Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2623917_0001.png
19. september 2022
J.nr. 2022 - 7057
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 745 af 26. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Troels Ravn (S) og Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om at oplyse, om skattemyndighedernes erfaringer med tidligere udbetaling af skattekreditter under Covid-pandemien – herunder opfanget af svig med ordningen, til skatteministeren
2623917_0002.png
Spørgsmål
Vil skatteministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del
spørgsmål 421 oplyse, om
skattemyndighedernes erfaringer med tidligere udbetaling af skattekreditter under Covid-
pandemien
herunder opfanget af svig med ordningen?
Svar
Under udbruddet af Covid-19 indgik regeringen sammen med en række af de øvrige par-
tier i Folketinget flere aftaler med henblik på at holde hånden under dansk erhvervsliv.
Initiativet om at fremrykke udbetalingstidspunktet, fra november til i løbet af juni 2020,
af underskud fra forsøgs- og forskningsaktiviteter (skattekreditter) havde særligt til formål
at gavne likviditeten hos små og mellemstore vækstvirksomheder.
Jeg har modtaget følgende bidrag fra Skattestyrelsen om Skatteforvaltningens erfaringer
med tidligere udbetaling af skattekreditter:
”Det
lægges til grund, at der spørges til den fremrykkede udbetaling af skattekreditter om-
fattet af ligningslovens § 8 X. Reglen om fremrykningen blev iværksat under udbruddet af
covid-19, hvor virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende skulle indgive en anmod-
ning om fremrykket udbetaling af skattekreditter senest den 15. maj 2020 med udbetaling
i løbet af juni 2020 for underskud relateret til forsøgs- og forskningsvirksomhed for ind-
komståret 2019.
Reglen om fremrykket udbetaling af skattekreditter skulle bidrage til at sikre en bedre li-
kviditet blandt de berettigede virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende i ordnin-
gen, og Skattestyrelsen sikrede, at der for langt hovedparten af ansøgerne skete udbetaling
i løbet af juni måned 2020. Den førtidige udbetaling indebar dog også en række udfor-
dringer og problemstillinger.
Det kan således oplyses, at ca. 10-15 pct. af sagerne i forbindelse med Skattestyrelsens ef-
terfølgende kontrol er blevet afsluttet med hel eller delvis genopkrævning af det udbetalte
skattekreditbeløb. Dette skyldes særligt, at udbetalingerne måtte foretages alene på bag-
grund af en revisorerklæring, og uden medfølgende årsrapport og oplysning om den en-
delige indkomst. Skattestyrelsen havde således ikke mulighed for fuldt ud at efterprøve
berettigelsen af udbetalingerne, der måtte foretages på et ufuldstændigt grundlag.
Risikoen for fejludbetaling og den følgende tabsrisiko for staten har således været større i
forbindelse med den førtidige udbetaling end ved udbetaling af skattekreditter efter de al-
mindelige regler.
Det kan endvidere oplyses, at det i forbindelse med den efterfølgende kontrol har været
vanskeligere at formå virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende til at fremskaffe de
nødvendige dokumentationsoplysninger til brug for kontrollen, hvilket har vanskeliggjort
kontrolarbejdet.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om at oplyse, om skattemyndighedernes erfaringer med tidligere udbetaling af skattekreditter under Covid-pandemien – herunder opfanget af svig med ordningen, til skatteministeren
2623917_0003.png
Hertil kommer i øvrigt, at Skattestyrelsen har konstateret fejludbetalinger som følge af, at
selskabernes registreringer i TastSelv ikke var ajourførte på ansøgningstidspunktet, ek-
sempelvis ved manglende eller forkerte registreringer af sambeskatning.
Endelig kan det nævnes, at Skattestyrelsen har konstateret, at virksomheder ikke selv har
rettet henvendelse til Skattestyrelsen, hvis det efterfølgende har vist sig, at de har fået for
meget udbetalt. Det kan eksempelvis skyldes, at årets underskud blev mindre end forven-
tet på ansøgningstidspunktet. Der er i den forbindelse en risiko for, at manglende beta-
lingsevne og konkurs hos virksomheder, der har fået udbetalt skattekredit, kan medføre
tab for staten.
Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af registreringer, som gør det muligt at opgøre, hvor-
vidt styrelsen har behandlet sager eller foretaget anmeldelse vedrørende svig relateret til
udbetalingen af skattekreditter."
Side 3 af 3