SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 730: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmålet 401 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

22. september 2022

J.nr. 2022 - 8739

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 730 af 26. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 730: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmålet 401 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del

–

spørgsmålet 401 (folketingsåret 2019-

20) med de seneste tilgængelige tal?

Svar

tabel 1

nedenfor er vist opdaterede skøn for de provenumæssige konsekvenser og virk-

ningen på indkomstfordelingen målt ved Gini-koefficienten af følgende ændringer i aktie-

og kapitalindkomstbeskatningen:

•

Model A: Den højeste skattesats for aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst

reduceres til 25 pct. (svarende til (4) i SAU alm. del

–

spørgsmål 99 (2019-2020)).

Model B: Den højeste skattesats for aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst

reduceres til 25 pct., og den højeste skattesats for negativ nettokapitalindkomst (ren-

tefradraget) nedsættes til 25 pct.

Tabel 1. Provenumæssige virkninger samt virkning på Gini-koefficient ved reduktion af den højeste

skat på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst samt reduktion af rentefradraget til 25 pct.,

2023-niveau

Provenu-

virkning

efter

efter tilbageløb

tilbageløb og adfærd

Partiel

samfunds-

økonomisk

virkning

Umiddel-

barprove-

nuvirkning

Mia. kr.

2025

Model A

Model B

-10,4

-6,8

Ændring i

Gini-

koefficient

Pct.-point

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

Partiel

BNP-

virkning

Mia. kr.

-8,0

-5,3

-6,0

-3,3

0,48

0,50

3.200

4,1

2,2

2030

Model A

Model B

-10,7

-6,1

-8,3

-4,7

-6,2

-2,7

0,49

0,53

3.300

4,2

2,3

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for ændringer i de højeste skattesatser på ak-

tieindkomst og det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst, hvoraf arbejdsudbudsvirkningen beregningsteknisk er

forudsat at udgøre 15 pct.-point – og den afledte BNP-virkning og samfundsøkonomiske virkning afspejler alene den isole-

rede virkning af den skønnede ændring i arbejdsudbuddet. Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 0

pct. for ændringer i den høje skattesats for negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget). For

model B

afspejler den forud-

satte dynamiske provenuvirkning i den samlede provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd således alene den skønnede

adfærdsvirkning af ændringen i skatten på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst, mens den afledte dynamiske pro-

venuvirkning af ændringen i rentefradraget beregningsteknisk er sat til nul. Begge de to modeller skønnes aktuelt at inde-

bære større umiddelbare provenuvirkninger end i besvarelsen af SAU alm. del – spm. 401, hvilket dels afspejler, at prove-

nuvirkningerne i det aktuelle svar er opgjort i 2023-niveau (mod tidligere i 2020-niveau), dels at datagrundlaget er opdate-

ret. Fx er de beregningstekniske forudsætninger om udviklingen i kapital- og aktieindkomsten frem mod 2025 og 2030 æn-

dret. Blandt andet forudsættes renteniveauet aktuelt lavere i 2025 og 2030 end i svaret på SAU 401, hvilket isoleret set re-

ducerer provenuvirkningen (merprovenuet) af at nedsætte rentefradraget. Provenuvirkninger samt BNP-virkning og sam-

fundsøkonomisk virkning er afrundet til nærmest 0,1 mia. kr., virkning på Gini-koefficienten er afrundet til nærmeste 0,01

pct.-point og arbejdsudbudsvirkningen er afrundet til nærmeste 100 personer.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data er fra 2019 frem-

skrevet til 2022-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022. Udviklingen i kapitalindkomst (her-

under renteudgifter) er fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Model A, hvor alene skatten på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst nedsættes,

skønnes (med det aktuelle beregningsgrundlag) at indebære et umiddelbart mindre-

Side 2 af 3

provenu på ca. 10,4 mia. kr., et mindreprovenu på ca. 8,0 mia. kr. efter tilbageløb og et

mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 6,0 mia. kr. i 2025,

jf. tabel 1.

Det bemær-

kes, at de skønnede dynamiske provenuvirkninger tager udgangspunkt i meget summari-

ske adfærdsskøn.

Model B, hvor også skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) redu-

ceres, skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 6,8 mia. kr., et mindrepro-

venu efter tilbageløb på ca. 5,3 mia. kr. samt et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

på ca. 3,3 mia. kr. i 2025. Det bemærkes, at den heri forudsatte dynamiske provenuvirk-

ning alene afspejler den skønnede adfærdsvirkning af ændringen i skatten på aktieind-

komst og positiv nettokapitalindkomst, mens der er forudsat ikke at være en afledt dyna-

misk provenuvirkning af ændringen i rentefradraget. Den sidstnævnte virkning er således

beregningsteknisk sat til nul.

Det forventes, at renteniveauet vil stige frem mod 2030. Model A vil derfor indebære en

større umiddelbar provenuvirkning i 2030 end i 2025,

jf. nederste del af tabel 1.

Model B,

hvor også skatteværdien af rentefradraget reduceres, vil derimod indebære et lidt mindre

umiddelbar provenuvirkning i 2030 end i 2025.

Model A skønnes at øge arbejdsudbuddet med 3.200 fuldtidspersoner i 2025. Forøgelsen

af arbejdsudbuddet skønnes isoleret set at øge BNP med ca. 4,1 mia. kr. i 2025 og at med-

føre en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 2,2 mia. kr. i 2025. Der er ikke skønnet over

de samlede arbejdsudbudsvirkninger (eller de heraf afledte virkninger på BNP og sam-

fundsøkonomi) af model B, idet de økonomiske ministerier aktuelt ikke skønner konkret

over de afledte adfærdsvirkninger af en ændring i rentefradraget.

En reduktion af beskatningen af kapital- og aktieindkomsten som adspurgt vil påvirke det

såkaldte hovedaktionærproblem i begge modeller. De gældende skatteregler sikrer en om-

trentlig balance mellem på den ene side den højeste marginalskat på lønindkomst og på

den anden side den højeste sammensatte marginalskat på aktieindkomst. Det begrænser

hovedaktionærernes tilskyndelse til såkaldt indkomsttransformation, dvs. at udbetale løn

som udbytte-indkomst eller omvendt. En reduktion af beskatningen af aktieindkomsten

som adspurgt vil skabe væsentlig ubalance mellem de højeste marginalskatter, hvorved

hovedaktionærerne vil få en markant øget tilskyndelse til at udbetale lønindkomst som

udbytteindkomst. De mulige virkninger heraf er ikke indregnet i provenuskønnene.

De to modeller skønnes at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med

hhv. 0,48 og 0,50 pct.-point i 2025, stigende til hhv. 0,49 og 0,53 pct.-point i 2030. Det

bemærkes, at model B øger indkomstforskellene marginalt mere end model A, hvilket af-

spejler, at en reduktion af rentefradraget (op til 50.000 kr.) isoleret set trækker i retning af

en forøgelse af indkomstforskellene.

Side 3 af 3