SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 634: MFU spm. om en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kroner til henholdsvis de 100 og de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man indfører en kapitalbeskatning på 30 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

1. september 2022

J.nr. 2022 - 5345

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 634 af 14. juni 2022 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus Stoklund (S).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 634: MFU spm. om en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kroner til henholdsvis de 100 og de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man indfører en kapitalbeskatning på 30 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i

antal kroner til henholdsvis de 100 og de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst,

hvis man indfører en kapitalbeskatning på 30 pct., herunder også nedsætter den nuvæ-

rende aktiebeskatning på 42 pct. og beskatning af positiv nettokapitalindkomst til 30 pct.?

Desuden ønskes oplyst, hvilken indkomst de pågældende henholdsvis 100 og 1.000 dan-

skere i gennemsnit har hver især årligt i antal kroner.

Svar

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at en kapitalbeskatning på 30 pct. indebærer en

flad skat på 30 pct. på aktie- og kapitalindkomst.

Skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (dvs. rentefradraget) er efter gældende reg-

ler ca. 33 pct. (ekskl. kirkeskat) i en kommune med en gennemsnitlig kommuneskattesats

hvis den negative nettokapitalindkomst udgør mindre end 50.000 kr.

(100.000 kr. for æg-

tepar under ét), og ca. 25 pct. for negativ nettokapitalindkomst herover. Værdien af rente-

fradraget varierer på tværs af kommuner, idet fradraget gives i grundlaget for kommune-

skat og kirkeskat. Positiv nettokapitalindkomst beskattes med ca. 37,1 pct. under et bund-

fradrag på 47.400 kr. (det dobbelt for ægtefæller, 2022-niveau) i en kommune med en

gennemsnitlig kommuneskattesats og 42 pct. over bundfradraget, hvis en person er top-

skatteyder.

For aktieindkomst under progressionsgrænsen på 57.200 kr. (det dobbelte for ægtefæller)

betales 27 pct. i skat, mens der for aktieindkomst over progressionsgrænsen betales 42

pct.

En flad skat på 30 pct. på kapitalindkomst vil øge skatten for personer med negativ netto-

kapitalindkomst under 50.000 kr., mens den til gengæld vil reducere skatten for personer

med negativ nettokapitalindkomst herover. Det skyldes som nævnt, at skatteværdien af

negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr. aktuelt udgør ca. 33 pct. i en gennemsnit-

kommune, mens den tilsvarende er ca. 25 pct. herover. Skatten for personer med positiv

nettokapitalindkomst reduceres for alle

–

dog mest, hvis en person er topskatteyder og

har positiv nettokapitalindkomst over bundfradraget.

For personer med aktieindkomst vil en flad skat på 30 pct. indebære en forøgelse af skat-

ten for den del af aktieindkomsten, der ligger under progressionsgrænsen på 57.200 kr. i

2022, men vil på samme tid reducere beskatningen af den del af aktieindkomsten, der lig-

ger over progressionsgrænsen

Beløbsgrænsen reguleres ikke, og derfor udhules det maksimale beløb, der kan give det høje rentefradrag, af den nomi-

nelle vækst over tid.

Der er i nærværende svar set bort fra virkningen fra aktiesparekontoen, som har kunne oprettes fra 2019 og frem. Den

gældende sats for aktiesparekontoen er 17 pct. og en forhøjelse af denne til 30 pct. vil isoleret set indebære et merprovenu,

der dog kun vurderes at have en beskeden virkning på den samlede provenuvirkning.

Side 2 af 4

Det skønnes, at en flad skat på 30 pct. på aktie- og kapitalindkomst samlet set vil inde-

bære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 6,0 mia. kr. i 2025 og et mindreprovenu efter

tilbageløb på ca. 4,6 mia. kr.

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at provenuvirkningen fra beskat-

ningen af kapitalindkomst isoleret set er omtrent provenuneutralt i 2025, men skønnes at

indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 1,3 mia. kr. i 2040. Det skal hovedsageligt

ses i sammenhæng med, at renteniveauet forventes at stige frem mod 2040 og i mindre

grad, at beløbsgrænsen på 50.000 kr. for negativ nettokapitalindkomst udhules realt over

tid.

Tabel 1. Provenuvirkning af en flad skat på 30 pct. på aktie- og kapitalindkomst

Mia. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar virkning

- heraf fra aktieindkomstskat

- heraf fra kapitalindkomstskat

Virkning efter tilbageløb

2025

-6,0

0,0

-4,6

2040

-7,3

-6,0

-1,3

-5,7

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2019 fremskrevet til 2022-niveau

med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, maj 2022. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er frem-

skrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra maj 2022.

Det bemærkes, at der alene er skønnet over den umiddelbare provenuvirkning og prove-

nuvirkningen efter tilbageløb, men ikke er opgjort en provenuvirkning efter tilbageløb og

adfærd. Det skyldes, at de økonomiske ministerier ikke aktuelt skønner over afledte ad-

færdsvirkninger som følge af en ændring i rentefradraget.

De 100 og 1.000 personer med de højeste bruttoindkomster har i gennemsnit en brutto-

indkomst på hhv. ca. 119,7 og ca. 30,0 mio. kr. om året,

jf. tabel 2.

Under gældende regler

betaler disse grupper i gennemsnit hhv. ca. 51,8 og ca. 13,2 mio. kr. årligt i skat, hvilket

skønnes reduceret til hhv. ca. 39,8 og ca. 10,4 mio. kr. ved en indførelse af en flad skat på

30 pct. på aktie- og kapitalindkomst. Det svarer til en gennemsnitlig skattelempelse for de

100 og 1.000 personer med de højeste bruttoindkomster på hhv. ca. 12,0 og ca. 2,7 mio.

kr. om året

–

svarende til en reduktion på hhv. ca. 23 og ca. 21 pct.

I svaret på SAU 356 er der skønnet over provenuvirkningen af en indførelse af en flad skat på 33 pct. på aktie- og kapital-

indkomst baseret på 2018-data fremskrevet til 2022-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2021.

Beregningerne i SAU 356 adskiller sig

–

foruden en sats på 33 pct.

–

med datagrundlaget og forudsætningerne i nærvæ-

rende svar. Således kan forskellen i provenuvirkningen i svaret på SAU 356 ikke alene tilskrives en sats på 33 pct., men

skal i lige så høj grad ses i den sammenhæng, at datagrundlaget og forudsætningerne er opdateret i nærværende svar.

Side 3 af 4

Tabel 2. Gennemsnitlig skattelempelse for de hhv. 100 og 1.000 personer med de højeste bruttoind-

komster ved en indførelse af en flad skat på 30 pct. på aktie- og kapitalindkomst

Mio. kr. (2022-niveau)

Bruttoindkomst

Skattebetaling under gældende 2025-regler

Skattebetaling ved indførelse af en flad skat på 30 pct.

Skattelempelse

100 personer

119,7

51,8

39,8

12,0 (23 pct.)

1.000 personer

30,0

13,2

10,4

2,7 (21 pct.)

1) Bruttoindkomsten er opgjort som summen af personlig indkomst (før arbejdsmarkedsbidrag), positiv nettokapitalindkomst

og positiv aktieindkomst.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data er 2019 fremskre-

vet til 2022-niveau og 2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, maj 2022. Udviklingen i kapitalind-

komst (herunder renteudgifter) er fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra maj 2022.

For den gennemsnitlige bruttoindkomst for de 100 danskere med de højeste bruttoind-

komster er andelen af aktieindkomst en smule højere end tilfældet er for de 1.000 dan-

skere med de højeste bruttoindkomster, mens andelen af kapitalindkomst er omtrent den

samme. Det forklarer, hvorfor den gennemsnitlige skattelempelse ved en indførelse af en

flad skat på 30 pct. for aktie- og kapitalindkomst er relativt størst for de 100 danskere

med de højeste bruttoindkomster.

Det bemærkes, at der over tid er relativ stor udskiftning i gruppen af de hhv. 100 og 1.000

personer med de højeste bruttoindkomster, ligesom størrelsen af disse personers indkom-

ster kan variere betydeligt fra år til år. Således kan skønnet for den gennemsnitlige skatte-

lempelse også variere alt efter, hvilket år data tager udgangspunkt i.

Side 4 af 4