Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2470730_0001.png
1. november 2021
J.nr. 2021 - 8093
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 7. oktober 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark, til skatteministeren
2470730_0002.png
Spørgsmål
Tænketanken Kraka har den 6. juli 2021 offentliggjort ”Krakas forslag til en reform af ka-
pitalbeskatningen i Danmark”, hvor der bl.a. foreslås en fælles sats på 10 pct. for såvel
indtægter som udgifter (herunder rentefradrag) suppleret af et fælles progressionselement.
En forenkling af kapitalbeskatningen kan give store samfundsøkonomiske gevinster og
samtidig gøre beskatningen enklere og mere forståelig. Et fælles progressionselement vil
imidlertid alt andet lige komplicere skattesystemet. Ministeren bedes derfor i de efter-
spurgte beregninger se bort fra denne del af Krakas forslag.
Vil ministeren vurdere følgende ændringer af kapitalindkomstbeskatningen:
1) nettorenteindtægter beskattes med 15 pct. op til en progressionsgrænse på 46.800
(2021-niveau) og 35 pct. herover,
2) nettorenteudgifter kan fradrages med 15 pct.,
3) aktieindkomst (udbytter og realiserede gevinster) beskattes med 15 pct. op til en pro-
gressionsgrænse på 56.500 kr. (2021-niveau) og 35 pct. herover?
Ministeren bedes i beregningerne forudsætte at ændringerne indfaset over nogle år, bl.a.
af hensyn til familier med store renteudgifter. Der forudsættes endvidere, at der indføres
værnsregler ift. hovedaktionærer, så større indkomster beskattes som løn. Såvel renteind-
tægter og -udgifter og aktieindkomst opgøres som i dag, herunder med overførsel af
bundfradrag mellem ægtefæller m.v.
I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for
1) de forventede provenuvirkninger opdelt på henholdsvis rente- og aktiebeskatningen,
2) de forventede fordelingsvirkninger af henholdsvis den ændrede rente- og aktiebeskat-
ning opdelt på deciler og for forskellige familietyper,
3) de forventede dynamiske virkninger på opsparingen og på kapitaltilførslen til virksom-
heder.
Svar
Med gældende regler beskattes aktieindkomst med 27 pct. under en progressionsgrænse
på 57.200 kr. (det dobbelte for ægtefæller, 2022-niveau) og med 42 pct. over progressi-
onsgrænsen. Positiv nettokapitalindkomst beskattes med 37,1 pct. (i kommune med gen-
nemsnitlig skattesats) under et bundfradrag på 47.900 kr. (det dobbelte for ægtefæller,
2022-niveau) og med 42 pct. over bundfradraget for personer, der betaler topskat. For
negativ nettokapitalindkomst under en progressionsgrænse på 50.000 kr. (fastholdt nomi-
nelt, det dobbelte for ægtefæller) gives der et fradrag på 33 pct. og 25 pct. over progressi-
onsgrænsen (i kommune med gennemsnitlig skattesats).
Forslaget indebærer, at den nuværende høje sats for aktieindkomst og det skrå skatteloft
for positiv nettokapitalindkomst reduceres fra 42 pct. til 35 pct., og at de nuværende lave
satser for aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst reduceres til 15 pct. Forslaget
indebærer desuden, at fradraget for negativ nettokapitalindkomst generelt reduceres til 15
pct.
Provenuvirkning
Forslaget skønnes samlet set at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 2,8 mia. kr. i
2030, svarende til ca. 2,1 mia. kr. efter tilbageløb.
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark, til skatteministeren
2470730_0003.png
Forslaget om at reducere skattesatserne for aktieindkomst skønnes isoleret set at medføre
et umiddelbart mindreprovenu på ca. 4,9 mia. kr. i 2030, svarende til 3,8 mia. kr. efter til-
bageløb og 3,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Forslaget om at reducere skattesatserne
for positiv nettokapitalindkomst skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på
ca. 2,5 mia. kr. i 2030, svarende til 1,9 mia. kr. efter tilbageløb og 1,7 mia. kr. efter tilbage-
løb og adfærd.
Forslaget om en reduktion af rentefradraget skønnes at indebære et umiddelbart merpro-
venu på ca. 10,1 mia. kr. i 2030, svarende til 7,8 mia. kr. efter tilbageløb. Der er ikke op-
gjort en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd ved en reduktion af rentefradraget,
hvilket afspejler, at de økonomiske ministerier ikke aktuelt skønner konkret over de af-
ledte adfærdsvirkninger som følge af en ændring i rentefradraget. Det er beregningstek-
nisk forudsat, at renteniveauet stiger frem mod 2030.
Tabel 1. Provenuvirkningen ved ændringer af satserne for aktie- og kapitalindkomst (2022-niveau)
Umiddelbar
provenuvirkning
1. Høj sats for aktieindkomst reduceres til 35
pct. og lav sats reduceres til 15 pct
1)
2025
2030
-4,9
-4,9
Provenu
efter tilbageløb
Mia. kr.
-3,8
-3,8
-3,1
-3,1
Provenu efter
tilbageløb og adfærd
2. Høj sats for positiv nettokapitalindkomst re-
duceres til 35 pct. og lav sats reduceres til 15
pct
1)
2025
2030
-1,6
-2,5
-1,2
-1,9
-1,1
-1,7
3. Fradraget for negativ nettokapitalindkomst re-
duceres generelt til 15 pct.
2025
2030
Samlet provenuvirkning
2025
2030
0,6
2,8
0,4
2,1
-
-
7,0
10,1
5,4
7,8
-
-
Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
1) Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for provenu over progressionsgrænsen og 7 pct.
for provenu under progressionsgrænsen. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er fremskrevet med forud-
sætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen i år 2018 fremskrevet til 2022-niveau
med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Overordnet vil en reduktion af beskatningen af aktieindkomst og kapitalindkomst inde-
bære en række afledte adfærdsvirkninger, som udover en påvirkning af arbejdsudbuddet
også omfatter virkninger på husholdningernes opsparingsniveau og porteføljesammensæt-
ning.
Den foreslåede reduktion af den høje sats for aktieindkomst til 35 pct. for aktieindkomst
over progressionsgrænsen forventes derudover isoleret set at forøge hovedaktionærernes
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark, til skatteministeren
2470730_0004.png
tilskyndelse til indkomsttransformation fra arbejdsindkomst til udbytteindkomst set i for-
hold til gældende regler. Der indgår i beregningerne ikke et skøn for ændringen i hoved-
aktionærernes indkomsttransformation.
Fordelingsvirkning
De foreslåede nedsættelser af satserne for aktieindkomst og kapitalindkomst skønnes
samlet set at indebære en reduktion af de disponible indkomster med i gennemsnit ca. 0,3
pct. for hele befolkningen, svarende til ca. 600 kr. pr. voksen person,
jf. tabel 2.
Der skøn-
nes at være tale om en reduktion af de disponible indkomster i alle indkomstdeciler und-
tagen 10. indkomstdecil.
Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten skønnes samlet set at blive forøget med
ca. 0,3 pct.-point, hvilket i hovedsagen kan henføres til reduktionen af satserne for aktie-
indkomst.
Tabel 2. Virkning på disponibel indkomst af ændringer af satserne for aktie- og kapitalindkomst,
2030 (2022-niveau)
1. Satserne for
aktieindkomst redu-
ceres
kr.
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Alle
100
100
100
200
200
300
400
500
900
7.500
1.100
0,22
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,2
0,3
1,4
0,4
100
200
200
300
300
300
300
400
500
2.800
500
0,07
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,5
0,2
-600
-1.000
-1.100
-1.600
-2.200
-2.600
-3.000
-3.200
-3.400
-3.800
-2.200
0,00
-0,7
-0,7
-0,7
-0,9
-1,1
-1,1
-1,2
-1,1
-1,0
-0,7
-0,9
-400
-700
-800
-1.200
-1.600
-2.000
-2.200
-2.300
-2.000
6.500
-600
0,30
-0,5
-0,5
-0,5
-0,7
-0,9
-0,9
-0,9
-0,8
-0,6
1,2
-0,3
pct.
2. Satserne for posi-
3. Satserne for
tiv nettokapitalind- negativ nettokapital-
komst reduceres
indkomst reduceres
kr.
pct.
kr.
pct.
Samlet fordelings-
virkning
kr.
pct.
Ændring i Gini-koefficient, pct.-point
Anm.: Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne og er afrundet til nærmeste 100 kr. Ændringen i dispo-
nibel indkomst i procent er opgjort på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster på husstandsniveau.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen i år 2018 fremskrevet til 2022-niveau
med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2021.
I Finansministeriets familietypemodel har ingen af de omfattede familietyper aktieind-
komst eller positiv nettokapitalindkomst. På den baggrund er familietypeberegninger ikke
inkluderet i besvarelsen.
Side 4 af 4