere forbrugerpriser på fit-

ness-abonnementer, jf. ovenfor. Prisstigningen forventes alt andet lige at reducere efter-

spørgslen efter fitness-abonnementer. Denne adfærdsvirkning vurderes dog ikke at have

nævneværdig betydning for de provenumæssige konsekvenser. Dette skyldes, at den spa-

rede forbrugerudgift fra et reduceret forbrug af fitness-undervisning må påregnes anvendt

på andet forbrug, som vil indebære omtrent tilsvarende moms- og afgiftsprovenu som

den moms, der ellers ville være blevet betalt fra forbrug af fitness-undervisning.

På denne baggrund har Skatteministeriet ikke konkret skønnet over størrelsen af den af-

ledte nedgang i forbrug af fitness og det eventuelt afledte kundetab for udbydere af fit-

ness-undervisning, ligesom det samtidig bemærkes, at et skøn herfor vil være forbundet

med usikkerhed.

Det er almindelig kutyme, at der ikke anvises eller disponeres finansiering i forbindelse

med praksisændringer. Praksisændringer, som udmeldes i styresignaler som følge af fx

EU-domme, kan dog have konsekvenser for indtægterne på finansloven, og disse vil alt

andet lige komme til at indgå i det økonomiske råderum på linje med ændringer i andre

forhold, som påvirker råderummet.

Der henvises i øvrigt til svaret på SAU alm. del

–

spm. 770 (2021-22).

Side 3 af 3