Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2623349_0001.png
16. september 2022
J.nr. 2022 - 7111
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 703 af 19. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om, hvorvidt der er forskning, der påviser, at spilreklamer påvirker lysten til pengespil, til skatteministeren
2623349_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der er forskning, der påviser, at spilreklamer
påvirker lysten til pengespil?
Svar
Spillemyndigheden har i deres
Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilproblemer i Danmark
2021
undersøgt, hvorvidt reklamer påvirker personer med og uden spilproblemer. Under-
søgelsens resultater var ikke entydige. De fysiske tests og surveyeksperimentet viste ikke
nogen sammenhæng mellem reklamer og spillelyst, mens den kvalitative empiri viste, at
reklamer bidrager til uplanlagt spil samt forstærker spillelysten blandt personer med mo-
derate og alvorlige pengespilsproblemer.
Der er derfor ikke noget entydigt svar på, om spilreklamer har en påvirkning af spillely-
sten, men vi ved, at spilfirmaer bruger mange penge på markedsføring af spil. Udgifterne
til markedsføring kan afspejle et ønske fra spilfirmaerne om at fastholde deres markeds-
andel, da det er nemt for spillere at vælge et andet firma.
Jeg har vedlagt et notat med en oversigt over undersøgelser om spilreklamers effekt.
Oversigten indeholder en kort gennemgang af offentligt tilgængeligt materiale eller mate-
riale, som Spillemyndigheden har modtaget gennem ekspertgrupper eller lignende. Der
kan derfor være undersøgelser, som ikke er medtaget i oversigten.
Spillemyndigheden vil derfor forhøre sig hos andre europæiske spillemyndigheder om,
hvorvidt de er bekendt med forskning, der påviser, at spilreklamer påvirker lysten til pen-
gespil via deres netværk Gaming Regulators European Forum (GREF). Når Spillemyn-
digheden har modtaget svar på forespørgslen, vil Skatteministeriet eftersende resultatet af
forespørgslen til Skatteudvalget.
Side 2 af 2