Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2622008_0001.png
14. september 2022
J.nr. 2022 - 6807
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 712 af 22. august 2022 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 19/8-22 fra Danmarks Bridgeforbund/Tankesportsforbundet, til skatteministeren
2622008_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelse af 19. august 2022 fra Danmarks Bridgefor-
bund/Tankesportsforbundet vedrørende momspligt på tankesport, jf. SAU alm. del
bi-
lag 274?
Svar
Dansk Bridgeforbund/Dansk Tankesports-Forbund har i henvendelsen til Skatteudvalget
og i deres høringssvar til Skattestyrelsens udkast til styresignal om en ændring af praksis
for momsfritagelsen for sport, anført, at de ikke er enige i Skattestyrelsens fortolkning af
EU-Domstolens dom i sag C-90/16, The English Bridge Union Limited.
Dansk Bridgeforbund/Dansk Tankesports-Forbund mener derfor ikke, at deres aktivite-
ter fremover omfattes af moms, som det fremgår af styresignalet, og såfremt de ikke kan
fritages på lige fod med e-sport, bør deres aktiviteter anses for at være momsfritaget som
kulturelle aktiviteter.
Kommentar
Indledningsvis vil jeg gerne bemærke, at jeg har stor sympati for og anerkender værdien af
det rige danske foreningsliv og mangfoldigheden af aktiviteter såsom tankesport.
Danmark er til enhver tid forpligtet til at sikre, at både den danske momslovgivning og
administrative praksis overholder det fælles EU-momsdirektiv og EU-Domstolens prak-
sis. Skatteforvaltningen foretager derfor løbende en vurdering af, hvorvidt nye domme på
EU-området giver anledning til ændring i dansk ret.
Skattestyrelsen har på baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-90/16, The English
Bridge Union Limited, vurderet, at den gældende danske praksis ikke længere er i over-
ensstemmelse med den seneste EU-praksis. Skattestyrelsen har derfor sendt et udkast til
et styresignal, som ændrer praksis, i høring.
Helt overordnet kan jeg oplyse, at EU-Domstolen i den pågældende sag tog stilling til
rækkevidden af momsfritagelsen for sport i forhold til kontraktbridge med duplikerede
kort. EU-Domstolen nåede frem til, at de spillergebyrer, som blev opkrævet af den engel-
ske bridge union, ikke var momsfritaget, idet kontraktbridge ikke kunne anses som sport i
direktivets forstand. EU-Domstolen lagde bl.a. vægt på, at aktiviteten var karakteriseret
ved en vis intellektuel indsats, men med et ubetydeligt fysisk element. På trods af at akti-
viteten både fremmede den fysiske og mentale sundhed, fandt EU-Domstolen ikke, at ak-
tiviteter, som foregår i ren rekreativ eller underholdningssammenhæng, er omfattet af
momsfritagelsen for sport.
For så vidt angår den danske momsfritagelse af e-sport, er der tale om en konkret afgø-
relse, som er baseret på organiseringen af e-sporten, herunder et krav om, at et ikke ube-
tydeligt fysisk element i praksis er opfyldt gennem faciliteringen af et fastlagt træningspro-
gram. E-sport har derfor et centralt element af fysisk aktivitet tæt knyttet til sig.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 19/8-22 fra Danmarks Bridgeforbund/Tankesportsforbundet, til skatteministeren
2622008_0003.png
Momsfritagelsen for visse kulturelle aktiviteter omfatter bl.a. aktiviteter i biblioteker, mu-
seer, zoologiske haver og lignende, og levering af varer og ydelser med nær tilknytning
hertil.
Skattestyrelsen vil i det videre arbejde med udkastet til styresignal forholde sig til de ind-
komne høringssvar, herunder høringssvaret fra Dansk Bridgeforbund/Dansk Tankes-
ports-Forbund, og vurdere, om høringssvarene giver anledning til at ændre udkastet, in-
den det endelige styresignal offentliggøres.
Side 3 af 3