SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

22. september 2022

J.nr. 2022 - 8739

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 725 af 25. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20)

til 2023-niveau?

Svar

I besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) er vist en liste med

personrelaterede ligningsmæssige fradrag med angivelse af de skønnede umiddelbare pro-

venuvirkninger af at afskaffe de pågældende fradrag, de skønnede provenuvirkninger efter

tilbageløb og adfærd samt de afledte arbejdsudbudseffekter og ændringer i indkomstfor-

skellene målt ved Gini-koefficienten. Disse tal er i denne besvarelse opdateret til 2023-ni-

veau,

jf. tabel 1nedenfor.

Der knytter sig usikkerhed til de skønnede afledte adfærdseffekter af de forskellige fra-

drag. De anvendte regnemetoder afspejler som udgangspunkt de skønnede afledte ad-

færdseffekter ved marginale skatteændringer og er dermed forbundet med meget stor

usikkerhed ved større diskretionære ændringer, fx ved afskaffelse af større fradrag.

Der er i beregningerne ikke taget stilling til, hvordan merprovenuet forbundet med en hy-

potetisk afskaffelse af de pågældende fradrag i givet fald ville blive udmøntet. Det må

imidlertid lægges til grund, at en konkret udmøntning af et betydeligt merprovenu i et el-

ler andet omfang vil have afledte virkninger på arbejdsudbud og økonomisk aktivitet.

Side 2 af 6

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser samt adfærdseffekt og virkning på indkomstforskelle ved afskaf-

felse af en række ligningsmæssige fradrag

Umiddel-

bart pro-

venu

Provenu

Provenu ef-

efter tilba- ter tilbageløb

geløb

og adfærd

Mio. kr.

Beskæftigelsesfradrag

Forhøjet beskæftigelsesfra-

drag til enlige forsørgere

Befordringsfradrag

Tillæg til befordringsfradrag

for lavtlønnede

Fradrag for udgifter til logi for

beboere på visse øer

Jobfradrag

Ekstra pensionsfradrag

A-kasse, efterlønsordning,

fleksydelse

Faglige kontingenter

Fradrag for serviceydelser og

håndværksydelser (BoligJob-

ordningen)

Fradrag for gaver til almen-

velgørende eller almennyttige

foreninger mv.

Fradrag for løbende ydelser

ensidigt påtaget over for for-

eninger mv.

Øvrige lønmodtagerudgifter

ud over en bundgrænse

Ligningsmæssige fradrag

vedr. udenlandsk indkomst

Fredede bygninger

Særligt fradrag til studerende

fra rigsfællesskabet (rigsfæl-

lesskabsfradrag)

Investorfradrag

Fremrykket fradrag for poten-

tielle erhvervsdrivende (Etab-

lerings- og iværksætterkonto-

ordningen)

28.400

550

5.300

675

1.650

5.750

4.400

2.050

300

21.875

425

4.075

525

1.275

4.425

3.375

1.575

225

20.275

375

1.175

4.100

3.325

1.550

Ændring i

Gini-koef-

ficient

Pct.-point

-0,00

0,02

0,00

0,01

0,00

-0,00

-0,06

0,01

0,00

-0,00

(2023-niveau)

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

-7.350

-200

-350

-1.250

-200

-100

-250

475

375

0,00

-0,00

0,00

Anm.: Det beregnede dynamiske provenu af adfærdsændringer afspejler som hovedregel forudsatte ændringer i arbejdsud-

buddet, men omfatter i enkelte tilfælde også andre adfærdsændringer,

jf. nærmere omtale nedenfor.

De opgjorte arbejds-

udbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner, idet ”-” angiver, at det ikke på det foreliggende vidensgrund-

lag er muligt at opgøre en konkret arbejdsudbudseffekt. Ændringen i Gini-koefficienten tager udgangspunkt i de umiddel-

bare provenuvirkninger. For fradrag for udgifter til logi for beboere på visse øer og ligningsmæssige fradrag vedrørende

udenlandsk indkomst er det beregningsteknisk antaget, at fradragenes fordelingseffekt svarer til beskæftigelsesfradraget.

1) Inkl. særlige fradrag for bropassage og befordring med færge og fly samt forhøjet befordringsfradrag til pendlere i visse

yderkommuner.

2) Inkl. fradrag for forsikring for medarbejdende ægtefælle.

3) Der skønnes ikke konkret over adfærdseffekten, men denne må anses ikke at have nogen væsentlig betydning for stør-

relsesordenen af provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd.

Kilde: Egne beregninger på Skattestyrelsens systemer, lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i

2019 fremskrevet til 2023 med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

august 2022.

Side 3 af 6

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Beskæftigelsesfradrag, jobfradrag og ekstra pensionsfradrag

De afledte arbejdsudbudsvirkninger af hhv. det almindelige beskæftigelsesfradrag, det for-

højede beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, jobfradraget og det ekstra pensionsfra-

drag er beregnet med udgangspunkt i de økonomiske ministeriers normale metoder til be-

regning af adfærdsvirkninger af personskatteændringer. Disse er nærmere beskrevet i bl.a.

kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021,

Skatteministeriet 2021, og

kapitel 3 i Skatteøkono-

misk Redegørelse 2017,

Skatteministeriet 2017.

Befordringsfradrag samt fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter og fradrag vedrørende udenlandsk ind-

komst

Der foreligger ikke nogen veldokumenteret metode til beregning af afledte arbejdsud-

budsvirkninger af hhv. det almindelige befordringsfradrag (inkl. forhøjet befordringsfra-

drag til pendlere i visse yderkommuner), tillægget til befordringsfradrag for lavtlønnede,

fradrag for udgifter til logi for beboere på visse øer, fradrag for øvrige lønmodtagerudgif-

ter ud over en bundgrænse samt ligningsmæssige fradrag vedrørende udenlandsk ind-

komst.

Incidensen af de pågældende fradrag, dvs. fradragenes fordelingsmæssige profil, er tæt på

incidensen af beskæftigelsesfradraget. Det kan dog ikke alene på denne baggrund lægges

til grund, at de pågældende fradrag har en tilsvarende afledt effekt på arbejdsudbuddet

(hvilket i givet fald ville indebære en selvfinansieringsgrad på i størrelsesordenen 6-7 pct.).

Idet de pågældende fradrag, herunder fx befordringsfradraget, overvejende vedrører per-

soner i beskæftigelse, kan der argumenteres for, at fradragene i udgangspunktet vil have

en deltagelseseffekt nogenlunde svarende til beskæftigelsesfradraget, dvs. at en afskaffelse

af fradragene isoleret set vil reducere den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse

frem for at være på overførselsindkomst og dermed

reducere

arbejdsudbuddet.

Ud over en deltagelseseffekt på arbejdsudbuddet påvirker fradragene også timearbejdsud-

buddet for de beskæftigede. En afskaffelse af fradragene vil have en indkomsteffekt, som

isoleret set øger tilskyndelsen til at arbejde flere timer med henblik på at opretholde

samme forbrugsmuligheder og dermed

øger

timearbejdsudbuddet. Men der kan teoretisk

også være en substitutionseffekt af fradragene (herunder fx af befordringsfradraget) i

form af et incitament for de beskæftigede til at øge timearbejdsudbuddet

–

og som ved en

afskaffelse af fradragene vil kunne trække i retning af en

reduktion

af timearbejdsudbuddet.

Det er dog på det foreliggende vidensgrundlag vanskeligt at fastslå størrelsesordenen af

en eventuel substitutionseffekt på timearbejdsudbuddet.

Hvis det beregningsmæssigt lægges til grund, at fradragenes arbejdsudbudsvirkninger sva-

rer til de beregnede adfærdseffekter af beskæftigelsesfradraget

–

dog opgjort eksklusive

substitutionseffekten på timearbejdsudbuddet af beskæftigelsesfradraget

–

ville det inde-

bære en selvfinansieringsgrad på godt 1 pct., svarende til en meget lille reduktion af ar-

bejdsudbuddet ved en afskaffelse af fradragene. I fravær af mere sikker viden om de af-

ledte effekter er det dog valgt ikke at opgøre et konkret skøn over de afledte arbejdsud-

budsvirkninger for de ovennævnte fradrag.

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Det bemærkes, at befordringsfradraget isoleret set også har den effekt at styrke arbejds-

kraftens mobilitet ved at øge tilskyndelsen til at bosætte sig længere fra sin arbejdsplads

eller søge arbejde længere væk fra bopælen. En afskaffelse af befordringsfradraget må så-

ledes antages at reducere arbejdskraftens geografiske mobilitet og dermed reducere det

effektive arbejdsudbud. Det er imidlertid på det foreliggende vidensgrundlag ikke muligt

at skønne over størrelsesordenen af denne effekt.

Fradrag for indbetalinger til A-kasse mv. og faglige kontingenter

Fradragene for indbetalinger til a-kasse, efterlønsordning og fleksydelse samt fradraget for

faglige kontingenter skønnes at have en beskeden, men positiv afledt virkning på arbejds-

udbuddet, som beregningsteknisk forudsættes at svare til adfærdseffekterne af beskæfti-

gelsesfradraget eksklusive substitutionseffekten på timearbejdsudbuddet (svarende til en

selvfinansieringsgrad på godt 1 pct.). Der henvises i øvrigt til omtale under

befordringsfra-

drag mv.

ovenfor.

BoligJobordningen

Fradraget for serviceydelser (BoligJobordningen) skønnes at indebære en afledt dynamisk

provenuvirkning som følge af konvertering af sort til hvidt arbejde, dvs. en eventuel af-

skaffelse af BoligJobordningen skønnes at indebære et afledt negativt dynamisk provenu.

Det bemærkes, at der i det opdaterede svar som noget nyt er skønnet over en arbejdsud-

budsvirkning af at fjerne BoligJobordningen efter den metode, der er dokumenteret i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2021, kapitel 10.

Fradrag for foreninger

Fradrag for gaver til almengørende eller almennyttige foreninger mv. og fradrag for lø-

bende ydelser ensidigt påtaget overfor foreninger mv. antages som udgangspunkt ikke at

påvirke arbejdsudbudsadfærden.

Investorfradrag

Det bemærkes, at provenuvirkningerne af investorfradraget er nedjusteret betydeligt i for-

hold til tidligere opgørelser, da fradraget ikke har medført så store udgifter som tidligere

skønnet. Med udgangspunkt i gældende regler (og når der ses bort fra den tidligere plan-

lagte forøgelse af loftet i 2023) skønnes en afskaffelse af investorfradraget aktuelt at inde-

bære et merprovenu på ca. 5 mio. kr. (2022-virkning opgjort i 2023-niveau).

Investorfradraget skønnes principielt at have en negativ afledt adfærdsvirkning i form af

investeringsforvridning. En afskaffelse af fradraget vil eliminere dette forvridningstab,

hvilket isoleret set indebærer en afledt positiv dynamisk provenuvirkning. Investorfradra-

get antages dog også i begrænset omfang at øge arbejdsud-buddet, da fradraget giver mu-

lighed at opnå en større gevinst ved arbejde, dvs. en afskaffelse af fradraget skønnes isole-

ret set at reducere arbejdsudbuddet. Den afledte negative dynamiske provenuvirkning af

ændringen i arbejdsudbuddet er dog mindre end den positive dynamiske provenuvirkning

fra elimineringen af forvridningstabet i investeringerne, dvs. den samlede afledte adfærds-

virkning af en afskaffelse af investorfradraget vil i princippet styrke de offentlige finanser.

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2023-niveau, til skatteministeren

Idet den umiddelbare provenuvirkning af fradraget aktuelt er ret beskeden, er de oven-

nævnte afledte effekter tilsvarende af en meget beskeden størrelsesorden.

Fredede bygninger og rigsfællesskabsfradrag

Fradrag for fredede bygninger og det særlige fradrag til studerende fra rigsfællesskabet

(rigsfællesskabsfradrag) vurderes ikke at have nogen nævneværdig effekt på arbejdsud-

buddet.

Etablerings- og iværksætterkonto-ordningen

Fremrykket fradrag for potentielle erhvervsdrivende (Etablerings- og iværksætterkonto-

ordningen) indebærer, at man som lønmodtager kan spare op til egen virksomhed og

trække indskuddene fra i skat. Ordningerne vurderes ikke at have nogen nævneværdig ef-

fekt på arbejdsudbuddet, da udnyttelsen af ordningerne er lav, og indskuddene kun må

bruges til at oprette og investere i egen virksomhed (dvs. aktiviteter, der allerede er fra-

dragsberettigede).

Side 6 af 6