Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2626626_0001.png
Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 713
Offentligt
16. september 2022
J.nr. 2022 - 7054
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 713 af 22. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Stoklund (S).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 726: Spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 140 (folketingsåret 2020-21) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren
2626626_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse
i antal kr. til de 10.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man afskaffer
topskatten? Desuden ønskes oplyst, hvilken indkomst de pågældende 10.000 danskere i
gennemsnit har hver især årligt i antal kr. Endeligt bedes det oplyst, hvad det vil koste i
antal milliarder kr. årligt i tabt skatteprovenu at afskaffe topskatten.
Svar
Efter gældende regler beregnes topskat af 15 pct. af den del af topskattegrundlaget, som
overstiger topskattegrænsen på 568.900 kr. (2023-niveau). Topskattegrundlaget udgøres af
den personlige indkomst med tillæg af den del af positiv nettokapitalindkomst, som over-
stiger bundfradraget på 48.800 kr. (det dobbelte for ægtepar). Efter beregning af topskat-
ten foretages en nedsættelse af skatten i henhold til skattelofterne på 52,07 pct. for per-
sonlig indkomst og 42 pct. for positiv nettokapitalindkomst.
En afskaffelse af topskatten (af såvel personlig indkomst som positiv nettokapitalind-
komst) skønnes i 2025 at medføre et mindreprovenu på ca. 21,2 mia. kr. (2023-niveau) i
umiddelbar virkning og ca. 12,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
En afskaf-
felse af topskatten alene af personlig indkomst skønnes at medføre et mindreprovenu i
2025 på ca. 12,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd (2023-niveau).
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en afskaffelse af topskatten
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
2023
-21,1
-16,3
-12,1
2024
-21,2
-16,3
-12,1
2025
-21,2
-16,4
-12,1
2030
-21,4
-16,5
-12,2
Varigt
-21,6
-16,6
-12,3
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskre-
vet til 2025 opgjort i 2023-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022 og den mellemfristede
fremskrivning fra august 2022.
De 10.000 danskere med de højeste indkomster har i gennemsnit en bruttoindkomst på ca.
7,5 mio. kr.,
jf. tabel 2.
Efter gældende regler betaler denne gruppe i gennemsnit ca. 3,4 mio.
kr. årligt i skat. Ved en afskaffelse af topskatten skønnes den årlige skattebetaling til 3,0
mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig skattelempelse på ca. 0,4 mio. kr. årligt for denne
gruppe.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for de 10.000 danskere med de højeste indkomster
består af knap 50 pct. aktieindkomst, ca. 45 pct. personlig indkomst (før arbejdsmarkeds-
bidrag) og knap 5 pct. kapitalindkomst. Størrelsen af den gennemsnitlige skattelempelse
for denne gruppe skal ses i sammenhæng hermed, da en afskaffelse af topskatten ikke
umiddelbart har virkning på beskatningen af aktieindkomst.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 726: Spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 140 (folketingsåret 2020-21) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren
2626626_0003.png
Tabel 2. Gennemsnitlig skattelempelse for de 10.000 danskere med de højeste bruttoindkomster
ved en afskaffelse af topskatten, 2025-regler
Mio. kr. (2023-niveau)
Bruttoindkomst
1)
1) Skattebetaling under gældende 2025-regler
2) Skattebetaling ved en afskaffelse af topskatten
Skattelempelse (1
–
2)
7,5
3,4
3,0
0,4
1) Bruttoindkomsten er opgjort som summen af personlig indkomst (før arbejdsmarkedsbidrag), positiv nettokapitalindkomst
og positiv aktieindkomst.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 frem-
skrevet til 2025 opgjort i 2023-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022 og den mellemfristede
fremskrivning fra august 2022.
Det bemærkes, at der over tid er udskiftning i gruppen af de 10.000 personer med de hø-
jeste bruttoindkomster, ligesom størrelsen af disse personers indkomster kan variere fra
år til år. Således kan skønnet for den gennemsnitlige skattelempelse også variere alt efter,
hvilket år data tager udgangspunkt i.
En afskaffelse af topskatten vil påvirke det såkaldte hovedaktionærproblem. De gældende
skatteregler sikrer en omtrentlig balance mellem den højeste marginalskat på lønindkomst
og den højeste sammensatte marginalskat på aktieindkomst. Det begrænser hovedaktio-
nærernes tilskyndelse til såkaldt indkomsttransformation, dvs. at udbetale løn som udbyt-
teindkomst eller omvendt. En afskaffelse af topskatten vil skabe væsentlig ubalance mel-
lem de højeste marginalskatter, hvorved hovedaktionærerne vil få en markant øget til-
skyndelse til at udbetale udbytteindkomst som lønindkomst. De mulige virkninger heraf
er ikke indregnet i provenuskønnene.
Dertil kommer, at en afskaffelse af topskatten på kapitalindkomst vil forskyde balancen
mellem den højeste marginalskat på aktieindkomst på 42 pct. og den højeste marginalskat
på positiv nettokapitalindkomst, der vil blive reduceret fra 42 pct. til ca. 37 pct.
Side 3 af 3