SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 637: MFU spm. om redegøre for den provenumæssige virkning (før og efter tilbageløb og evt. adfærd) fra at sænke de nuværende rentefradragssatser (både høj og lav sats) til 22 pct. som beskrevet i De Økonomiske Vismænds forårsrapport 2022, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

29. juni 2022

J.nr. 2022 - 5255

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 637 af 15. juni 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 637: MFU spm. om redegøre for den provenumæssige virkning (før og efter tilbageløb og evt. adfærd) fra at sænke de nuværende rentefradragssatser (både høj og lav sats) til 22 pct. som beskrevet i De Økonomiske Vismænds forårsrapport 2022, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for den provenumæssige virkning (før og efter tilbageløb og

evt. adfærd) fra at sænke de nuværende rentefradragssatser (både høj og lav sats) til 22

pct. som beskrevet i De Økonomiske Vismænds forårsrapport 2022. Der ønskes også be-

regninger for yderligere stramninger til henholdsvis 20, 18 og 16 pct. Ministeren bedes en-

delig oplyse, i hvilket omfang en sådan justering vil være forbundet med virkninger på ar-

bejdsudbuddet.

Svar

Med gældende regler udgør skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradra-

get) ca. 33 pct. for renteudgifter under en beløbsgrænse på 50.000 kr. (100.000 kr. for

æg-

tefæller)

og ca. 25 pct. for renteudgifter herudover. Værdien af rentefradraget varierer fra

kommune til kommune, idet fradraget gives i kommuneskatten, som udgør 25 pct. i gen-

nemsnit. For negativ nettokapitalindkomst under beløbsgrænsen lægges 8 pct.-point til

skatteværdien af rentefradraget. Beløbsgrænsen på 50.000 kr. reguleres ikke og udhules

dermed realt over tid i takt med, at økonomien vokser.

Det skønnes, at en reduktion af rentefradragets skatteværdi til 22 pct.

(som beskrevet i

DØRS’ forårsrapport 2022)

medfører et umiddelbart merprovenu på 4,5 mia. kr. og et mer-

provenu efter tilbageløb på 3,5 mia. kr. i 2025 (2022-niveau),

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenuvirkning af reduktioner af rentefradraget til 22, 20, 18 hhv. 16 pct. i 2025 og 2030

(2022-niveau)

Umiddelbart

merprovenu

Mia. kr.

2025

22 pct.

20 pct.

18 pct.

16 pct.

4,5

5,4

6,2

7,1

3,5

4,1

4,8

5,5

0,00

Merprovenu efter

tilbageløb

Virkning på

Gini-koefficienten

Pct.-point

2030

22 pct.

20 pct.

18 pct.

16 pct.

6,4

7,8

9,2

10,5

5,0

6,0

7,1

8,1

0,01

Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmest 0,1 mia. kr., og virkning på Gini-koefficienten er afrundet til nærmeste 0,01

pct.-point.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2019-data fremskrevet til 2022-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

december 2021. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er

fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020.

Dog fastholdes variationen fra kommune til kommune.

Side 2 af 3

En reduktion af skatteværdien af rentefradraget til hhv. 20, 18 og 16 pct. skønnes at med-

føre et umiddelbart merprovenu i 2025 fra 5,4 mia. kr. og op til 7,1 mia. kr. og et merpro-

venu efter tilbageløb fra 4,1 mia. kr. og op til 5,5 mia. kr.

Det bemærkes, at der alene er skønnet over den umiddelbare provenuvirkning og prove-

nuvirkningen efter tilbageløb af de ovennævnte modeller for reduktion af rentefradraget.

Derimod er ikke opgjort en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd, hvilket afspejler,

at de økonomiske ministerier ikke aktuelt skønner konkret over de afledte adfærdsvirk-

ninger, herunder den potentielle ændring i arbejdsudbuddet, som følge af en ændring i

rentefradraget.

Lavere rentefradrag vil imidlertid påvirke arbejdsudbuddet, dels via en indkomsteffekt,

som alt andet lige vil øge arbejdsudbuddet, dels via en substitutionseffekt, som isoleret set

vil reducere arbejdsudbuddet. Samlet set forventes en reduktion af rentefradraget at inde-

bære en begrænset reduktion af arbejdsudbuddet, men der er p.t. ikke grundlag for at

skønne over størrelsesordenen af denne effekt. Der er ligeledes set bort fra afledte virk-

ninger af lavere rentefradrag på opsparingsadfærden og porteføljesammensætningen, som

isoleret set kan trække i retning af at reducere merprovenuet af lavere rentefradrag.

Det bemærkes, at provenuvirkningerne af at reducere skatteværdien af rentefradraget

skønnes knap halvanden gang større i 2030 end i 2025. Det afspejler, at det beregnings-

teknisk forudsættes, at renteniveauet stiger frem mod 2030

–

og frem mod 2050

–

hvilket

indebærer en stigning i den negative nettokapitalindkomst (rentefradraget).

Det bemærkes yderligere, at de hypotetiske reduktioner af rentefradraget skønnes at være

omtrent fordelingsneutrale

i 2025, mens de skønnes at medføre en marginal

forøgelse

af ind-

komstforskellene i 2030. Det afspejler, at reduktionen af rentefradragets skatteværdi rela-

tivt set er mere koncentreret om personer i 5.-9. indkomstdecil end for personer i det

øverste indkomstdecil.

Side 3 af 3