SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 726: Spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 140 (folketingsåret 2020-21) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

22. september 2022

J.nr. 2022 - 9629

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 729 af 25. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Jeppe Bruus

/ Lasse Bank

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 726: Spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 140 (folketingsåret 2020-21) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 360 (folketingsåret 2020-21)

med de seneste tilgængelige tal?

Svar

I nedenstående er fortaget en opdatering af SAU alm. del - spørgsmål 360 (folketingsåret

2020-21) på baggrund af de senest tilgængelige oplysninger. Beregningerne er opgjort i

2023-niveau. Desuden er svaret udbygget med en vurdering af den samfundsøkonomiske

effekt opgjort i faktorpriser.

Som redegjort for i besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 99 (Folketingsåret 2019-20) vil en

nedsættelse af selskabsskatten øge incitamentet til at investere i private virksomheder,

hvilket vil trække i retning af et større kapitalapparat og dermed højere produktivitet. En

højere produktivitet vil på sigt afspejle sig i højere lønninger, hvilket har en afsmittende

virkning på lønningerne i den offentlige sektor samt på reguleringen af de satsregulerede

overførsler. Det skønnes eksempelvis med betydelig usikkerhed, at en nedsættelse af sel-

skabsskatten fra 22 pct. til 21 pct. vil øge timelønnen med ca. 0,2 pct. Efter gældende reg-

ler vil det medføre en tilsvarende opregulering af de satsregulerede overførsler i form af

fx folkepension og SU. Dette trækker i retning af, at justeringer af selskabsskatten over-

ordnet set er fordelingsmæssige neutrale.

tabel 1

er vist de skønnede økonomiske effekter ved en nedsættelse af selskabsskatten,

når overførselsindkomsterne reguleres efter gældende regler.

Hvis det alternativt lægges til grund, at de satsregulerede overførsler ikke reguleres med

den estimerede effekt på timelønnen, vil en nedsættelse af selskabsskatten alene have en

positiv effekt på lønningerne, men ikke på overførselsindkomsterne. Det vil øge incita-

mentet til at arbejde og derigennem bidrage til et øget arbejdsudbud og højere BNP og

have en samlet positiv samfundsøkonomisk effekt. Samtidig vil det reducere mindrepro-

venuet ved at nedsætte selskabsskatten. Det vil dog også øge indkomstforskellene målt

ved Gini-koefficienten.

Den samfundsøkonomiske virkning af en selskabsskattenedsættelse afspejler overordnet

set fire typer effekter: Øgede investeringer og arbejdsudbud, udlændinges andel af sel-

skabsskattenedsættelsen samt indkomsttransformation i form af flytning af virksomheds-

overskud fra udlandet til Danmark.

Øgede investeringer og øget arbejdsudbud indebærer en samfundsøkonomisk gevinst,

som er stigende med størrelsen af selskabsskattenedsættelsen

–

dvs. jo større reduktion,

desto højere samfundsøkonomiske gevinster.

Udlændingenes andel af en selskabsskattenedsættelse indebærer derimod en samfunds-

økonomisk omkostning, der tilsvarende er stigende med størrelsen af selskabsskattened-

sættelsen.

Side 2 af 6

Indkomstransformation er udtryk for, at virksomhederne ved en nedsættelse af selskabs-

skattesatsen i Danmark vil flytte en del af virksomhedsoverskuddet fra beskatning i udlan-

det til beskatning i Danmark. Det har isoleret set en provenuvirkning for det offentlige

–

form af øget dansk selskabsskat af indkomsttransformationen

–

der opgøres som en sam-

fundsøkonomisk gevinst. Ved en begrænset nedsættelse af selskabsskatten vil der være en

betydelig samfundsøkonomisk gevinst forbundet med indkomsttransformation. Men i

takt med yderligere nedsættelser af selskabsskattesatsen reduceres provenugevinsten for

det offentlige, og ved en fuld afskaffelse af selskabsskatten bortfalder den samfundsøko-

nomiske gevinst af indkomsttransformation helt.

Det bemærkes, at der er relativ stor forskel på den samfundsøkonomiske virkning og

BNP-effekten af en lempelse af selskabsskatten. Det skyldes blandt andet, at de afledte

virkninger på størrelsen af kapitalapparatet og lønniveauet mv. via ændrede investeringer

har en større effekt på BNP end på samfundsøkonomien, fordi den samfundsøkonomi-

ske virkning heraf alene afspejler virkningen på skatteprovenuet, mens effekten på BNP

afspejler hele ændringen i virksomhedernes bruttooverskud inkl. afskrivninger og øget

lønsum.

Uden regulering af overførselsindkomsterne vil der være en større virkning på arbejdsud-

buddet som følge af en betydelig deltagelseseffekt, idet den økonomiske gevinst ved at

være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst øges. Dette vil trække i retning af

øget effekt på både BNP og samfundsøkonomien.

tabel 2

nedenfor er vist effekterne ved en nedsættelse af selskabsskatten, når det lægges

til grund, at den estimerede afsmittende effekt på overførselsindkomsterne neutraliseres.

Det bemærkes, at en sådan hypotetisk neutralisering i praksis ville skulle implementeres

som en diskretionær mindreregulering af indkomstoverførslerne, fx i form af et årligt fra-

drag i satsreguleringsprocenten, som svarer til den isolerede stigning i timelønnen, som

skønnes at kunne henføres til nedsættelsen af selskabsskatten.

Det skal understreges, at det ikke hermed kan garanteres, at overførselsmodtagerne vil

være stillet uændret

–

set i forhold til en situation uden nedsættelse af selskabsskatten og

en diskretionær mindreregulering af overførslerne. Det skyldes, at der i praksis vil være

betydelig usikkerhed, dels om størrelsen af den isolerede, afledte effekt på timelønnin-

gerne

–

og dermed om den afledte effekt på reguleringen af indkomstoverførslerne

–

dels

om hvornår den forventede effekt på timelønnen vil opstå.

Afslutningsvis bemærkes, at det ikke på tilsvarende vis vil være muligt at neutralisere den

skønnede effekt af selskabsskattenedsættelsen på de offentlige lønninger, da disse er afta-

lebestemt af arbejdsmarkedets parter og ikke som overførselsindkomsterne via lovgiv-

ning.

Side 3 af 6

Tabel 1. Estimerede effekter ved nedsættelse af selskabsskattesats med implicit regulering af over-

førselsindkomster

Umiddel-

bar

provenu-

virkning

Mia. kr.

-3,2

-6,4

-9,6

-12,8

-16,0

-19,2

-22,4

-25,6

-28,8

-32,0

-35,2

-38,4

-41,6

-44,8

-48,0

-51,2

-54,4

-57,6

-60,8

-64,0

-67,2

-70,4

Sats

Pct.

Virkning

på time-

løn

Pct.

0,2

0,4

0,6

0,7

0,9

1,1

1,3

1,4

1,6

1,8

1,9

2,1

2,2

2,4

2,5

2,7

2,8

3,0

3,1

3,2

3,4

3,5

Provenuvirk-

ning efter til-

bageløb

Mia. kr.

-2,8

-5,5

-8,3

-11,1

-13,8

-16,6

-19,4

-22,1

-24,9

-27,7

-30,4

-33,2

-36,0

-38,7

-41,5

-44,3

-47,0

-49,8

-52,6

-55,4

-58,1

-60,9

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

Mia. kr.

-1,5

-3,1

-4,9

-6,7

-8,6

-10,7

-12,8

-15,0

-17,4

-19,8

-22,4

-25,0

-27,8

-30,6

-33,5

-36,6

-39,7

-43,0

-46,3

-49,8

-53,3

-56,9

Arbejdsud-

bud

Fuldtidspers.

300

500

800

1.000

1.300

1.500

1.800

2.000

2.200

2.500

2.700

2.900

3.100

3.300

3.500

3.700

3.900

4.100

4.300

4.500

4.700

4.900

BNP

Mia. kr.

2,9

5,7

8,4

11,2

13,8

16,4

19,0

21,5

24,0

26,4

28,8

31,1

33,4

35,7

37,9

40,1

42,3

44,4

46,5

48,6

50,6

52,6

Sam-

fundsøko-

nomi

Mia. kr.

1,0

1,9

2,7

3,5

4,1

4,6

5,0

5,3

5,5

5,6

5,7

5,6

5,4

5,1

4,8

4,3

3,8

3,1

2,4

1,5

0,6

-0,8

Virkning

på Gini

Pct.-point

0,00

Anm.: Beregningerne er fortaget i 2022-niveau, der efterfølgende er opregnet til 2023-niveau med udviklingen i det skøn-

nede strukturelle niveau for selskabsskatten.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 4 af 6

Tabel 2. Estimerede effekter ved nedsættelse af selskabsskattesats uden regulering af overførsels-

indkomster

Virkning

på time-

løn

Pct.

0,2

0,4

0,6

0,7

0,9

1,1

1,3

1,4

1,6

1,8

1,9

2,1

2,2

2,4

2,5

2,7

2,8

3,0

3,1

3,2

3,4

3,5

Umiddel-

bar

provenu-

virkning

Mia. kr.

-2,9

-5,8

-8,7

-11,6

-14,5

-17,5

-20,4

-23,6

-26,3

-29,2

-32,2

-35,1

-38,1

-41,0

-44,0

-47,0

-50,0

-52,9

-55,9

-58,9

-61,9

-64,9

Provenuvirk-

ning efter til-

bageløb

Mia. kr.

-2,5

-5,1

-7,6

-10,2

-12,7

-15,3

-17,8

-20,6

-23,0

-25,5

-28,1

-30,7

-33,3

-35,9

-38,4

-41,0

-43,6

-46,2

-48,8

-51,4

-54,0

-56,7

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

Mia. kr.

-1,2

-2,6

-4,0

-5,6

-7,2

-9,0

-10,9

-13,1

-15,0

-17,2

-19,5

-21,9

-24,4

-27,1

-29,8

-32,6

-35,6

-38,6

-41,7

-45,0

-48,3

-51,8

Sam-

fundsøko-

nomi

Mia. kr.

1,1

2,2

3,1

4,0

4,7

5,3

5,9

6,2

6,7

6,9

7,0

7,1

7,0

6,8

6,6

6,2

5,7

5,2

4,5

3,8

2,9

1,7

Sats

Pct.

Arbejdsud-

bud

Fuldtidspers.

500

1.000

1.500

1.800

2.300

2.800

3.200

3.600

4.100

4.500

4.800

5.300

5.600

6.000

6.400

6.800

7.100

7.500

7.800

8.100

8.600

8.800

BNP

Mia. kr.

3,1

6,1

9,0

11,8

14,7

17,5

20,2

22,8

25,5

28,1

30,6

33,1

35,5

38,0

40,3

42,7

44,9

47,3

49,5

51,6

53,8

56,0

Virkning

på Gini

Pct.-point

0,01

0,02

0,03

0,05

0,06

0,07

0,08

0,10

0,11

0,12

0,13

0,14

0,15

0,16

0,17

0,18

0,19

0,20

0,21

Anm.: Beregningerne er fortaget i 2022-niveau, der efterfølgende er opregnet til 2023-niveau med udviklingen i det skøn-

nede strukturelle niveau for selskabsskatten.

Kilde: Skatteministeriet.

Afslutningsvis bemærkes, at udlandet som følge af de internationale beskatningsregler i et

større omfang ville kunne beskatte grænseoverskridende indkomster i Danmark. Det skyl-

des blandt andet de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler og det øgede fokus på værnsreg-

ler mod grænseoverskridende skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Der er i svaret ikke taget højde for den nye OECD-aftale om minimumsbeskatning, som

Danmark har tilsluttet sig 8. oktober 2021. Aftalen indebærer bl.a., at multinationale kon-

cerner, der omsætter for mere end 750 mio. euro om året, efter reglerne mindst vil skulle

betale en effektiv minimumsskat på 15 pct. af deres globale aktiviteter, uanset om disse

aktiviteter er placeret i lavskattelande. Aftalen betyder således, at andre lande vil kunne

øge deres beskatning op til 15 pct. af store danske koncerners både indenlandske og

udenlandske aktiviteter, hvis selskabsskatten i Danmark afskaffes, og Danmark ikke an-

vender muligheden for at indføre den kvalificerede indenlandske top-op skat.

For disse selskaber vil en afskaffelse af selskabsskatten således primært medføre, at be-

skatningsretten flytter fra Danmark til udlandet, og at de positive effekter i form af øgede

Side 5 af 6

investeringer reduceres eller udebliver. Dette vil trække i retning af, at ovenstående min-

dreprovenu efter tilbageløb og adfærd er undervurderet.

Side 6 af 6