SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 719: Spm. om en oversigt over virkningen på de offentlige finanser umiddelbart, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd, samt virkning på arbejdsudbud og BNP forbundet med at sænke beskatningen af kapitalindkomst (positiv og negativ) og aktiebeskatningen fra de nuværende niveauer til en på landsplan harmoniseret sats på 25 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

21. september 2022

J.nr. 2022 - 8739

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 719 af 24. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 719: Spm. om en oversigt over virkningen på de offentlige finanser umiddelbart, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd, samt virkning på arbejdsudbud og BNP forbundet med at sænke beskatningen af kapitalindkomst (positiv og negativ) og aktiebeskatningen fra de nuværende niveauer til en på landsplan harmoniseret sats på 25 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren udarbejde en oversigt over virkningen på de offentlige finanser umiddel-

bart, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd, samt virkning på arbejdsudbud og BNP

forbundet med at sænke beskatningen af kapitalindkomst (positiv og negativ) og aktiebe-

skatningen fra de nuværende niveauer til en på landsplan harmoniseret sats på 25 pct.?

Virkningen ønskes oplyst for hver indkomstart og procentpointsændring fra de nuvæ-

rende satser til den nye sats. Virkningen bedes endvidere oplyst i 2025, 2030 og 2035.

Svar

Med gældende regler beskattes aktieindkomst med 27 pct. under en progressionsgrænse

på 58.900 kr. (opgjort i 2022-niveau) og med 42 pct. over progressionsgrænsen. Progressi-

onsgrænsen for er det dobbelte for ægtefæller. Skattesatserne for aktieindkomst er de

samme på landsplan (dvs. varierer ikke på tværs af kommuner).

Skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (populært kaldet rentefradraget) udgør ca.

33 pct. for renteudgifter under en beløbsgrænse på 50.000 kr. (100.000 kr. for

ægtefæller)

og ca. 25 pct. for renteudgifter herudover. Skatteværdien af rentefradraget varierer fra

kommune til kommune, idet fradraget gives i kommuneskatten. Kommuneskattesatserne

ligger i intervallet 22,8-26,3 pct. i 2022, mens den gennemsnitlige kommuneskattesats

(ekskl. kirkeskat) udgør 25,0 pct. (afrundet til 1 decimal) i 2022. For negativ nettokapital-

indkomst under beløbsgrænsen på 50.000 kr. lægges 8 pct.-point til skatteværdien af ren-

tefradraget (der dermed udgør 33 pct. ved den gennemsnitlige kommuneskattesats). Be-

løbsgrænsen på 50.000 kr. reguleres ikke og udhules dermed realt over tid i takt med, at

økonomien vokser.

Positiv nettokapitalindkomst beskattes i gennemsnit med 37,1 pct. under et bundfradrag

på 48.800 kr. (opgjort i 2023-niveau) og med 42 pct. over bundfradraget for personer, der

betaler topskat. Bundfradraget er det dobbelte for ægtefæller. Beskatningen af positiv net-

tokapitalindkomst under bundfradraget varierer også med størrelsen af kommuneskatten,

men udgør ca. 37,1 pct. i gennemsnit. Den progressive skattesats (formelt kaldet skatte-

loftet) for positiv nettokapitalindkomst på 42 pct. er den samme på landsplan.

Det skønnes, at en reduktion af satserne for beskatningen af aktieindkomst samt positiv

og negativ nettokapitalindkomst til 25 pct. medfører et umiddelbart mindreprovenu på

6,8 mia. kr. i 2025 (opgjort i 2023-niveau) faldende til 6,0 mia. kr. i 2035,

jf. tabel 1.

Samti-

dig skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb at udgøre 5,3 mia. kr. i 2025 faldende til 4,6

mia. kr. i 2035.

Det bemærkes, at der ikke er opgjort en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd. Det

skyldes, at de økonomiske ministerier ikke aktuelt skønner konkret over de afledte ad-

færdsvirkninger af en ændring af skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefra-

draget). I det lys er det ikke muligt at skønne over de samlede adfærdsvirkninger, herun-

der den potentielle samlede ændring i arbejdsudbuddet.

Side 2 af 8

Tabel 1. Provenuvirkning (opgjort i 2023-niveau) ved at reducere satserne for beskatning af kapital-

og aktieindkomst til 25 pct. i 2025, 2030 og 2035

Mia. kr.

2025

2030

2035

Umiddelbar

provenuvirkning

-6,8

-6,1

-6,0

Provenuvirkning

efter tilbageløb

-5,3

-4,7

-4,6

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen med afsæt i en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data er fra

2019 fremskrevet til 2023-niveau med forudsætningerne i Finansministeriets

Økonomisk Redegørelse, august 2022.

Udvik-

lingen i kapitalindkomsten (herunder renteudgifter) er fremskrevet med afsæt i forudsætningerne i den mellemfristede frem-

skrivning, der følger af

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august 2022.

Det er forventningen, at en reduktion af rentefradraget alt andet lige vil reducere arbejds-

udbuddet, mens den reducerede beskatning af aktieindkomst og positiv nettokapitalind-

komst isoleret set vil indebære et øget arbejdsudbud. Som nævnt findes der imidlertid ak-

tuelt ikke et retvisende grundlag for at skønne over den samlede virkning på arbejdsud-

buddet, dvs. nettovirkningen af de to modsatrettede virkninger. Der er ligeledes set bort

fra de afledte virkninger af lavere beskatning på opsparingsadfærden og porteføljesam-

mensætningen.

En reduktion af beskatningen af aktieindkomst

–

som den der konkret spørges til

–

vil

desuden påvirke det såkaldte hovedaktionærproblem. De gældende skatteregler sikrer en

omtrentlig balance mellem på den ene side den højeste marginalskat på lønindkomst (på

ca. 56 pct. ved en gennemsnitlig kommuneskattesats ekskl. kirkeskat) og på den anden

side den højeste sammensatte marginalskat på aktieindkomst (på ca. 55 pct.)

. Det be-

grænser hovedaktionærernes tilskyndelse til indkomsttransformation, dvs. incitamentet til

at lade sig aflønne via udbytteindkomst i stedet for lønindkomst (eller omvendt). Den re-

duktion af beskatningen af aktieindkomsten ned til en skattesats på 25 pct., der konkret

spørges til, vil således skabe væsentlig ubalance mellem de højeste marginalskatter, hvor-

ved hovedaktionærerne vil få en markant øget tilskyndelse til at lade sig aflønne via udbyt-

teindkomst i stedet for lønindkomst

. De men potentielt mærkbare virkninger heraf er

ikke indregnet i provenuskønnene.

Som det fremgår af

tabel 1,

skønnes mindreprovenuet ved en reduktion af beskatningen af

kapital- og aktieindkomst at falde fra 2025 til 2035. Det afspejler, at det beregningsteknisk

forudsættes, at renteniveauet stiger frem mod 2035

–

og yderligere frem mod 2050, hvor

det langsigtede renteniveau på 4 pct. forudsættes nået. Det gradvist højere renteniveau in-

debærer en forøgelse både af den negative og den positive nettokapitalindkomst. Det for-

udsættes imidlertid, at den negative nettokapitalindkomst stiger relativt mest, hvorved

merprovenuet foranlediget af en reduktion af skatteværdien af negativ nettokapitalind-

Den højeste sammensatte marginalskat på aktieindkomst kan beregnes som 22 pct.+(1-0,22)*42

pct.≈55

pct., hvor de 22

pct. er selskabsskattesatsen, mens de 42 pct. skattesatsen for aktieindkomst over progressionsgrænsen på 57.200 kr. (op-

gjort i 2022-niveau).

Den højeste marginalskat for lønindkomst forbliver således på ca. 56 pct., mens den højeste sammensatte marginalskat på

aktieindkomst reduceres til 41,5 pct.

–

beregnet som 22 pct+((1-0,22)*25 pct=41,5 pct., hvor de 25 pct. er den harmonise-

rede skattesats, der konkret spørges til.

Side 3 af 8

komst (rentefradraget) isoleret set vokser mere frem mod 2035 end mindreprovenuet for-

årsaget af den lavere beskatning af positiv nettokapitalindkomst.

De samlede provenuvirkninger af trinvist at reducere satserne for beskatning af kapital-

og aktieindkomst til 25 pct. er vist i

tabel 2.

Tabel 2. Provenuvirkning ved at reducere satserne for beskatning af kapital- og aktieindkomst til 25

pct. i 2030, 2023-niveau

Satsændring

(højeste satser)

Pct.-point

-1

-2

-3

-4

-4,9

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

-13

-14

-15

-16

-17

Ny højeste sats

Umiddelbar

provenuvirkning

Provenuvirkning

efter tilbageløb

Pct.

37,1

------------------- Mia. kr. -------------------

-0,6

-1,2

-1,8

-2,4

-2,9

-3,6

-4,3

-4,9

-6,1

-6,0

-5,9

-6,0

-6,1

-0,5

-0,9

-1,4

-1,8

-2,2

-2,8

-3,3

-3,8

-4,7

-4,6

-4,7

Anm.: Linje 1-4 omfatter kun en reduktion af den høje sats for aktieindkomstskatten og skatteloftet for kapitalindkomst, linje

5-8 omfatter derudover en reduktion beskatning af positiv nettokapitalindkomst under bundfradraget, linje 9-15 omfatter

derudover en reduktion af skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst under beløbsgrænsen, mens linje 16 og 17 også

omfatter reduktioner af den lave sats for aktieindkomstskatten.

1) De laveste satser for beskatning af kapital- og aktieindkomstskat ændres først, når den ny sats er på niveau med de

gældende satser i en kommune med den gennemsnitlige kommuneskattesats.

2) Variationen på tværs af kommuner i beskatningen af positiv nettokapitalindkomst fjernes herfra, så beskatningen af posi-

tiv nettokapitalindkomst harmoniseres til 37,1 pct. på landsplan. For at illustrere dette nedsættes den ny sats kun til 37,1

pct. i dette trin.

3) Den kommunale variation i skatteværdien af rentefradraget fjernes herfra, hvormed beskatningen harmoniseres til 33

pct. for den høje sats og 25 pct. for den lave sats på landsplan.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen med afsæt i en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data er fra

2019 fremskrevet til 2023-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022. Udviklingen i kapitalind-

komst (herunder renteudgifter) er fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Det er beregningsmæssigt forudsat, at den høje skattesats for aktieindkomstskat og den

progressive skattesats (formelt kaldet skatteloftet) for positiv kapitalindkomst, som med

gældende regler begge udgør 42 pct., først nedsættes trinvist til 37,1 pct., hvilket svarer til

den gennemsnitlige skattesats for positiv nettokapitalindkomst under bundfradraget. Sam-

tidig fjernes variationen på tværs af kommuner i beskatningen af positiv nettokapitalind-

komst, så denne harmoniseres til 37,1 pct. på landsplan.

Side 4 af 8

Herefter nedsættes den høje skattesats for aktieindkomst samt den nu ensartede og har-

moniserede skattesats for positiv nettokapitalindkomst trinvist fra 37,1 pct. til 33 pct.,

hvilket svarer til den høje sats for skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefra-

draget) givet den gennemsnitlige kommuneskattesats. Samtidig fjernes den kommunale

variation i skatteværdien af rentefradraget, så denne harmoniseres til 33 pct. for den høje

skattesats og 25 pct. for den lave skattesats på landsplan.

Dernæst nedsættes den høje skattesats for aktieindkomst, den ensartede skattesats for po-

sitiv nettokapitalindkomst og den høje (nu harmoniserede) sats for skatteværdien af nega-

tiv nettokapitalindkomst (rentefradraget) trinvist fra 33 pct. til 27 pct., hvilket svarer til

den lave skattesats for aktieindkomstskatten.

Endelig nedsættes både den høje og den lave skattesats for aktieindkomstskatten, skatte-

satsen for positiv nettokapitalindkomst samt den høje sats for skatteværdien af negativ

nettokapitalindkomst (rentefradraget) fra 27 til 25 pct., hvilket svarer til den lave (nu har-

moniserede) sats for rentefradraget.

Afskaffelsen af kommunevariationen (harmonisering af skattesatser på landsplan) medfø-

rer isoleret set, at personer i kommuner med relativ høj kommuneskattesats vil få reduce-

ret beskatningen af positiv nettokapitalindkomst under beløbsgrænsen samt skatteværdien

af negativ nettokapitalindkomst. Det omvendte vil gælde for personer i kommuner med

relativ lav kommuneskattesats.

Størstedelen af mindreprovenuet kan henføres til reduktionen af beskatningen af aktie-

indkomsten, der isoleret set medfører et mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 7 mia. kr. i

2030,

jf. tabel 3.

Side 5 af 8

Tabel 3. Provenuvirkninger ved trinvis reduktion af satserne for beskatning af aktieindkomst til 25

pct. i 2030, 2023-niveau

Satsændring

(lav/høj sats)

Pct.-point

0/-1

0/-2

0/-3

0/-4

0/-4,9

0/-6

0/-7

0/-8

0/-9

0/-10

0/-11

0/-12

0/-13

0/-14

0/-15

-1/-16

-2/-17

Anm.: Se anmærkningstekst til tabel 2.

1) Satsen for den høje sats for beskatning af aktieindkomst nedsættes kun til 37,1 pct. for at lette sammenligningen mellem

tabel 2-5 hhv.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data er fra 2019 frem-

skrevet til 2023-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022. Udviklingen i kapitalindkomst (her-

under renteudgifter) er fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Satser

(lav/høj)

Pct.

27/41

27/40

27/39

27/38

27/37,1

27/36

27/35

27/34

27/33

27/32

27/31

27/30

27/29

27/28

27/27

26/26

25/25

Umiddelbar

provenuvirkning

Provenuvirkning

efter tilbageløb

------------------- Mia. kr. -------------------

-0,5

-1,0

-1,5

-2,1

-2,5

-3,1

-3,6

-4,1

-4,6

-5,1

-5,7

-6,2

-6,7

-7,2

-7,7

-8,4

-9,0

-0,5

-0,8

-1,2

-1,6

-1,9

-2,4

-2,8

-3,2

-3,6

-4,0

-4,4

-4,7

-5,1

-5,5

-5,9

-6,5

-7,0

Reduktionen af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst medfører isoleret set et

mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 1,5 mia. kr.,

jf. tabel 4.

Side 6 af 8

Tabel 4. Provenuvirkninger ved trinvis reduktion af satserne for beskatning af positiv nettokapitalind-

komst til 25 pct. i 2030, 2023-niveau

Satsændring

(lav/høj sats)

Pct.-point

0/-1

0/-2

0/-3

0/-4

Harmonisering til

kommune-gns./-4,9

-1,1/-6

-2,1/-7

-3,1/-8

-4,1/-9

-5,1/-10

-6,1/-11

-7,1/-12

-8,1/-13

-9,1/-14

-10,1/-15

-11,1/-16

-12,1/-17

Satser

(lav/høj)

Pct.

37,1/41

37,1/40

37,1/39

37,1/38

37,1/37,1

36/36

35/35

34/34

33/33

32/32

31/31

30/30

29/29

28/28

27/27

26/26

25/25

Umiddelbar

provenuvirkning

Provenuvirkning

efter tilbageløb

------------------- Mia. kr. -------------------

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,7

-0,8

-0,9

-1,1

-1,2

-1,3

-1,5

-1,6

-1,7

-1,9

-2,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

-0,8

-0,9

-1,0

-1,1

-1,2

-1,3

-1,4

-1,5

Anm.: For negativ nettokapitalindkomst er provenuvirkningen af afskaffelsen af kommunevariationen angivet i første række,

hvor satsen i en kommune med den gennemsnitlige kommuneskattesats således fastholdes. Se desuden anmærknings-

tekst til tabel 2.

1) Kommunevariation i skatteværdien af positiv nettokapitalindkomst afskaffes herfra. Samtidigt afskaffes progressionen i

beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data er fra 2019 frem-

skrevet til 2023-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022. Udviklingen i kapitalindkomst (her-

under renteudgifter) er fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Reduktionen af rentefradraget medfører derimod isoleret set et merprovenu efter tilbage-

løb på ca. 3,8 mia. kr.,

jf. tabel 5.

Det bemærkes, at afskaffelsen af kommunevariationen i

skatteværdien af rentefradraget isoleret set medfører et mindreprovenu efter tilbageløb på

ca. 0,5 mia. kr., fordi rentefradraget i kommuner med en relativ lav kommuneskattesats

herved øges.

Side 7 af 8

Tabel 5. Provenuvirkninger ved trinvis reduktion af satserne for skatteværdien af negativ nettokapi-

talindkomst til 25 pct. i 2030, 2023-niveau

Satsændring

(lav/høj sats)

Pct.-point

Harmonisering til kommune-gns.

0/-1

0/-2

0/-3

0/-4

0/-5

0/-6

0/-7

0/-8

Satser

(lav/høj)

Pct.

25/33

25/32

25/31

25/30

25/29

25/28

25/27

25/26

25/25

-0,6

0,1

0,8

1,5

2,2

2,8

3,5

4,2

4,9

Umiddelbar

provenuvirkning

Provenuvirkning

efter tilbageløb

Mia. kr.

-0,5

0,1

0,6

1,1

1,7

2,2

2,7

3,2

3,8

Anm.: Provenuvirkningen af afskaffelsen af kommunevariationen angivet i første række, hvor satsen i en kommune med

den gennemsnitlige kommuneskattesats således fastholdes. Se desuden anmærkningstekst til tabel 2.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data er fra 2019 frem-

skrevet til 2023-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022. Udviklingen i kapitalindkomst (her-

under renteudgifter) er fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Side 8 af 8