Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2620837_0001.png
12. september 2022
J.nr. 2022 - 5187
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 642 af 22. juni 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 644: Spm. om ministeren mener, at det er uheldigt, at danske virksomheder med filialer i udlandet ikke kan afholde kongresser/konferencer i Danmark, hvor deres udenlandske filialmedarbejdere deltager som følge af skattereglerne, til skatteministeren
2620837_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at en dansk virksomhed med filialer i udlandet, som sender sine
udenlandske filialmedarbejdere på konference/kongres i Danmark, skal indeholde dansk
skat de dage, medarbejderen er i Danmark til den pågældende konference/kongres?
Svar
Da spørgsmålet vedrører praksis ifm. danske virksomheders beskæftigelse af medarbej-
dere i udenlandske filialer af virksomhederne, har jeg indhentet bidrag fra Skattestyrelsen,
som jeg kan henholde mig til:
”Medarbejdere, der arbejder i udenlandske filialer af en dansk virksomhed med hjemting
her i landet, vil som udgangspunkt være begrænset skattepligtige til Danmark efter kilde-
skattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 14, nr. 2, forudsætter den begrænsede skattepligt desuden,
at personen arbejder
1) for en dansk arbejdsgiver med hjemting her i landet,
2) for en udenlandsk arbejdsgiver, der har fast driftssted her i landet, eller
3) for en udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted her i landet, hvor personen ophol-
der sig her i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for
en 12-måneders periode.
En filial er en del af den virksomhed, der har etableret filialen. Medarbejdere ansat i dan-
ske virksomheders udenlandske filialer anses derfor for at have en dansk arbejdsgiver, og
arbejde udført i Danmark medfører som følge heraf en begrænset skattepligt efter kilde-
skattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Dette omfatter også arbejde, der består af deltagelse i konfe-
rence/kongres. Der kan i den forbindelse henvises til praksis, herunder særligt
SKM2012.67.SR.
Det fremgår af SKM2012.67.SR, at der indtræder begrænset skattepligt i forbindelse med
deltagelse i møder, kurser og arbejde i Danmark. Det indgår i afgørelsen, at en filial er en
del af den virksomhed (dvs. det danske hovedkontor), som har etableret filialen. Virk-
somheden er således arbejdsgiver for medarbejderne, og der skal indeholdes skat i forbin-
delse med arbejde i Danmark.
Samme udgangspunkt følger også af de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster,
som bygger på OECD’s modeloverenskomst.
Det kan derfor bekræftes, at et dansk selskab med filialer i udlandet, som sender sine
udenlandske filialmedarbejdere på konference/kongres i Danmark som led i deres ar-
bejde, skal indeholde dansk skat i forhold til de arbejdsdage, som filialmedarbejderne har i
Danmark.”
Side 2 af 2