Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2620770_0001.png
12. september 2022
J.nr. 2022 - 4939
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 633 af 10. juni 2022 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om at redegøre for erfaringerne med at udskyde selvangivelsesfristen for selvstændigt erhvervsdrivende med 2 måneder på grund af covid-19, til skatteministeren
2620770_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes tilkendegive, om han vil rykke selvangivelsesfristen for selvstændigt
erhvervsdrivende med 2 måneder permanent for at give mere tid til at opgøre
selvangivelsen rigtigt?
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Skattestyrelsen oplyst følgende:
”For indkomstårene 2019 og 2020 forlængede Skattestyrelsen efter bemyndigelse fra
skatteministeren oplysningsfristen for forskellige grupper af skattepligtige til 1. september,
da det på grund af Covid-19 blev vurderet for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt
for grupper af skattepligtige at opfylde fristerne. Bemyndigelsen blev givet i henhold til
skattekontrollovens § 14, stk. 2, hvorefter skatteministeren eller den, som ministeren
bemyndiger dertil, i særlige tilfælde kan forlænge oplysningsfristen for grupper af
skattepligtige.
Derimod mente Skattestyrelsen ikke, at det var systemteknisk forsvarligt at indstille, at
fristen 1. juli i kildeskattelovens § 59 for betaling af yderligere forskudsskat (restskat) blev
søgt ændret, fordi det indebar væsentlige og komplicerede ændringer af gamle legacy-
systemer.
Flere grupper af skattepligtige, fx selvstændigt erhvervsdrivende og borgere med
udlandsforhold mv., har oplysningsfrist den 1. juli. Det er vanskeligt systemmæssigt at
adskille de forskellige grupper, og derfor fik alle disse skattepligtige forlænget
oplysningsfristen til 1. september for indkomstårene 2019 og 2020.
Den forlængede oplysningsfrist for de to indkomstår har ikke ført til væsentlige ændringer
i andelen af skattepligtige, som oplyser rettidigt, dvs. inden udløbet af oplysningsfristen.
Hvis den skattepligtige ikke har oplyst rettidigt, sender Skattestyrelsen et forslag til
afgørelse, hvor oplysningsskemaets resultat baseres på et skøn (taksation).
Taksationsopgaven kan først igangsættes efter udløbet af oplysningsfristen. Der
gennemføres ca. 17.000 taksationer af de selvstændigt erhvervsdrivende årligt.
En udskydelse af oplysningsfristen har indflydelse på, hvornår opgaven med taksationer
kan igangsættes. Opgaven bør som udgangspunkt afsluttes inden idriftsættelse af næste
årsopgørelse i marts måned, bl.a. af hensyn til at få dannet en årsopgørelse til borgeren,
inden der opstartes et nyt indkomstår. For indkomstårene 2019 og 2020 har
Skattestyrelsen haft kortere tid til at gennemføre taksationerne med den konsekvens, at
Skattestyrelsen har skubbet en række taksationer, som endnu ikke er blevet afsluttet,
foran sig.
Skattestyrelsen har ingen indikationer på, at de oplyste beløb for indkomstårene 2019 og
2020 er mere eller mindre fejlbehæftede end tidligere indkomstår på grund af den
forlængede oplysningsfrist. I nogle tilfælde kan udskydelsen dog have medført en senere
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om at redegøre for erfaringerne med at udskyde selvangivelsesfristen for selvstændigt erhvervsdrivende med 2 måneder på grund af covid-19, til skatteministeren
2620770_0003.png
sagsbehandling og dermed et mindre rentetab. Skattestyrelsen vurderer dog samlet set
ikke umiddelbart, at forlængelsen har haft nævneværdige konsekvenser for provenuet.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hvis der alene sker forlængelse af oplysningsfristen
for de selvstændigt erhvervsdrivende til 1. september, vil der blive tale om
forskelsbehandling i forhold til fx selskaber, som har oplysningsfrist 30. juni, og borgere
med udlandsforhold, som også har oplysningsfrist 1. juli.
En permanent forlængelse af oplysningsfristen på to måneder for de selvstændigt
erhvervsdrivende vil medføre, at Skattestyrelsen har kortere tid til navnlig at foretage
kontrol, indtastning af manuelle oplysningsskemaer, behandling af genoptagelsessager og
gennemføre taksationer. Desuden vil der være væsentligt kortere tid til systemudvikling,
test og klargøring af næste årsopgørelse, som sættes i drift i marts måned, hvilket øger
risikoen for, at der ikke dannes korrekte årsopgørelser i marts måned samt risikoen for, at
øvrige systemfejl kan opstå.
Sidst, men ikke mindst vil en forlængelse af oplysningsfristen for de selvstændigt
erhvervsdrivende kræve væsentlige systemændringer i forskuds-, årsopgørelses- og
opkrævningssystemerne. Der er tale om gamle legacy-systemer, som erfaringsmæssigt er
meget dyre og komplicerede at justere.”
Situationen med Covid-19 i 2020 og 2021 krævede ekstraordinære tiltag og ressourcer.
Revisorerne var begge år arbejdsmæssigt presset på grund af arbejdet med
kompensationsordninger og indgivelse af årsrapporterne til Erhvervsstyrelsen. Da det på
Erhvervsministeriets område blev muligt at udskyde fristen for indgivelse af
årsrapporterne i 2020 og 2021, blev det også fundet rigtigt at gøre brug af force majeure-
reglen i skattekontrollovens § 14, stk. 2. Det betød dog ikke, at fristen den 1. juli for
betaling af yderligere forskudsskat (restskat) blev søgt ændret, selv om det mødte kritik
fra organisationerne. Som det er anført af Skattestyrelsen, er det forbundet med
betydelige risici at gennemføre væsentlige og komplicerede systemændringer af gamle
legacy-systemer.
På den baggrund, og da en permanent forlængelse af oplysningsfristen for selvstændigt
erhvervsdrivende nødvendigvis må kræve en samtidig forlængelse af fristen for betaling af
forskudsskat (restskat) for selvstændigt erhvervsdrivende, er det min vurdering, at det
ikke vil være hensigtsmæssigt at søge reglerne i skattekontrolloven om oplysningsfristen
ændret, således at der sker en permanent forlængelse af oplysningsfristen for selvstændigt
erhvervsdrivende med 2 måneder.
Side 3 af 3