Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2626074_0001.png
22. september 2022
J.nr. 2022 - 10584
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 727 af 25. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 727: Spm. om man ved beregning af en lavere benzin- eller dieselafgift indregner en virkning på befordringsfradraget, til skatteministeren
2626074_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, om man ved beregning af en lavere benzin- eller dieselafgift ind-
regner en virkning på befordringsfradraget?
Svar
I beregningerne af effekterne af lavere afgifter på benzin og diesel, som fremgår af tidli-
gere folketingssvar, er der som udgangspunkt ikke indregnet afledte effekter på person-
skatterne via ændret befordringsfradrag mv. Endvidere er der heller ikke indregnet skøn
for øgede offentlige udgifter vedr. trafikulykker, trængsel, luftforurening eller tiltag, der
skal kompensere for højere CO
2
-udledninger fra vejtransport.
Ved fastsættelsen af satser for befordringsfradraget for 2022 har Skatterådet valgt at tage
udgangspunkt i en benzindreven bil, der efter EU-norm antages at køre 18,75 km pr. liter
samt en årskørsel på 24.000 km. Endvidere har Skatterådet lagt en forventet benzinpris
for hele 2022 på 15,77 kr. pr. liter benzin til grund. Endelig indgår skøn for en række ud-
gifter til ejerskab, vedligeholdelse og værditab for en benzinbil i Skatterådets fastsættelse
af befordringsfradraget.
1
Befordringsfradraget afhænger således af den forudsatte forbrugerpris på benzin.
Ændringer i afgifterne på benzin må på sigt forventes at blive overvæltet i priserne på
benzin. En nedsættelse af afgifterne på benzin med 50 øre inkl. moms må således forven-
tes at medføre en tilsvarende reduktion af forbrugerprisen på benzin.
1
Skatterådets forudsætninger fremgår af:
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2022
vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig
befordring (retsinformation.dk)
Side 2 af 2