SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 715: Spm. om, hvad det vil koste at give en skattelettelse på 3.000 kr. til alle fuldtidsbeskæftigede igennem et særligt fradrag, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

29. september 2022

J.nr. 2022 - 10456

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 715 af 24. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jens Joel (S).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 715: Spm. om, hvad det vil koste at give en skattelettelse på 3.000 kr. til alle fuldtidsbeskæftigede igennem et særligt fradrag, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste at give en skattelettelse på 3.000 kr. til alle

fuldtidsbeskæftigede igennem et særligt fradrag, der alene gives til fuldtidsbeskæftigede.

Ministeren bedes oplyse omkostning med udgangspunkt i 1) det senest opgjorte antal

fuldtidsbeskæftigede og 2) det strukturelle niveau for antallet af fuldtidsbeskæftigede. I

begge scenarier bedes ministeren oplyse, hvad merudgiften vil være, hvis 5, 10, 15, 20, 25,

30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 65, 70, 75, 80, 85, 90, 95 og 100 af alle deltidsansatte overgår til

fuldtid som følge af skattelettelsen. Provenukonsekvenserne af forslaget bedes oplyses

umiddelbart, efter tilbageløb, men før adfærd og efter tilbageløb og adfærd.

Svar

De forudsættes, at fuldtidsbeskæftigede defineres som personer, der er i beskæftigelse

mindst 37 timer pr. uge.

Det er ikke ud fra oplysninger i de administrative registre muligt entydigt at afgrænse,

hvem der er fuldtidsbeskæftiget. For lønmodtagere findes oplysninger om antal løntimer

pr. uge, måned eller pr. indberetning, mens der for erhvervsdrivende fremgår oplysninger

om løntimer i de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende er ansat i egen virksomhed,

jf. svaret

på SAU alm. del

–

spørgsmål 714.

Det betyder, at der ikke findes oplysninger om beskæfti-

gelsesomfanget for fx selvstændige omfattet af virksomhedsordningen eller selvstændige

uden for ordning. Ligeledes vil personer, der har et deltidsjob og samtidig arbejder delvist

som selvstændige, i registrene fremstå med et lavere antal løntimer end en fuldtidsbeskæf-

tiget.

Hvis et skattenedslag på fx 3.000 kr. til fuldtidsbeskæftigede skal gælde for andre end løn-

modtagere, vil det derfor administrativt være nødvendigt at supplere med yderligere af-

grænsninger. Fx kan der tages udgangspunkt i, at indkomsten skal være af en vis størrelse,

eventuelt suppleret med at der ikke er modtaget nogen form for indkomsterstattende

overførselsindkomst.

Der skal tages stilling til, om skattenedslaget skal gælde på årsbasis, således at kravet om

fuld beskæftigelse gælder for hele året, eller på fx månedsbasis, således at der gives et skat-

tenedslag på 250 kr. pr. måned (1/12 af de 3.000 kr.) med fuldtidsbeskæftigelse.

Til svaret er der i det følgende beregningsteknisk taget udgangspunkt i en afgrænsning ba-

seret på personer, der ifølge Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab i november

2020 havde en registreret arbejdstid på mindst 160,33 timer, svarende til 37 timer pr. uge.

På den baggrund skønnes det, at der er ca. 1,55 mio. lønmodtagere, der bliver berettiget

til et skattenedslag som følge af forslaget. Det er herudover forudsat, at der kan findes en

administrativ mulighed for at inkludere selvstændige blandt de berettigede til skattenedsla-

get, hvilket skønnes at indebære, at ca. 130.000 selvstændige også vil kunne få skattened-

slaget. Samlet set forudsættes således i alt knap 1,7 mio. personer at opfylde betingelserne

for skattenedslaget.

Side 2 af 5

Forslaget skønnes på den baggrund at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 5,0

mia. kr., svarende til ca. 3,9 mia. kr. efter tilbageløb (men før adfærd),

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en skattelempelse på 3.000 kr. for fuldtidsbeskæftigede

Adfærd

Indkomst-

Virkning

effekt for

efter Deltagelses- nuværende.

tilbageløb

effekt fuldtidsbesk

Mia. kr.

-3,9

Mia. kr.

0,5

Mia. kr.

-0,2

Umid-

delbar

virkning

Mia. kr.

Skattefradrag

på 3.000 kr.

-5,0

Subst.-

effekt for

nuværende

deltidsbesk.

Mia. kr.

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Mia. kr.

-3,6

1) Ekskl. afledte virkninger af substitutionseffekt i timearbejdsudbuddet (styrket incitament til at gå fra deltid til fuld tid).

Kilde: Skatteministeriets beregninger bl.a. på lovmodeldata fra 2019 og 2020 fremskrevet til 2023-niveau med forudsætnin-

gerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022.

Hertil kommer de afledte dynamiske provenuvirkninger af ændret arbejdsudbudsadfærd,

som er komplekse og omfattet af betydelig usikkerhed. Overordnet antages der at være

tale om tre typer af afledte virkninger på arbejdsudbuddet.

For det

første

vil skattenedslaget styrke incitamentet til at være i beskæftigelse frem for at

være på overførselsindkomst, hvilket giver anledning til en forøgelse af arbejdsudbuddet

via den såkaldte deltagelseseffekt. Det skønnes at indebære et afledt dynamiske merpro-

venu på ca. 0,5 mia. kr. Det bemærkes, at deltagelseseffekten beregningsteknisk er baseret

på kompensationsgraden mellem fuld tid på overførselsindkomst og fuld tid i beskæfti-

gelse, som anvendes til at estimere en virkning på den strukturelle beskæftigelse. Selvom

beregningen af deltagelseseffekten ikke eksplicit tager højde for ændringer i deltidsbe-

skæftigelse, må virkningen antages implicit til en vis grad også at afspejle en effekt af skift

fra deltid til fuldtid.

For det

andet

vil de i forvejen fuldtidsbeskæftigede få et skattenedslag, der vil have karak-

ter af et såkaldt lumpsum-beløb, der ikke reducerer marginalskatten og dermed alene har

en indkomsteffekt. Med udgangspunkt i ministeriernes gængse regneprincipper kan denne

effekt isoleret set skønnes at reducere timearbejdsudbuddet svarende til et dynamisk min-

dreprovenu på 0,2 mia. kr.

For det

tredje

vil skattenedslaget indebære et incitament for personer med en arbejdstid

under 37 timer om ugen til at øge timearbejdsudbuddet til (mindst) 37 timer

–

og indebæ-

rer tilsvarende et incitament for personer med en arbejdstid på 37 timer (eller lidt mere) til

ikke

at reducere timearbejdsudbuddet til mindre end 37 timer om ugen. Skattenedslaget

Opgjort ud fra de sædvanlige regneprincipper afspejler den negative indkomsteffekt som udgangspunkt en marginal re-

duktion af arbejdstiden, men kan dog også afspejle andre ændringer i arbejdsindsatsen, der har betydning for arbejdsind-

komsten. I det omfang indkomsteffekten udmønter sig i en reduktion af arbejdstiden for en person, der ellers opfylder

betingelsen for at få skattenedslag ved netop at være beskæftiget 37 timer/uge, kan reduktionen i arbejdstiden som følge

af indkomsteffekten

–

isoleret set

–

bevirke, at betingelsen for at få skattenedslaget bortfalder. Dette er der dog set bort

fra i den konkrete beregning.

Side 3 af 5

vil således indebære en meget høj marginalskattelettelse for personer, der øger arbejdsti-

den fra lige under 37 timer til netop 37 timer pr. uge, og vil tilsvarende indebære en meget

stor forøgelse af marginalskatten for personer, der reducerer arbejdstiden fra 37 til lige

under 37 timer om ugen.

Dette giver anledning til en substitutionseffekt i timearbejdsudbuddet. Substitutionseffek-

ten af et skattefradrag, der er knyttet til den specifikke arbejdstid

–

og ikke indkomstens

niveau

–

kan imidlertid ikke skønnes præcist med de gængse beregningsmetoder. Det er

således ikke umiddelbart muligt at skønne over de isolerede dynamiske provenuvirkninger

af denne effekt.

Det kan dog til baggrund bemærkes, at en hypotetisk forhøjelse af maksimum for det ek-

sisterende beskæftigelsesfradrag, så den højest mulige skatteværdi af fradraget øges med

3.000 kr., ville give anledning til en positiv substitutionseffekt i timearbejdsudbuddet sva-

rende til et dynamisk merprovenu på ca. 0,7 mia. kr.

Hvis der imidlertid ses bort fra denne effekt, kan forslaget groft anslås at indebære en

samlet provenuvirkning efter tilbageløb på -3,6 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Ministeriernes regneprincipper er som nævnt ikke velegnede til at skønne over de mulige

positive virkninger fra skift fra deltid til fuldtid. Hvis det i stedet beregningsteknisk forud-

sættes, jf. spørgsmålet, at fx 5 pct. af de deltidsbeskæftigede vil gå fra deltid til fuldtid som

følge af et skattenedslag på 3.000 kr. for fuldtidsbeskæftigede, skønnes det isoleret set at

medføre et dynamisk merprovenu på ca. 0,9 mia. kr.,

jf. næstsidste søjle i tabel 2.

Det ville

–

givet de førnævnte skøn for de andre adfærdseffekter af forslaget

–

samlet set indebære

en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på ca. -2,7 mia. kr.,

jf. sidste søjle i tabel 2.

Side 4 af 5

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af en skattelempelse på 3.000 kr. for fuldtidsbeskæftigede

ved potentielle overgange fra deltid til fuldtid

Andel som

forudsættes

at gå fra

deltid til

fuldtid

Pct.

100

Adfærd

Indkomst-

Virkning

effekt for

efter Deltagelses- nuværende.

tilbageløb

effekt fuldtidsbesk

Mia. kr.

-3,9

Mia. kr.

0,5

Mia. kr.

-0,2

Umiddelbar

virkning

Mia. kr.

-5,0

Subst.-

effekt for

nuværende

deltidsbesk.

Mia. kr.

0,0

0,9

1,9

2,8

3,7

4,7

5,6

6,5

7,5

8,4

9,3

10,3

11,2

12,1

13,1

14,0

14,9

15,9

16,8

17,7

18,7

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Mia. kr.

-3,6

-2,7

-1,7

-0,8

0,1

1,1

2,0

2,9

3,9

4,8

5,7

6,7

7,6

8,5

9,4

10,4

11,3

12,2

13,2

14,1

15,0

Anm.: 2023-niveau. For deltidsbeskæftigede opgørelsen foretaget med udgangspunkt i oplysninger i Arbejdsmarkedsregn-

skabet (AMR) i november 2020. Fuld tid er defineret som 37 time pr. uge, svarende til 160,33 timer pr. måned. Det er forud-

sat, at den øgede beskæftigelse for deltidsbeskæftigede sker til en løn svarende til timelønnen i det oprindelige job. I bereg-

ningen af virkningen for nuværende deltidsbeskæftigede er frasorteret personer, der modtager offentlige ydelser i opgørel-

sesperioden.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodeldata fra 2019 og 2020 fremskrevet til 2023-niveau med forudsætningerne

i Økonomisk Redegørelse, august 2022.

Side 5 af 5