SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

2. februar 2021

J.nr.

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 197 af 11. december 2020 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen

(NB).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20)

til 2021-niveau?

Svar

I besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 173 (FT 2019-20) er vist en liste med personre-

laterede ligningsmæssige fradrag med angivelse af de skønnede umiddelbare provenuvirk-

ninger af at afskaffe de pågældende fradrag, de skønnede provenuvirkninger efter tilbage-

løb og adfærd og de afledte arbejdsudbudseffekter samt ændringer i indkomstforskellene

målt ved Gini-koefficienten. Disse tal er i denne besvarelse opdateret til 2021-niveau,

jf.

tabel 1 nedenfor.

Der knytter sig usikkerhed til de skønnede afledte adfærdseffekter af de forskellige fra-

drag. De anvendte regnemetoder afspejler som udgangspunkt de skønnede afledte ad-

færdseffekter ved marginale skatteændringer og er dermed forbundet med meget stor

usikkerhed ved større diskretionære ændringer, fx ved afskaffelse af større fradrag.

Der er i beregningerne ikke taget stilling til, hvordan merprovenuet forbundet med en hy-

potetisk afskaffelse af de pågældende fradrag i givet fald ville blive udmøntet. Det må

imidlertid lægges til grund, at en konkret udmøntning af et betydeligt merprovenu i et el-

ler andet omfang vil have afledte virkninger på arbejdsudbud og økonomisk aktivitet.

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser samt adfærdseffekt og virkning på indkomstforskelle ved

fjernelse af ligningsmæssige fradrag, 2021-niveau

Provenu

Umiddelbart

efter

provenu tilbageløb

Mio. kr.

18.650

360

4.400

490

1.120

3.550

3.000

1.500

625

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

Ændring i

Arbejds- Gini-koef-

udbud

ficient

Pct.-point

-0,02

0,02

0,00

0,02

-0,00

-0,01

-0,06

0,01

0,00

-0,01

Beskæftigelsesfradrag

Forhøjet beskæftigelsesfra-

drag til enlige forsørgere

Befordringsfradrag

Tillæg til befordringsfradrag for

lavtlønnede

Fradrag for udgifter til logi for

beboere på visse øer

Jobfradrag

Ekstra pensionsfradrag

A-kasse, efterlønsordning,

fleksydelse

Faglige kontingenter

Fradrag for serviceydelser og

håndværksydelser (BoligJob-

ordningen)

Fradrag for gaver til almenvel-

gørende eller almennyttige for-

eninger mv.

Fradrag for løbende ydelser

ensidigt påtaget over for for-

eninger mv.

Øvrige lønmodtagerudgifter ud

over en bundgrænse

Ligningsmæssige fradrag

vedr. udenlandsk indkomst

Fredede bygninger

Særligt fradrag til studerende

fra rigsfællesskabet (rigsfæl-

lesskabsfradrag)

Investorfradrag

Fremrykket fradrag for potenti-

elle erhvervsdrivende (Etable-

rings- og iværksætterkonto-

ordningen)

24.200

470

5.700

630

1.450

4.600

3.850

1.950

825

Antal pers.

17.350

-6.410

320

4.400

490

1.050

3.350

3.000

1.500

550

-210

-360

-850

430

330

0,00

125

110

-40

-0,00

0,00

-0,01

0,00

Anm.: Ved beregning af tilbageløb er forudsat en tilbageløbsfaktor på 23 pct. Det beregnede dynamiske provenu afledt af

adfærdsændringer afspejler som hovedregel forudsatte ændringer i arbejdsudbuddet, men omfatter i enkelte tilfælde også

andre adfærdsændringer, jf. nærmere omtale nedenfor. De opgjorte arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 10

fuldtidspersoner, idet ”-” angiver, at det ikke på det foreliggende vidensgrundlag er muligt at opgøre en konkret arbejdsud-

budseffekt. Ændringen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten tager udgangspunkt i de umiddelbare provenuvirk-

ninger ekskl. tilbageløb og afledte adfærdsvirkninger. For fradrag for udgifter til logi for beboere på visse øer og lignings-

mæssige fradrag vedrørende udenlandsk indkomst er det beregningsteknisk antaget, at fradragenes fordelingseffekt svarer

til beskæftigelsesfradraget.

1) Inkl. særlige fradrag for bropassage og befordring med færge og fly samt forhøjet befordringsfradrag til pendlere i visse

yderkommuner.

2) Inkl. fradrag for forsikring for medarbejdende ægtefælle.

Kilde: Egne beregninger på Skattestyrelsens systemer, lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i

2017 fremskrevet til 2021 med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

august 2020.

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Beskæftigelsesfradrag, jobfradrag og ekstra pensionsfradrag

De afledte arbejdsudbudsvirkninger af hhv. det almindelige beskæftigelsesfradrag, det for-

højede beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, jobfradraget og det ekstra pensionsfra-

drag er beregnet med udgangspunkt i de økonomiske ministeriers normale metoder til be-

regning af adfærdsvirkninger af personskatteændringer. Disse er nærmere beskrevet i bl.a.

afsnit 2.6 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019,

Skatteministeriet 2019, og

kapitel 3 i Skatteøko-

nomisk Redegørelse 2017,

Skatteministeriet 2017.

Befordringsfradrag, fradrag for A-kasse mv., faglige kontingenter og øvrige lønmodtagerudgifter samt fra-

drag vedrørende udenlandsk indkomst

Der foreligger ikke nogen veldokumenteret metode til beregning af afledte arbejdsud-

budsvirkninger af hhv. det almindelige befordringsfradrag (inkl. forhøjet befordringsfra-

drag til pendlere i visse yderkommuner), tillægget til befordringsfradrag for lavtlønnede,

fradrag for udgifter til logi for beboere på visse øer, fradrag for indbetalinger til A-kasse,

efterlønsordning og fleksydelse, fradrag for faglige kontingenter, fradrag for øvrige løn-

modtagerudgifter ud over en bundgrænse samt ligningsmæssige fradrag vedrørende uden-

landsk indkomst.

Incidensen af de pågældende fradrag, dvs. fradragenes fordelingsmæssige profil, er tæt på

incidensen af beskæftigelsesfradraget. Det kan dog ikke alene på denne baggrund lægges

til grund, at de pågældende fradrag har en tilsvarende afledt effekt på arbejdsudbuddet

(hvilket i givet fald ville indebære en selvfinansieringsgrad på i størrelsesordenen 6 pct.).

Idet de pågældende fradrag, herunder fx befordringsfradraget, overvejende vedrører per-

soner i beskæftigelse, kan der argumenteres for, at fradragene i udgangspunktet vil have

en deltagelseseffekt nogenlunde svarende til beskæftigelsesfradraget, dvs. at en afskaffelse

af fradragene isoleret set vil reducere set den økonomiske gevinst ved at være i beskæfti-

gelse frem for at være på overførselsindkomst og dermed

reducere

arbejdsudbuddet.

Udover en deltagelseseffekt på arbejdsudbuddet påvirker fradragene også timearbejdsud-

buddet for de beskæftigede. En afskaffelse af fradragene vil have en indkomsteffekt, som

isoleret set øger tilskyndelsen til at arbejde flere timer med henblik på at opretholde

samme forbrugsmuligheder og dermed

øger

timearbejdsudbuddet. Men der kan teoretisk

også være en substitutionseffekt af fradragene (herunder fx af befordringsfradraget) i

form af et incitament for de beskæftigede til at øge timearbejdsudbuddet

–

og som ved en

afskaffelse af fradragene vil kunne trække i retning af en

reduktion

af timearbejdsudbuddet.

Det er dog på det foreliggende vidensgrundlag vanskeligt at fastslå størrelsesordenen af

en eventuel substitutionseffekt på timearbejdsudbuddet.

Hvis det beregningsmæssigt lægges til grund, at fradragenes arbejdsudbudsvirkninger sva-

rer til de beregnede adfærdseffekter af beskæftigelsesfradraget

–

dog opgjort eksklusive

substitutionseffekten på timearbejdsudbuddet af beskæftigelsesfradraget

–

ville det inde-

bære en selvfinansieringsgrad på ca. 1 pct., svarende til en meget lille reduktion af arbejds-

udbuddet ved en afskaffelse af fradragene. I fravær af mere sikker viden om de afledte ef-

fekter er det dog valgt ikke at opgøre et konkret skøn over de afledte arbejdsudbudsvirk-

ninger.

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Befordringsfradraget styrker isoleret set arbejdskraftens mobilitet ved at øge tilskyndelsen

til at bosætte sig længere fra sin arbejdsplads eller søge arbejde længere væk fra bopælen.

En afskaffelse af befordringsfradraget må således antages at reducere arbejdskraftens geo-

grafiske mobilitet og dermed reducere det effektive arbejdsudbud. Det er imidlertid ikke

på det foreliggende vidensgrundlag muligt at skønne over størrelsesordenen af denne ef-

fekt.

BoligJobordningen

Fradraget for serviceydelser og håndværksydelser (BoligJobordningen) skønnes at inde-

bære en afledt dynamisk provenuvirkning som følge af konvertering af sort til hvidt ar-

bejde (primært som følge af fradraget for serviceydelser), dvs. en eventuel afskaffelse af

BoligJobordningen skønnes at indebære et afledt negativt dynamisk provenu. I den an-

givne vurdering af provenuvirkningerne af ordningen er der ikke indregnet en effekt på

arbejdsudbuddet.

Fradrag for foreninger

Fradrag for gaver til almengørende eller almennyttige foreninger mv. og fradrag for lø-

bende ydelser ensidigt påtaget overfor foreninger mv. antages som udgangspunkt ikke at

påvirke arbejdsudbudsadfærden.

Investorfradrag

Investorfradraget skønnes at have en negativ afledt adfærdsvirkning i form af investe-

ringsforvridning. En afskaffelse af fradraget vil eliminere dette forvridningstab, hvilket

isoleret set indebærer en afledt positiv dynamisk provenuvirkning. Investorfradraget anta-

ges dog også i begrænset omfang at øge arbejdsudbuddet, da fradraget giver mulighed at

opnå en større gevinst ved arbejde, dvs. en afskaffelse af fradraget skønnes isoleret set at

reducere arbejdsudbuddet. Den afledte negative dynamiske provenuvirkning af ændringen

i arbejdsudbuddet er dog mindre end den positive dynamiske provenuvirkning fra elimi-

neringen af forvridningstabet i investeringerne, dvs. den samlede afledte adfærdsvirkning

af en afskaffelse af investorfradraget vil styrke de offentlige finanser.

Fredede bygninger og rigsfællesskabsfradrag

Fradrag for fredede bygninger og det særlige fradrag til studerende fra rigsfællesskabet

(rigsfællesskabsfradrag) vurderes ikke at have nogen nævneværdig effekt på arbejdsud-

buddet.

Etablerings- og iværksætterkonto-ordningen

Fremrykket fradrag for potentielle erhvervsdrivende (Etablerings- og iværksætterkonto-

ordningen) indebærer, at man som lønmodtager kan spare op til egen virksomhed og

trække indskuddene fra i skat. Ordningerne vurderes ikke at have nogen nævneværdig ef-

fekt på arbejdsudbuddet, da udnyttelsen af ordningerne er lav, og indskuddene kun må

bruges til at oprette og investere i egen virksomhed (dvs. aktiviteter, der allerede er fra-

dragsberettigede).

Side 5 af 5