SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 730: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmålet 401 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 401

Offentligt

5. juni 2020

J.nr. 2020 - 4652

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 401 af 11. maj 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 730: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmålet 401 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 99, således at der i (4) reg-

nes på nedsættelse af den højeste aktieindkomst- og kapitalindkomstsats til 25 pct. inkl.

nedsættelse af skatten på negativ kapitalindkomst (rentefradraget) til 25 pct. Ministeren

bedes opdatere både tekst og tabel 4 med de nye beregninger i både 2025 og 2030.

Svar

tabel 1

nedenfor er vist de skønnede provenumæssige konsekvenser, effekten på arbejds-

udbud og BNP samt virkningen på indkomstfordelingen målt ved Gini-koefficienten ved

følgende ændringer i aktie- og kapitalindkomstskatten:



Model A: Den højeste skattesats for positiv aktieindkomst og kapitalindkomst re-

duceres til 25 pct. (svarende til (4) i SAU alm. del

–

spørgsmål 99 (2019-2020)).

Model B: Den højeste skattesats for positiv aktieindkomst og kapitalindkomst re-

duceres til 25 pct. og den højeste skattesats for negativ kapitalindkomst (rentefra-

draget) nedsættes til 25 pct.

Det bemærkes, at beregningsgrundlaget er blevet opdateret siden svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 99 (2019-2020).

Tabel 1. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af høje-

ste aktieindkomst- og kapitalindkomstskat samt reducere rentefradraget til 25 pct., 2020-niveau

Umiddelbart

mindrepro-

venu

Mindrepro-

venu efter til-

bageløb

Mia. kr.

2025

Model A

Model B

2030

Model A

Model B

9,6

3,5

7,4

2,7

5,5

0,9

6.700

6,7

0,53

0,54

8,5

3,6

6,5

2,8

4,9

1,1

5.950

6,0

0,46

0,48

Mindreprovenu

efter tilbageløb

og adfærd

Ændring i

Gini-koef-

ficient

Pct.-point

Arbejds-

udbud

BNP-

effekt

Antal pers. Mia. kr.

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for ændringer i de højeste skattesatser på ak-

tieindkomst og positiv nettokapitalindkomst. For negativ nettokapitalindkomst er der ikke taget konkret stilling til størrelsen

af de afledte adfærdsvirkninger, jf. uddybning i teksten. Arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 50 fuldtidsperso-

ner. De skønnede arbejdsudbudsvirkninger er forbundet med væsentlig usikkerhed, og usikkerheden bliver større, jo større

ændringer, der skønnes over. Virkningen på BNP afspejler alene virkningen på arbejdsudbuddet. Der er ikke taget højde

for, at nedsættelsen af aktieindkomstskatten øger hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale overskud som aktieud-

bytte i stedet for lønindkomst. De provenumæssige konsekvenser i 2030 er beregnet som i 2025, men ved beregningstek-

nisk at indlægge den forventede renteudvikling og nominel fastholdelse af loftet for rentekompensationsbeløbet.

Kilde: Egne beregninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2020 med forudsæt-

ninger i Økonomisk redegørelse, december 2019, og Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023, august 2019,

samt 2025-regler.

Model A, hvor alene skatten på positiv aktie- og kapitalindkomst nedsættes, skønnes

(med det aktuelle beregningsgrundlag) at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca.

Side 2 af 3

8,5 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 4,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2025,

jf.

tabel 1.

Model B, hvor skatteværdien af rentefradraget samtidig reduceres, skønnes at in-

debære et umiddelbart mindreprovenu på 3,6 mia. kr. og et mindreprovenu efter tilbage-

løb og adfærd på ca. 1,1 mia. kr. i 2025.

Det forventes, at renteniveauet vil stige frem mod 2030. Model A vil derfor indebære et

større mindreprovenu i 2030 end i 2025,

jf. nederste del af tabel 1.

Model B, hvor også skatte-

værdien af rentefradraget reduceres, vil derimod indebære et lidt mindre mindreprovenu i

2030 end i 2025.

Det skal understreges, at der er meget stor usikkerhed om størrelsesordenen af de afledte

adfærdsvirkninger, herunder de forudsatte effekter på arbejdsudbuddet og de heraf af-

ledte virkninger på BNP.

Det lægges til grund, at en reduktion af de højeste skattesatser for positiv aktie- og kapi-

talindkomst isoleret set vil indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet på længere sigt

(fordi gevinsten ved at arbejde med henblik på fremtidigt forbrug stiger) og derudover

også påvirker husholdningernes opsparing og porteføljesammensætning. En nedsættelse

af skatten på aktie- og kapitalindkomst kan bl.a. forventes isoleret set at mindske tilskyn-

delsen til at spare op i bolig og pension. Derudover vil en reduktion af skatten på aktie-

indkomst øge hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale en større del af deres ar-

bejdsindkomst som udbytte. Der er i de viste skøn generelt set bort fra afledte virkninger

på opsparingsniveauet, porteføljesammensætningen og hovedaktionærernes indkomst-

transformation.

Det bemærkes, at der beregningsteknisk ikke er indregnet en konkret afledt adfærdsvirk-

ning på arbejdsudbuddet mv. af nedsættelsen af rentefradraget i model B. Lavere rentefra-

drag vil imidlertid påvirke arbejdsudbuddet, dels via en indkomsteffekt, som alt andet lige

vil øge arbejdsudbuddet, dels via en substitutionseffekt, som afspejler at et lavere rente-

fradrag bl.a. også udgør en øget skat på husholdningernes boligforbrug, hvilket isoleret

set vil reducere arbejdsudbuddet. Samlet set forventes en reduktion af rentefradraget at

indebære en begrænset reduktion af arbejdsudbuddet, men der er p.t. ikke grundlag for at

skønne over størrelsesordenen af denne effekt. Der er ligeledes set bort fra afledte virk-

ninger af lavere rentefradrag på opsparingsadfærden og porteføljesammensætningen, som

isoleret set kan trække i retning af at reducere merprovenuet af lavere rentefradrag.

Begge modeller skønnes at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med

hhv. 0,46 og 0,48 pct.-point i 2025, stigende til hhv. 0,53 og 0,54 pct.-point i 2030. Det

bemærkes, at model B øger indkomstforskellene marginalt mere end model A, hvilket af-

spejler, at en reduktion af rentefradraget (op til 50.000 kr.) isoleret set trækker i retning af

en forøgelse af indkomstforskellene.

Side 3 af 3