SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om det vil ændre på finansieringen og regeringens beregninger af provenuvirkninger af OECD-aftalen af 8. oktober 2021 om international beskatning, hvis implementeringen af OECD-aftalen udskydes til 2024, til skatteministeren, kopi til finansministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Notat

Klik og vælg dato

J.nr. 2017 - 4413

Kontor:

Selskab, aktionær og erhverv [SAE]

Bilag 1 - Provenuvirkninger af OECD’s aftale om inter-

national beskatning

I notatet gennemgås Skatteministeriets provenumæssige vurderinger af OECD’s

aftale

om international beskatning af 8. oktober 2021. OECD-aftalen har to spor, men skal be-

tragtes som en samlet løsning, der indebærer tilvalg af begge spor. Spor 1 vedrørende om-

fordeling af beskatningsret indebærer, at de største og mest profitable multinationale kon-

cerner, herunder flere tech-giganter, fremover i højere grad kommer til at betale skat i de-

res markedslande. Den globale effektive minimumsbeskatning på 15 pct. i spor 2 vil bi-

drage til at hindre den skadelige skattekonkurrence mellem landene og sikre, at virksom-

heder ikke kan placere indkomst i lavskattelande og derved undgå beskatning.

OECD-aftalen vurderes samlet

–

med en vis usikkerhed

–

at indebære et mindre årligt

merprovenu for Danmark. Spor 1 forventes isoleret set at være forbundet med et mindre-

provenu på ca. 1,9-2,2 mia. kr. afhængigt af omsætningstærskel (hhv. 20 og 10 mia. EUR)

på sigt, mens spor 2 forventes at kunne indebære et merprovenu på omkring 2�½ mia. kr.

årligt. Samlet ventes aftalen således at indebære et årligt merprovenu for Danmark på

hhv. ca.

0,3

mia. kr. med en omsætningstærskel under spor 1 på 10 mia. EUR og ca.

0,6

mia. kr. med en omsætningstærskel på 20 mia. EUR.

Spor 1

I OECD-aftalen indgår, at en andel af internationale koncerners overskud på 25 pct. af

den såkaldte residualprofit fremover skal beskattes i markedslande frem for i det land,

hvor værdien er skabt. Residualprofitten er i OECD-aftalen defineret som den del af det

regnskabsmæssige overskud, der overstiger en profitmargin/overskudsgrad på 10 pct.,

imens profitmarginen er givet ved det regnskabsmæssige overskud divideret med omsæt-

ningen.

Reglerne omfatter indledningsvist koncerner med omsætning på mindst 20 mia. EUR.

Hvis en evaluering syv år efter reglernes ikrafttræden viser, at implementeringen af regel-

sættet har været ”succesfuld”,

omfattes koncerner med en omsætning på mindst 10 mia.

EUR. Det forventes, at kun ganske få danske koncerner vil komme til at opfylde de op-

stillede betingelser i aftalen vedrørende størrelsen af global omsætning og overskudsgrad,

der gælder, for at omfordeling af beskatningsretten skal finde sted. Sektorerne

’finansielle

services’ og

’råstofudvinding’

er undtaget fra aftalens anvendelsesområde, hvilket begrun-

des med, at overskud, herunder evt. overnormale, fra selskaber i de omfattede sektorer

allerede i dag beskattes i de lande, hvor de har aktivitet. Undtagelserne vurderes derved

ikke at have en betydelig virkning på det danske provenu.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om det vil ændre på finansieringen og regeringens beregninger af provenuvirkninger af OECD-aftalen af 8. oktober 2021 om international beskatning, hvis implementeringen af OECD-aftalen udskydes til 2024, til skatteministeren, kopi til finansministeren

Der er foretaget en analyse af aftalens provenumæssige konsekvenser for Danmark base-

ret på såkaldte CbC-rapporter for 2016-18, der omfatter land for land oplysninger for

danske og udenlandske store multinationale selskaber med global omsætning over 750

mio. EUR med aktiviteter i Danmark. Det bemærkes indledningsvist, at der er tale om re-

lativt nye data, som er forbundet med en vis usikkerhed.

Omfanget af omfordelingen afhænger bl.a. af mængden af residualprofit blandt danske og

udenlandske selskaber, hvor de vurderes at have deres salg og ligeledes af den endelige

opgørelsesmetode for de to størrelser, der endnu ikke er endeligt fastlagt. Danske selska-

ber havde fx i 2016 knap 40 mia. kr. i residualprofit. Hvis beskatningsretten til 25 pct. af

denne residualprofit skulle omfordeles, ville det betyde, at Danmarks selskabsskattebase

netto isoleret set ville blive reduceret med godt 7 mia. kr. Danmark vil også være modta-

ger (netto) af beskatningsretten til overskud fra udenlandske selskaber, som dog ikke op-

vejer førnævnte negative effekt.

Efter 7 år forventes omsætningstærsklen for, hvornår selskaber er omfattet af aftalen at

blive sat ned til 10 mia. EUR, hvis implementeringen forløber succesfuldt. Dette kan

yderligere reducere den danske selskabsskattebase, primært som følge af at lidt flere dan-

ske selskaber forventes at vil blive omfattet.

På baggrund af ovenstående vurderes med en vis usikkerhed et skøn for den samlede

virkning af spor 1 på årligt ca.

-1,9

og -2,2 mia. kr. for endelige omsætningstærskler på

hhv. 20 og 10 mia. EUR.

Spor 2

Aftalens spor 2 omfatter en minimumsskat på 15 pct. for internationale koncerner med

en omsætning over 750 mio. EUR. Det forventes, at i omegnen af 70 danske koncerner

vil opfylde kravet vedrørende størrelsen af global omsætning. Analysen af virkningerne af

aftalens spor 2 er ligeledes baseret på CbC-data. Da beregningen alene tager udgangs-

punkt i danske koncerner, har det været muligt at benytte data i perioden 2016-19. Stats-

lige enheder, internationale organisationer mv. og sektoren

’shipping’ er

i henhold til afta-

len undtaget, da særlige forhold og beskatningsregler gælder aktiviteter i disse sektorer.

Undtagelsen vurderes ikke at have en betydelig virkning på det danske provenu.

Den umiddelbare provenuvirkning er givet ved den top-up beskatning, som Danmark

kan foretage, sfa. at visse danske selskaber betaler mindre end 15 pct. i effektiv skat i lav-

skattelande.

Det er usikkert, hvordan særligt lavskattelande vil reagere, men det må forventes, at de

fleste lande selv hæver deres effektive selskabsskattesatser til minimumssatsen på 15 pct.

Man kan dog antage, at forøgelsen af den effektive skat til 15 pct. ikke sker fuldt ud for

hvert eneste selskab, fx pga. særlige skattemæssige fradrag mv. Hvis det lægges til grund,

at lavskattelande i gennemsnit kun formår at hæve deres effektive skattesatser til 14 pct.,

vil det danske merprovenu som følge af top-up beskatning på sigt udgøre ca. 0,3 mia. kr.

Minimumsskatten forventes desuden at medføre en række afledte adfærdseffekter som

følge af, at forskellen i beskatningen mellem beskattede overskud i Danmark og udlandet

Side 2 af 3

indsnævres. Dette vil mindske incitamentet til overskudsflytning og vil også gøre det mere

attraktivt at placere investeringer i Danmark, hvor de tidligere blev beskattet lavere i ud-

landet.

Det skønnes med usikkerhed, at forskellen i beskatning af selskabernes overskud i Dan-

mark og udlandet indsnævres med ca. 1¾ pct-point. Med udgangspunkt i Skatteministeri-

ets sædvanlige regneprincipper giver det anledning til skøn for adfærdseffekten på ca. 2,2

mia. kr.

Det samlede merprovenu fra spor 2 skønnes således som et centralt skøn på mellemlang

sigt med stor usikkerhed til ca.

2,5

mia. kr. Grundet den betydelige usikkerhed er skønnet

på baggrund af samme beregningsgrundlag og metoder også tidligere blevet angivet i et

interval på 2-3 mia. kr. I beregningerne er medtaget en såkaldt formelbaseret indkomst-

undtagelse, der efter aftalen undtager en del af indkomsterne svarende til en vis procent-

del af lønomkostninger og værdien af fysiske aktiver. Uden undtagelsen skønnes det isole-

ret set, at merprovenuet fra spor 2 ville have været ca. �½ mia. kr. højere. Det bemærkes,

at undtagelsen

–

ligesom de få andre nævnte undtagelser i aftalen

–

anses for at være et

vigtigt element i en samlet løsning med 137 lande tilsluttet.

Side 3 af 3