Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2602038_0001.png
29. juni 2022
J.nr. 2022 - 4846
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 616 af 1. juni 2022 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 624: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/6-22 fra Biogas Danmark om præsentation til foretræde den 8. juni 2022 vedrørende uhensigtsmæssige konsekvenser af grøn skattereforms forslag om stigende CO2-afgift på biogas, til skatteministeren
2602038_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2022 fra Biogas Danmark om fo-
retræde vedrørende uhensigtsmæssige konsekvenser af grøn skattereforms forslag om sti-
gende CO
2
-afgift på biogas, jf. SAU alm. del - bilag 236.
Svar
Biogas Danmark anfører, at en højere afgift på CO
2
vil medføre en højere afgift på bio-
gas, der er blandet sammen med fossil naturgas i gasnettet. Det vil gå ud over danske
virksomheders konkurrenceevne, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at virksomhe-
der i Sverige og Tyskland kan opnå afgiftsrefusion af CO
2
-afgift ved køb af såkaldte op-
rindelsesgarantier. Biogas Danmark anbefaler derfor, at der indføres samme mulighed i
Danmark.
Biogas Danmark anfører, at forslaget vil reducere provenuet fra en CO
2
-afgift, men om-
vendt må det forventes, at støttebehovet til biogasproduktion i Danmark vil blive reduce-
ret.
Det er korrekt, at mulighed for afløftning af CO
2
-afgift for ledningsført naturgas, ved køb
af oprindelsesgarantier, vil reducere afgiftsbelastning for virksomheder og forbedre kon-
kurrencevilkårene for danske virksomheder. Der er dog en række forhold herved, som
skal overvejes.
Forslaget vil gøre det billigere at bruge naturgas fra nettet, der er en blanding af biogas og
fossil naturgas. Det vil således isoleret set øge de danske udledninger i forhold til 70 pct.-
målet, da et øget forbrug af ledningsført naturgas indgår som fossil naturgas i den statisti-
ske opgørelse.
Mulighed for afløftning af afgift vil også reducere CO
2
-afgiftsprovenuet. Den ekstra
støtte via afløftning af afgift vil skulle vurderes ift. en eventuel overkompensation iht.
statsstøttegodkendelse. Den mulige effekt på dansk produktion af biogas er afhængig af
det samlede støtteniveau.
Med
Grøn skattereform for industri mv. (24. juni 2022)
er det aftalt, at der afsættes en reserve
på 100 mio. kr. årligt i perioden 2024-2030 til at fremme oprindelsesgarantier gennem af-
giftsfritagelse.
Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en analyse af mulige modeller for at biogas
afgiftsfritages ved køb af oprindelsesgarantier. Modellen skal forelægges aftalepartierne
første halvår 2023.
Formålet med analysen er at udvikle en mere fleksibel og markedskonform model for
både produktion og anvendelse af biogas, herunder at afsøge mulighederne for større an-
vendelse af oprindelsesgarantier i Danmark gennem afgiftsfritagelse af biogas og fordele
ved at afgiftsfritage ikke støttet biogas.
Side 2 af 2