SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 173

Offentligt

3. marts 2020

J.nr. 2019 - 11346

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 173 af 10. december 2019 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over fradrag, som relaterer sig til per-

sonbeskatning, og angive hvilket provenu det vil generere at afskaffe de enkelte fradrag,

herunder provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbudseffekter og hvis mu-

ligt effekten på gini-koefficienten.

Svar

I besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 119 (FT 2019-20) er vist en liste med personre-

laterede ligningsmæssige fradrag med angivelse af de skønnede umiddelbare provenuvirk-

ninger af at afskaffe de pågældende fradrag. I den aktuelle besvarelse udvides denne op-

gørelse til også at omfatte de skønnede provenuvirkninger efter tilbageløb og adfærd samt

afledte arbejdsudbudseffekter og ændringer i indkomstforskellene målt ved Gini-koeffici-

enten,

jf. tabel 1 nedenfor.

Det bemærkes, at den aktuelle opgørelse alene omfatter de ligningsmæssige fradrag, hvor

en eventuel afskaffelse skønnes at give anledning til et merprovenu. Ligesom ved besva-

relsen af SAU alm. del - spørgsmål 119 (FT 2019-20) er på den baggrund udeladt hhv.

fradraget for rejseudgifter beregnet med standardsatser, standardfradragene for dagple-

jere, erhvervsfiskere og søfolk samt fradrag for underholdsbidrag til børn og tidligere æg-

tefælle.

Der knytter sig usikkerhed til de skønnede afledte adfærdseffekter af de forskellige fra-

drag. De anvendte regnemetoder afspejler som udgangspunkt de skønnede afledte ad-

færdseffekter ved marginale skatteændringer og er dermed forbundet med meget stor

usikkerhed ved større diskretionære ændringer, fx ved afskaffelse af større fradrag.

Der er i beregningerne ikke taget stilling til, hvordan merprovenuet forbundet med en hy-

potetisk afskaffelse af de pågældende fradrag i givet fald ville blive udmøntet. Det må

imidlertid lægges til grund, at en konkret udmøntning af et betydeligt merprovenu i et el-

ler andet omfang vil have afledte virkninger på arbejdsudbud og økonomisk aktivitet.

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser samt adfærdseffekt og virkning på indkomstforskelle ved

fjernelse af ligningsmæssige fradrag, 2020-niveau

Provenu

Umiddelbart

efter

provenu tilbageløb

Beskæftigelsesfradrag

Forhøjet beskæftigelsesfra-

drag til enlige forsørgere

Befordringsfradrag

Tillæg til befordringsfradrag for

lavtlønnede

Fradrag for udgifter til logi for

beboere på visse øer

Jobfradrag

Ekstra pensionsfradrag

A-kasse, efterlønsordning,

fleksydelse

Faglige kontingenter

Fradrag for serviceydelser og

håndværksydelser (BoligJob-

ordningen)

Fradrag for gaver til almenvel-

gørende eller almennyttige for-

eninger mv.

Fradrag for løbende ydelser

ensidigt påtaget over for for-

eninger mv.

Øvrige lønmodtagerudgifter ud

over en bundgrænse

Ligningsmæssige fradrag

vedr. udenlandsk indkomst

Fredede bygninger

Særligt fradrag til studerende

fra rigsfællesskabet (rigsfæl-

lesskabsfradrag)

Investorfradrag

Fremrykket fradrag for potenti-

elle erhvervsdrivende (Etable-

rings- og iværksætterkonto-

ordningen)

23.950

560

4.950

530

1.500

4.300

3.750

2.000

800

360

125

Mio. kr.

18.450

430

3.850

410

1.150

3.300

2.850

1.550

625

280

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

Ændring i

Arbejds- Gini-koef-

udbud

ficient

Pct.-point

-0,02

0,03

-0,00

0,01

-0,00

-0,01

-0,11

0,01

0,00

-0,01

0,00

-0,00

0,00

-0,01

0,00

Antal pers.

17.200

-6.040

390

3.850

410

1.050

3.000

2.850

1.550

525

280

110

-240

-360

-1.100

-40

Anm.: De umiddelbare provenuvirkninger er identiske med besvarelsen af SAU alm. del

–

spørgsmål 119 (FT 2019-20).

Ved beregning af tilbageløb er forudsat en tilbageløbsfaktor på 23 pct. Det beregnede dynamiske provenu afledt af ad-

færdsændringer afspejler som hovedregel forudsatte ændringer i arbejdsudbuddet, men omfatter i enkelte tilfælde også

andre adfærdsændringer, jf. nærmere omtale nedenfor. De opgjorte arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 10

fuldtidspersoner, idet

”-” angiver, at det ikke på det foreliggende vidensgrundlag er muligt at opgøre

en konkret arbejdsud-

budseffekt. Ændringen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten tager udgangspunkt i de umiddelbare provenuvirk-

ninger ekskl. tilbageløb og afledte adfærdsvirkninger. For fradrag for udgifter til logi for beboere på visse øer og lignings-

mæssige fradrag vedrørende udenlandsk indkomst er det beregningsteknisk antaget, at fradragenes fordelingseffekt svarer

til beskæftigelsesfradraget.

1) Inkl. særlige fradrag for bropassage og befordring med færge og fly samt forhøjet befordringsfradrag til pendlere i visse

yderkommuner.

2) Inkl. fradrag for forsikring for medarbejdende ægtefælle.

Kilde: Egne beregninger på Skattestyrelsens systemer, lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i

2016 fremskrevet til 2020 med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

august 2019 samt besvarelse af SAU alm. del

–

spørgsmål 119 (FT 2019-20).

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Beskæftigelsesfradrag, jobfradrag og ekstra pensionsfradrag

De afledte arbejdsudbudsvirkninger af hhv. det almindelige beskæftigelsesfradrag, det for-

højede beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, jobfradraget og det ekstra pensionsfra-

drag er beregnet med udgangspunkt i de økonomiske ministeriers normale metoder til be-

regning af adfærdsvirkninger af personskatteændringer. Disse er nærmere beskrevet i bl.a.

afsnit 2.6 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019,

Skatteministeriet 2019, og

kapitel 3 i Skatteøko-

nomisk Redegørelse 2017,

Skatteministeriet 2017.

Befordringsfradrag, fradrag for A-kasse mv., faglige kontingenter og øvrige lønmodtagerudgifter samt fra-

drag vedrørende udenlandsk indkomst

Der foreligger ikke nogen veldokumenteret metode til beregning af afledte arbejdsud-

budsvirkninger af hhv. det almindelige befordringsfradrag (inkl. forhøjet befordringsfra-

drag til pendlere i visse yderkommuner), tillægget til befordringsfradrag for lavtlønnede,

fradrag for udgifter til logi for beboere på visse øer, fradrag for indbetalinger til A-kasse,

efterlønsordning og fleksydelse, fradrag for faglige kontingenter, fradrag for øvrige løn-

modtagerudgifter ud over en bundgrænse samt ligningsmæssige fradrag vedrørende uden-

landsk indkomst.

Incidensen af de pågældende fradrag, dvs. fradragenes fordelingsmæssige profil, er tæt på

incidensen af beskæftigelsesfradraget. Det kan dog ikke alene på denne baggrund lægges

til grund, at de pågældende fradrag har en tilsvarende afledt effekt på arbejdsudbuddet

(hvilket i givet fald ville indebære en selvfinansieringsgrad på i størrelsesordenen 6 pct.).

Idet de pågældende fradrag, herunder fx befordringsfradraget, overvejende vedrører per-

soner i beskæftigelse, kan der argumenteres for, at fradragene i udgangspunktet vil have

en deltagelseseffekt nogenlunde svarende til beskæftigelsesfradraget, dvs. at en afskaffelse

af fradragene isoleret set vil reducere set den økonomiske gevinst ved at være i beskæfti-

gelse frem for at være på overførselsindkomst og dermed reducere arbejdsudbuddet.

Omvendt vil fradragene have en indkomsteffekt, som påvirker timearbejdsudbuddet for

de beskæftigede, dvs. en afskaffelse af fradragene vil isoleret set øge tilskyndelsen til at ar-

bejde flere timer med henblik på at opretholde samme forbrugsmuligheder. Derimod er

det uklart, om fradragene kan antages at have en substitutionseffekt på timearbejdsud-

buddet, og om størrelsesordenen heraf i givet fald er sammenlignelig med substitutionsef-

fekten af beskæftigelsesfradraget.

Hvis det beregningsmæssigt lægges til grund, at fradragenes arbejdsudbudsvirkninger sva-

rer til de beregnede adfærdseffekter af beskæftigelsesfradraget, dog opgjort eksklusive

substitutionseffekten af beskæftigelsesfradraget, ville det indebære en selvfinansierings-

grad på ca. 1 pct., svarende til en meget lille reduktion af arbejdsudbuddet ved en afskaf-

felse af fradragene. I fravær af mere sikker viden om de afledte effekter er det dog valgt

ikke at opgøre et konkret skøn over de afledte arbejdsudbudsvirkninger.

Befordringsfradraget styrker isoleret set arbejdskraftens mobilitet ved at øge tilskyndelsen

til at bosætte sig længere fra sin arbejdsplads eller søge arbejde længere væk fra bopælen.

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

En afskaffelse af befordringsfradraget må således antages at reducere arbejdskraftens geo-

grafiske mobilitet og dermed reducere det effektive arbejdsudbud. Det er imidlertid ikke

på det foreliggende vidensgrundlag muligt at skønne over størrelsesordenen af denne ef-

fekt.

BoligJobordningen

Fradraget for serviceydelser og håndværksydelser (BoligJobordningen) skønnes at inde-

bære en afledt dynamisk provenuvirkning som følge af konvertering af sort til hvidt ar-

bejde (primært som følge af fradraget for serviceydelser), dvs. en eventuel afskaffelse af

BoligJobordningen skønnes at indebære et afledt negativt dynamisk provenu. Den nuvæ-

rende ordning anses imidlertid ikke at påvirke det opgjorte arbejdsudbud, idet sort ar-

bejde indgår som en del af arbejdsudbuddet i nationalregnskabet (hvorfor konvertering

fra sort til hvidt arbejde ikke påvirker det opgjorte arbejdsudbud), og idet der ikke er ind-

regnet en virkning på det strukturelle arbejdsudbud i form af en forøgelse af købernes ar-

bejdsudbud.

Fradrag for foreninger

Fradrag for gaver til almengørende eller almennyttige foreninger mv. og fradrag for lø-

bende ydelser ensidigt påtaget overfor foreninger mv. antages som udgangspunkt ikke at

påvirke arbejdsudbudsadfærden.

Investorfradrag

Investorfradraget antages at øge arbejdsudbuddet, da fradraget giver mulighed at opnå en

større gevinst ved arbejde, dvs. en afskaffelse af fradraget skønnes isoleret set at reducere

arbejdsudbuddet. Investorfradraget skønnes dog samtidig at have en negativ afledt ad-

færdsvirkning i form af investeringsforvridning, dvs. en afskaffelse af fradraget vil også

indebære en afledt positiv dynamisk provenuvirkning, som skønnes at overstige den af-

ledte effekt af ændringen i arbejdsudbuddet. Det bemærkes, at investorfradraget ikke er

fuldt indfaset i 2020.

Fredede bygninger og rigsfællesskabsfradrag

Fradrag for fredede bygninger og det særlige fradrag til studerende fra rigsfællesskabet

(rigsfællesskabsfradrag) vurderes ikke at have nogen nævneværdig effekt på arbejdsud-

buddet.

Etablerings- og iværksætterkonto-ordningen

Fremrykket fradrag for potentielle erhvervsdrivende (Etablerings- og iværksætterkonto-

ordningen) indebærer, at man som lønmodtager kan spare op til egen virksomhed og

trække indskuddene fra i skat. Ordningerne vurderes ikke at have nogen nævneværdig ef-

fekt på arbejdsudbuddet, da udnyttelsen af ordningerne er lav, og indskuddene kun må

bruges til at oprette og investere i egen virksomhed (dvs. aktiviteter, der allerede er fra-

dragsberettigede).

Side 5 af 5