Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2484447_0001.png
22. november 2021
J.nr. 2021 - 8519
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 4. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om, hvorfor Danmark indgår sådanne klausuler i forhold til lande med SWF, når Danmark ikke har en SWF, der køber børsnoterede aktier i udenlandske selskaber, og der i øvrigt ikke er nogen dobbeltbeskatning, der skal ophæves, til skatteministeren
2484447_0002.png
Spørgsmål
I svaret på SAU alm. del
spørgsmål 21 fremgår, at der i en række af de dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster, som Danmark har indgået med andre lande, udtrykkeligt er aftalt
en skattesats på 0 pct. af udbytte, der tilfalder en SWF. Vil ministeren redegøre for, hvor-
for Danmark indgår sådanne klausuler i forhold til lande med SWF, når Danmark ikke
har en SWF, der køber børsnoterede aktier i udenlandske selskaber, og der i øvrigt ikke er
nogen dobbeltbeskatning, der skal ophæves?
Svar
I SAU alm. del
spørgsmål 21 var der refereret til udenlandske stater, hvorfor det ved
besvarelsen blev lagt til grund, at spørgsmålet alene angik udbytte til en udenlandsk stat
som sådan. De dobbeltbeskatningsoverenskomster, der henvises til i besvarelsen, er dob-
beltbeskatningsoverenskomster, som i forhold til artiklen om udbyttebeskatning indehol-
der en særlig regulering af udbytte, hvor modtageren er den anden kontraherende stat el-
ler en statslig institution mv. i den anden kontraherende stat.
Indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster er baseret på gensidige forhandlinger
mellem de pågældende lande, og hver enkelt dobbeltbeskatningsoverenskomst er derfor
et resultat af en konkret forhandling.
Fra dansk side ønskes det som udgangspunkt ikke, at dobbeltbeskatningsoverenskomster
indeholder særbestemmelser om udbytte, der modtages af den anden kontraherende stat
eller en statslig institution mv. i den anden kontraherende stat. I de dobbeltbeskatnings-
overenskomster, hvor der indgår en sådan særbestemmelse, er der således typisk tale om,
at det har været et ønske fra den anden stat, som er blevet accepteret af Danmark ud fra
en konkret afvejning af det samlede mulige forhandlingsresultat, hvor en lang række hen-
syn indgår.
Side 2 af 2