Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2614374_0001.png
26. august 2022
J.nr. 2022 - 5595
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 675 af 8. juli 2022 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 675: Spm. om ministeren mener, det er hensigtsmæssigt og i tråd med lagerskattens formål, at ejere med lang/evig ejerhorisont bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af lagerskatten, til skatteministeren
2614374_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, det er hensigtsmæssigt og i tråd med lagerskattens formål, at ejere med
lang/evig ejerhorisont bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af lagerskatten? Og mener mi-
nisteren, det er rimeligt, at løbende beskatning kommer til at betyde alvorlige likviditets-
belastninger for de berørte virksomheder? Der henvises til nyheden ”Finanstilsynets vej-
ledning udstiller problemerne med lagerskatten” fra EjendomDanmark
den 4. juli 2022.
Svar
Ejendomsavancebeskatningsloven følger i dag et realisationsbeskatningsprincip. Det bety-
der, at beskatningen af en ejendomsavance først sker, når ejeren afstår sin faste ejendom.
Hvis det ikke er selve ejendommen, der afstås, udløses ingen ejendomsavancebeskatning.
Hvis et selskab (moderselskabet) ejer et datterselskab, der har erhvervet en ejendom, og
ejendommen forbliver ejet af datterselskabet, vil der således ikke indtræde ejendomsavan-
cebeskatning, selv om moderselskabet afstår alle sine aktier i datterselskabet. Idet ejen-
dommen fortsat ejes af datterselskabet, er der ikke sket afståelse af selve ejendommen, og
dermed udløses ingen ejendomsavancebeskatning. Moderselskabets afståelse af aktierne i
datterselskabet vil som alt overvejende hovedregel være skattefri efter reglerne i aktie-
avancebeskatningsloven.
Efter gældende regler er det således muligt for et moderselskab, herunder et udenlandsk
moderselskab, at sælge aktierne i et selskab, som ejer en ejendom, uden at der udløses be-
skatning, selv om ejendommen er steget i værdi siden erhvervelsen. Det gælder også ejen-
domme, der er erhvervet med lang ejerhorisont.
Det er samtidig ikke hensigtsmæssigt at basere beskatningsreglerne på, hvor længe en
skattepligtig forventer at eje ejendommen, da det vanskeliggør vurderingen af, om en
ejendom omfattes af lagerbeskatningen. Lovforslaget indebærer dog, at ejendomme, der
faktisk anvendes i en koncerns egen drift, ikke er omfattet af lagerbeskatningen, såsom
f.eks. domicilejendomme. Sådanne ejendomme vil formentlig i mange tilfælde være er-
hvervet med en relativt lang ejerhorisont.
Der henvises i øvrigt til svaret på SAU alm. del - spørgsmål 671.
Side 2 af 2