Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2616734_0001.png
1. september 2022
J.nr. 2022 - 5470
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 664 af 1. juli 2022 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 664: Spm., om ministeren vil opdatere den del af svaret, der vedrører model 2 om en fordobling af beskæftigelsesfradraget for personer over folkepensionsalderen i SAU (2018-19, 1. samling) alm. del – spørgsmål 88 m.v., til skatteministeren
2616734_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere den del af svaret, der vedrører model 2 om forhøjelse af jobfra-
draget i SAU (2018-19, 1. samling) alm. del
–
spørgsmål 88? Ministeren bedes i tillæg til
de i spørgsmålet efterspurgte effekter ligeledes opgøre effekten på BNP.
Svar
SAU alm. del
–
spørgsmål 88 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) består af punkt 1, 2 og
3, hvor sidstnævnte i svaret er benævnt
model 2
og vedrører en forhøjelse af beskæftigel-
sesfradraget. I nærværende besvarelse er det således forudsat, at der alene er spurgt til en
opdatering af
punkt 2
om virkningen af en forhøjelse af jobfradraget.
Efter gældende regler udgør jobfradraget 4,5 pct. af den del af indkomsten, der overstiger
202.700 kr., dog maksimalt 2.700 kr. (2022-niveau). Hermed opnås det maksimale jobfra-
drag ved en indkomst på ca. 262.700 kr. En forhøjelse af jobfradraget med 5,5 pct.-point
samt en forøgelse af det maksimale fradrag til 12.000 kr. indebærer, at det maksimale job-
fradrag i stedet opnås ved en arbejdsindkomst på ca. 322.700 kr. Således vil marginalskat-
ten blive reduceret med ca. 1,4 pct.-point for en person med en indkomst under 262.700
kr. (og over bundgrænsen på 202.700 kr.), mens den vil blive reduceret med ca. 2,5 pct.-
point for en person med en indkomst i intervallet 262.700 til 322.700 kr.
1
En forhøjelse af jobfradraget som beskrevet ovenfor skønnes at indebære et mindrepro-
venu på ca. 5,2 mia. kr. i umiddelbar virkning, ca. 4,0 mia. kr. efter tilbageløb og ca. 3,7
mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.,
jf. tabel 1.
Arbejdsudbuddet skønnes forøget med i alt
ca. 1.500 fuldtidspersoner, hvoraf ca. 300 fuldtidspersoner kan henføres til timeeffekten
og ca. 1.200 fuldtidspersoner kan henføres til deltagelseseffekten. Herudover skønnes
BNP forøget med ca. 1,0 mia. kr., mens indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten
skønnes øget med ca. 0,02 pct.-point.
Tabel 1. Provenu-, arbejdsudbuds- og fordelingsmæssige konsekvenser af en forhøjelse af jobfra-
draget til 10 pct. samt en forhøjelse af det maksimale fradrag til 12.000 kr., 2022-niveau
Provenu
(mia. kr.)
Umiddelbar Virkning efter Virkning efter tilba-
virkning
-5,2
tilbageløb
-4,0
geløb og adfærd
-3,7
I alt Timeeffekt
1.500
300
Arbejdsudbud
(fuldtidspersoner)
Deltagelses-
effekt
1.200
1,0
0,02
BNP
1)
Gini
(mia. kr.) (pct.-point)
1) De her opgjorte BNP-virkninger afspejler den isolerede effekt af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge
af ændringer i arbejdsudbuddet.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2019 fremskrevet til 2022-niveau
og 2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, maj 2022. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder rente-
udgifter) er fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra maj 2022.
1
Ændringen i marginalskatten for en bundskatteyder, der optjener jobfradrag og beskæftigelsesfradrag, i en kommune med
en gennemsnitlig kommuneskattesats (ekskl. kirkeskat) er 1,4 pct.-point (5,5 pct.-point * 0,25 = 1,4 pct.-point), mens æn-
dringen er 2,5 pct.-point (10,0 pct.-point * 0,25 = 2,5 pct.-point), hvis der alene optjenes beskæftigelsesfradrag. Værdien af
en forhøjelse af jobfradraget varierer på tværs af kommuner, idet fradraget gives i grundlaget for kommune- og kirkeskat.
Side 2 af 2