Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2541899_0001.png
11. marts 2022
J.nr. 2021 - 8513
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 65 af 4. november 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Jeppe Bruus
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm., om at fremlægge den juridiske analyse bag svaret på SAU alm. del – spørgsmål 21, herunder om der er taget højde for OECD’s bemærkninger til modeloverenskomsten og i givet fald hvordan, til skatteministeren
2541899_0002.png
Spørgsmål
I svar på SAU alm. del
spørgsmål 21 siger ministeren, at det er i strid med ikkediskrimi-
neringsprincippet fastlagt i artikel 24 i OECD’s modeloverenskomst at pålægge fremmede
stater en begrænset skattepligt af danske aktieudbytter. Dog fremgår den modsatte for-
tolkning
af OECD’s officielle bemærkninger til artikel 24 i modeloverenskomst: "(...) the
provisions of paragraph 1 is not to be construed as obliging a State which accords special
taxation privileges to its own public bodies or services as such, to extend the same privi-
leges to the public bodies and services of the other state. (...) If a State accords immunity
from taxation to its own public bodies or services, this is justified because such bodies
and services are integral parts of the State and at no time can their circumstances be com-
parable to those of the public bodies of the other State." Vil ministeren fremlægge den ju-
ridiske analyse bag svaret på SAU alm. del
spørgsmål 21, herunder om der er taget
højde for OECD’s bemærkninger til modeloverenskomsten og i givet fald hvordan?
Svar
Foranlediget af spørgsmålet er der foretaget en fornyet vurdering af spørgsmålet om ræk-
kevidden af ikke-diskrimineringsprincippet
i artikel 24 i OECD’s modeloverenskomst i
forhold til spørgsmålet om indførelse af en beskatning af andre stater. Baseret herpå må
det erkendes, at der ikke var tale om en korrekt udlægning, når det i svaret på SAU alm.
del
spm. 21 var angivet, at det ville være i strid med ikke-diskrimineringsprincippet, som
fastlagt i artikel 24 i OECD’s modeloverenskomst, at indføre en beskatning af andre sta-
ter.
Der gælder et generelt folkeretligt princip, hvorefter stater nyder immunitet fra andre sta-
ters jurisdiktion. En stat kan eksempelvis som udgangspunkt ikke sagsøges ved nationale
domstole i en anden stat, ligesom der som udgangspunkt ikke kan foretages udlæg i en
fremmed stats ejendom. Der hersker imidlertid ikke international enighed om den præcise
rækkevidde af princippet om statsimmunitet, når det kommer til spørgsmålet om beskat-
ning af andre stater. En række stater er således af den opfattelse, at fremmede stater kun
kan påberåbe sig immunitet, når der er tale om beskatning i tilfælde, hvor den fremmede
stat oppebærer indkomst, der har sammenhæng med myndighedsudøvelse.
OECD’s modeloverenskomst repræsenterer en skabelon til, hvorledes stater kan udforme
gensidige aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse.
Modeloverenskomsten er opbygget således, at der til hver artikel er knyttet en detaljeret
kommentar, der har til hovedformål at illustrere eller fortolke de bestemmelser, der indgår
i den givne artikel.
Kommentaren til modeloverenskomstens artikel 1 forholder sig bl.a. til spørgsmålet om
overenskomstens anvendelse på stater. Kommentaren afspejler, at der ikke er internatio-
nal enighed om, i hvilket omfang princippet om statsimmunitet anses for relevant i for-
hold til beskatning af andre stater.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm., om at fremlægge den juridiske analyse bag svaret på SAU alm. del – spørgsmål 21, herunder om der er taget højde for OECD’s bemærkninger til modeloverenskomsten og i givet fald hvordan, til skatteministeren
2541899_0003.png
Det uddrag af kommentaren til artikel 24, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst, som er
gengivet i spørgsmålet, afspejler også, at der hersker forskellige opfattelser af anvendelses-
området for princippet om statsimmunitet. Kommentaren må således ses som udtryk for
en respekt af, at der ikke er konsensus blandt medlemsstater
og at der er medlemsstater,
som har den opfattelse, at princippet om statsimmunitet også finder anvendelse i større
eller mindre omfang i forhold til skattemæssige reguleringer, og at der er medlemsstater,
der har den modsatte holdning.
Hverken
OECD’s modeloverenskomst
eller de tilknyttede kommentarer har en bindende
karakter. Dette betyder på den ene side, at
OECD’s modeloverenskomst ikke
er til hinder
for, at en stat har regler, der indebærer skattefrihed for andre stater, og på den anden side,
at OECD’s modeloverenskomst
heller ikke har som konsekvens, at en stat ikke må be-
skatte andre stater.
De danske regler for beskatning af juridiske enheder er udformet således, at de ikke om-
fatter fremmede stater som sådan. Det har været situationen både før indførelsen af stats-
skatteloven i 1903, med indførelsen af statsskatteloven og med indførelsen af selskabs-
skatteloven i 1960.
I forhold til udlandet er den begrænsede skattepligt for juridiske enheder af indtægter fra
Danmark afgrænset således, at den alene omfatter selskaber og foreninger mv., der svarer
til de former for selskaber og foreninger mv., der er undergivet fuld skattepligt til Dan-
mark. Dette har historisk beroet på, at ønsket alene har været at indføre en skattepligt for
de udenlandske enheder, som udøver erhvervsmæssig aktivitet i Danmark i konkurrence
med danske selskaber og foreninger mv.
Med selskabsskatteloven fra 1960 blev der indført en regel i lovens § 3, stk. 1, nr. 1, om
skattefritagelse af den danske stat og dens institutioner. Der var alene tale om kodifika-
tion af en fast praksis. Når der ikke samtidig blev indført en udtrykkelig bestemmelse om
skattefrihed for fremmede stater, må det ses i lyset af, at denne skattefrihed allerede fulgte
af statsskattelovens bestemmelse om begrænset skattepligt for udenlandske enheder, som
er videreført i selskabsskatteloven.
Den danske skattelovgivning har således altid været udformet på en sådan måde, at frem-
mede staters indtægter i det hele har været skattefrie.
Det ændrer dog ikke på, at det vurderes juridisk muligt at ændre den hidtidige tilgang og
træffe beslutning om med fremtidig virkning at gøre fremmede stater skattepligtige af ind-
tægter fra Danmark, der hidrører fra aktieudbytter.
Side 3 af 3