SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 753: Spm. om talepapir fra samrådet den 30. august 2022 om muligheden for at indføre differentieret og lavere moms på fødevarer, jf. SAU alm. del

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

30. august 2022

J.nr. 2022-6498

Kontor:

Moms, afgifter og told [MAT]

Initialer:

SSv

Samrådsspørgsmål V

- Tale til besvarelse af spørgsmål V den 30. august 2022 kl. 11.15-

12.15.

Spørgsmål

Hvilke muligheder ser ministeren for at indføre differentieret og lavere

moms på fødevarer i Danmark, ligesom man kender det fra Tyskland,

hvor fødevaremomsen er nede på 7 pct.?

Indledning

Jeg vil gerne indlede med at takke for invitationen til dette samråd an-

gående indførelse af differentieret moms i Danmark i form af en lavere

momssats på fødevarer.

Jeg har stor forståelse for, hvorfor spørger har stillet samrådsspørgsmå-

let. Det er nemlig blevet dyrere at være dansker. Priserne på fødevarer,

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 753: Spm. om talepapir fra samrådet den 30. august 2022 om muligheden for at indføre differentieret og lavere moms på fødevarer, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål V, til skatteministeren

brændstof, gas og el er steget, inflationen er høj, og mange familier er

presset på økonomien.

Regeringen følger udviklingen i priserne tæt og er meget opmærksom

på de ekstra udgifter, som i øjeblikket rammer de fleste. Netop for at

hjælpe de hårdest ramte danskere, har regeringen indgået en række po-

litiske aftaler, hvor der kompenseres for de øgede udgifter i form af en

varmecheck, der netop er blevet udbetalt, og en ældrecheck til de pen-

sionister, der har færrest midler.

Vi har også aftalt at forhøje beskæftigelsesfradraget og nedsætte elafgif-

ten midlertidigt i 2022 og 2023. Her vil jeg fremhæve, at den lavere el-

afgift

–

der bidrager til en lavere elregning

–

særligt vil hjælpe danskerne

med de laveste indkomster, fordi elregningen ofte fylder lidt mere i bud-

gettet for denne gruppe.

Der er altså med andre ord allerede gjort en hel del for at afbøde de

negative konsekvenser af den aktuelt høje inflation. I det omfang, der

bliver behov for yderligere initiativer

–

og det udelukker jeg på ingen

måde

–

så vil regeringen fortsat stå stærkt på, at det skal ske inden for

en ansvarlig ramme for den økonomiske politik.

Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at den danske økonomi, på

trods af de turbulente tider vi lever i, generelt set står i en stærk udgangs-

position, med en rekordhøj beskæftigelse og lav ledighed. Beskæftigel-

sen er aktuelt mere end 150.000 personer over niveauet før corona-pan-

demien.

Det skal vi gøre alt, hvad vi kan for at holde fast i, så langt de fleste

danskere også i årene fremover vil have et arbejde at stå op til.

Momssatsen

Når det er sagt, vil jeg adressere muligheden for at indføre differentieret

moms på fødevarer eller andre varer.

Det danske momssystem er i dag

–

og har i lang tid under skiftende

regeringer været

–

kendetegnet ved, at alle varer og ydelser som ud-

gangspunkt er pålagt én momssats på 25 pct.

Mit svar vil både komme omkring de juridiske rammer og de økonomi-

ske og administrative konsekvenser af nedsat moms.

Juridiske rammer

Først lidt om de juridiske rammer. Det danske momssystem baserer sig

på fælles EU-momsregler, der findes i momsdirektivet.

Momsdirektivet indeholder rammerne for momssatserne, og disse ram-

mer skal medlemslandene holde sig indenfor. Der er i direktivet fastsat

en normalsats på minimum 15 pct. Det er dog muligt at benytte en ned-

sat sats på mindst 5 pct. for nærmere bestemte varer og ydelser, fx fø-

devarer, som Tyskland har gjort.

Med andre ord er det altså strengt juridisk muligt at indføre nedsat

moms på fødevarer. Og jeg vil tilføje, at jeg har sympati for tanken og

den hensigt, der ligger bag, nemlig at kunne tilgodese de danskere, der

er hårdest ramt af højere priser på fødevarer.

Der er imidlertid også en række dilemmaer og konsekvenser, som man

skal forholde sig til, før man måtte kaste sig ud i det.

Afgrænsning

For det første vil der fx opstå afgrænsningsudfordringer og potentiel

konkurrenceforvridning mellem produkter, der kan erstatte hinanden.

Den konkrete afgrænsning vil uundgåeligt medføre gråzoner, som kan

gøre det mere usikkert for virksomhederne, om de nu også pålægger den

rette momssats, og hvor sammenlignelige varer beskattes forskelligt.

Andre lande gør det, så det lader sig håndtere, men det kan være tungt

og bøvlet.

Lad mig komme med et eksempel - færdigretter. Hvis der købes en fær-

digret i supermarkedet, vil det være omfattet af den lavere momssats,

men hvad med takeaway eller restaurationsbesøg? Det vil ikke være om-

fattet af den nedsatte moms? Og hvad med det engangsservice, der fx

ligger sammen med færdigretten? Det vil jo heller ikke være omfattet.

Administrative byrder

Nedsat moms vil således medføre mere komplekse og omfattende

momsregler og derfor også administrative byrder.

For virksomheder vil det inkludere fx tilpasning af IT- og regnskabssy-

stemer, men også ift. løbende at sikre overholdelse af mere komplekse

momsregler.

For myndighederne vil momskontrollen blive vanskeliggjort og mere

omkostningstung af at indføre et momssystem med flere satser.

Implementering hos Skatteforvaltningen

Dertil kommer, at indførelse af en nedsat momssats vil medføre et væ-

sentligt IT-udviklingsarbejde for en Skatteforvaltning, hvor IT-udvik-

lingskapaciteten i udgangspunkt er under væsentligt pres.

Konkret vil der være behov for at ændre i tre af Skatteforvaltningens

IT-systemer. To af de berørte systemer vil være DebitorRestance og Er-

hvervssystemet, som er såkaldte Legacy-systemer. Legacy-systemer er

ældre systemer, som er komplekse og erfaringsmæssigt er omkostnings-

fulde og vanskelige at foretage ændringer i.

Så vil man selvfølgelig skulle forholde sig til de økonomiske konsekven-

ser

–

både de samfundsøkonomiske og de statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomi

Set med samfundsøkonomiske briller vil nedsat moms på fødevarer

medføre en forvridning i forbrugernes afvejning mellem udgifter til fø-

devarer og andre forbrugsudgifter som forrykker forbrugssammensæt-

ningen. Sammen med de øgede administrative omkostninger giver dette

et velfærdstab.

Det kan tilføjes, at for borgerne vil momsbesparelsen umiddelbart være

proportional med udgiften til de omfattede varer, og i kroner og øre vil

momsbesparelsen således være størst for de borgere, der målt i kroner

og øre køber mest af de omfattede varer. Overordnet set betragtes

momsen som helhed som omtrent fordelingsneutral, fordi forbruget

følger indkomstniveauet på tværs af de forskellige indkomstgrupper.

Mindreprovenu for staten

Sidst men ikke mindst vil der være en væsentlig provenuvirkning.

Det umiddelbare mindreprovenu ved en nedsat moms på 7 pct. på fø-

devarer vil i sagens natur afhænge af den konkrete afgrænsning, men

skønnes groft at udgøre mere end 14 mia. kr. årligt.

På sigt vil et mindreprovenu selvfølgelig skulle finansieres. Og det er

klart, at et mindreprovenu i den størrelsesorden kræver markante finan-

sieringstiltag

–

med de afledte virkninger der nu vil være forbundet her-

med.

Her må man så politisk forholde sig til finansieringsudfordringen. Jeg

vil blot stilfærdigt konstatere, at indenfor en ansvarlig økonomisk

ramme kan man ikke tale om nedsat moms på fødevarer uden samtidig

at tale om finansieringen heraf.

Og selvom jeg har sympati for tanken, så må jeg også anføre, at nedsat

moms på fødevarer desværre ikke er noget man kan indføre i en kortere

periode, hvor danskernes privatøkonomi udfordres af markante

prisstigninger. Der vil være en mærkbar implementeringstid, samt be-

hov for nærmere analyse af bl.a. afgrænsning og konsekvenser.

Afrunding

Hvis jeg kort skal opsummere, vil jeg sige, at regeringen er meget opta-

get af at sikre, at Danmark og danskerne kommer igennem den nuvæ-

rende situation.

Jeg har derfor stor sympati for det spørgsmål, der er stillet her til sam-

rådet i dag. Jeg tolker det på sådan vis, at det udspringer af at ønske om

at hjælpe nogle af de danskere, der står i en vanskelig økonomisk situa-

tion i dag.

Regeringen og Folketinget har allerede indgået flere aftaler, der skal gøre

det lettere for dem med mindst at få pengene til at slå til. Jeg vil ikke

afvise, at der skal gøres mere. Og jeg ser frem til en drøftelse af i dag,

om hvordan vi løser den opgave bedst i fællesskab.

Tak for ordet.