SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 687: Spm. om positive økonomiske effekter i forhold til grænsehandel, hvis der bliver indført en fødevaremoms på henholdsvis 15, 10 og 7 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

29. august 2022

J.nr. 2022 - 6636

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 687 af 12. juli 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra René Christensen (DF).

Jeppe Bruus

/ Jacob Vastrup

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 687: Spm. om positive økonomiske effekter i forhold til grænsehandel, hvis der bliver indført en fødevaremoms på henholdsvis 15, 10 og 7 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Hvilke positive økonomiske effekter forventer ministeren, at det vil have for Danmark i for-

hold til grænsehandel, hvis der bliver indført en fødevaremoms på henholdsvis 15, 10 og 7

pct.?

Svar

Det danske momssystem er kendetegnet ved, at alle varer og ydelser som udgangspunkt

er pålagt samme momssats på 25 pct. Det har skiftende regeringer igennem tiden holdt

fast i.

Samtidig bemærkes, at indførelse af differentierede momssatser vil kræve ændringer i

Skatteforvaltningens Legacy systemer, hvilket må påregnes at indebære en længere tidsho-

risont og være forbundet med markante udviklingsomkostninger.

Skatteministeriet skønner, at grænsehandlen med fødevarer (fraregnet sodavand, slik og

chokolade) udgjorde ca. 0,8 mia. kr. i 2019 (som er det seneste dataår, hvor grænsehand-

len ikke har været påvirket af corona-pandemien), mens grænsehandlen med sodavand,

slik og chokolade udgjorde ca. 1,4 mia. kr., og grænsehandlen med alkoholiske drikkeva-

rer udgjorde ca. 1,5 mia. kr., jf.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

Til sammenligning kan

bemærkes, at danskernes samlede forbrug af fødevarer med usikkerhed skønnes at udgøre

i størrelsesordenen 100 mia. kr. i 2019.

Momssystemet i flere af vores nabolande afviger fra det danske momssystem, og i Tysk-

land og Sverige er der fx differentieret moms, hvor momssatsen for fødevarer er hen-

holdsvis 7 pct. og 12 pct. Momssatsen for fødevarer omfatter slik og chokolade i både

Tyskland og Sverige, og i Sverige også sodavand, mens alkoholiske drikkevarer ikke er

omfattet.

Den lavere momssats i fx Tyskland og Sverige bidrager til, at der kan være prisbesparelse

for forbrugerne ved indkøb af fødevarer i disse lande. En indførelse af differentieret

moms med lavere momssats for fødevarer i Danmark vil medvirke til at reducere omfan-

get af grænsehandlen med fødevarer, idet Skatteministeriet dog ikke har et grundlag for at

skønne nærmere over hvor stor en del af grænsehandlen, der kan tilskrives forskelle i

momssatser. Det bemærkes i den forbindelse, at prisforskelle mellem lande også kan op-

stå som følge af forskelle i generelle omkostninger betinget af fx konkurrenceforhold og

andre ikke-skattemæssige forhold.

Hertil kommer andre økonomiske effekter, som ikke vedrører grænsehandlen. Det gælder

blandt andet administrative omkostninger samt udfordringer knyttet til afgrænsning, lige-

som der vil opstå en samfundsøkonomisk forvridning i forbrugernes afvejning mellem

udgifter til fødevarer og andre forbrugsudgifter.

En indførelse af nedsat momssats på fødevarer vil medføre et betydeligt mindreprovenu

for staten, som vil skulle finansieres på anden vis. Med baggrund i en anslået

Side 2 af 3

forbrugsudgift til fødevarer på mere end 100 mia. kr. i 2022 og afhængigt af den konkrete

afgrænsning skønnes, at indførelse af en nedsat momssats på fødevarer på fx 15 pct. (sva-

rende til en nedsættelse på 10 pct. point) ville medføre et umiddelbart mindreprovenu på

mere end 8 mia. kr.

Side 3 af 3