Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2541901_0001.png
11. marts 2022
J.nr. 2021 - 8504
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 69 af 4. november 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Jeppe Bruus
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm., om at bekræfte, at Sverige har intern hjemmel til at beskatte andre stater, der modtager udbytte fra svenske selskaber, og at Sverige beskatter den norske statslige oliefond af udbytter fra svenske selskaber i overensstemmelse med bestemmelserne i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst om udbytte af porteføljeaktier, til skatteministeren
2541901_0002.png
Spørgsmål
Danmark, Norge og Sverige har tiltrådt den fælles nordiske dobbeltbeskatningsoverens-
komst. Kan skatteministeren bekræfte, at Sverige har intern hjemmel til at beskatte andre
stater, der modtager udbytte fra svenske selskaber, og at Sverige beskatter den norske
statslige oliefond af udbytter fra svenske selskaber i overensstemmelse med bestemmel-
serne i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst om udbytte af porteføljeaktier?
Endvidere bedes ministeren beskrive, hvorledes den svenske lovgivning på området ikke
er i strid med EU-retten.
Svar
Efter de svenske skatteregler skal udenlandske juridiske personer som hovedregel betale
svensk udbytteskat af udbytte, der modtages fra svenske selskaber. Udenlandske stater
behandles i regi af den svenske lov om udbyttebeskatning (Kupongskattelagen) som
udenlandske juridiske personer. Sverige har således intern hjemmel til at beskatte uden-
landske stater, og på baggrund af denne hjemmel beskatter Sverige udbytter, som modta-
ges af den norske oliefond, dvs. Statens pensjonsfond utland (SPU).
Efter de svenske skatteregler er den svenske stat fritaget for skattepligt. Det samme gæl-
der statslige institutioner, idet disse anses for at udgøre en del af den svenske stat.
Sverige har oplyst, at man fra svensk side anser reglerne for at være forenelige med EU-
retten. Dette ud fra en vurdering om, at EU-retten ikke stiller krav om, at Sverige skal be-
handle en anden medlemsstat eller et udenlandsk offentligretligt organ på samme måde i
skattemæssig henseende som den svenske stat. Betragtningen fra svensk side er, at mens
en beskatning af udenlandske stater af indkomster, der hidrører fra Sverige, tilfører midler
til Sverige, så vil en beskatning af den svenske stat ikke tilføre den svenske stat yderligere
midler til finansiering af sine offentlige udgifter. Derimod vil en skattefritagelse af uden-
landske stater mindske den svenske stats skatteindtægter og dermed påvirke Sveriges mu-
ligheder for at finansiere sine offentlige udgifter. Dermed kan den svenske stat ikke anses
for at befinde sig i en objektivt sammenlignelig situation med en anden medlemsstat.
Der kan i øvrigt henvises til det endelige svar på SAU alm. del
spm. 67.
Side 2 af 2