Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2622022_0001.png
14. september 2022
J.nr. 2022 - 6923
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 733 af 26. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 733: Spm. om, hvor meget Mærsk har betalt i tonnageskat i Danmark i 2021, til skatteministeren
2622022_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor meget Mærsk har betalt i tonnageskat i Danmark i 2021,
samt oplyse hvilket beløb Mærsk skulle have betalt, såfremt virksomheden var omfattet af
normal selskabsbeskatning.
Svar
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Skattestyrelsen, der har oplyst føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Skattestyrelsen er som hovedregel underlagt ubetinget tavshedspligt
i forhold til oplys-
ninger om personer og virksomheders private, økonomiske og erhvervsmæssige forhold.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 17.
Følgende oplysninger for selskaber mv. er imidlertid undtaget og kan offentliggøres af
Skattestyrelsen:
1) Den skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår.
2) Årets anvendte underskud fra tidligere indkomstår.
3) Den beregnede skat for indkomståret.
4) Hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven sel-
skabet mv. er omfattet af, og om selskabet beskattes efter tonnageskatteloven.
Indgår selskabet mv. i en sambeskatning, offentliggøres oplysninger efter nr. 1-3 samlet
for de sambeskattede selskaber mv. med angivelse af, hvilke selskaber mv. der indgår i
sambeskatningen.
Offentliggørelsen af oplysningerne sker via de åbne skattelister, hvor oplysningerne frem-
går for de seneste fem indkomstår. På nuværende tidspunkt er alle oplysninger for ind-
komståret 2021 endnu ikke indberettet. Offentliggørelse af oplysningerne forventes at ske
i 1. kvartal 2023.
Anvender en virksomhed tonnageskatteordningen, er virksomheden ikke forpligtet til at
opgøre en skattepligtig indkomst efter de almindelige regler i selskabsskatteloven mv., og
følgelig har Skattestyrelsen ikke det fornødne datagrundlag til at kunne opgøre en sådan
indkomst.”
Side 2 af 2