Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2601737_0001.png
29. juni 2022
J.nr. 2022 - 4872
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 621 af 3. juni 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
af ikkemedlem af udvalget (MFU) Alex Vanopslagh (LA).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 621: MFU spm. om det forventede antal ekstra topskatteydere, som kan henføres til høje nominelle lønstigninger forårsaget af høj inflation i hhv. 2023 og 2024, til skatteministeren
2601737_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det forventede antal ekstra topskatteydere, som kan
henføres til høje nominelle lønstigninger forårsaget af høj inflation i hhv. 2023 og
2024?
Svar
Skøn over udviklingen i antal topskatteydere udarbejdes med lovmodellen, der benyttes
på tværs af de økonomiske ministerier og blandt andet omfatter en række simulationsmo-
deller baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Det er imidlertid ikke ud fra det nu-
værende model-setup muligt at skønne over ændringer i antal topskatteydere som følge af
høj inflation, der indregnes i løndannelsen. Det skyldes blandt andet, at det ikke er muligt
entydigt at isolere den del af lønudviklingen, der kan henføres til inflation.
Store lønstigninger vil imidlertid ikke på sigt medføre flere topskatteydere, da udvikling i
løn og topskattegrænse følges ad, men der kan være udsving i de enkelte år. Dette uddy-
bes i det følgende.
Topskattegrænsen reguleres årligt, i lighed med en række andre beløbsgrænser i skatte- og
afgiftssystemet, efter personskattelovens § 20. Reguleringen sker på baggrund af et regule-
ringstal, der hvert år beregnes som det foregående års reguleringstal tillagt 2 pct. plus en
tilpasningsprocent, der opgøres i forbindelse med fremsættelsen af forslaget til finanslo-
ven. Tilpasningsprocenten fastlægges med baggrund i reglerne i satsreguleringsloven og
sikrer, at den
samlede
regulering sker med en procentsats svarende til årslønsudviklingen
for arbejderes og funktionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensio-
ner og ATP) to år forud for det pågældende finansår.
Topskattegrænsen, der i 2022 er 552.500 kr., vil således i 2023 bliver reguleret ud fra løn-
ændringerne i 2021, mens den i 2024 bliver reguleret ud fra lønændringerne i 2022. Der er
således en nøje sammenhæng mellem lønudviklingen og reguleringen af topskattegræn-
sen, og store lønstigninger vil dermed ikke i sig selv (på sigt) medføre et større antal tops-
katteydere.
Såfremt lønstigningerne i fx 2023 og 2024 bliver relativt store i forhold til øvrige år, vil
der i disse år kunne forekomme en stigning i antal topskatteydere. Til gengæld vil de store
lønstigninger i 2023 og 2024 bidrage til en større regulering af beløbsgrænserne i skatte-
lovgivningen, herunder topskattegrænsen, i 2025 og 2026, hvilket vil bidrage til en reduk-
tion af antal topskatteydere disse år. Der kan således være visse udsving i antal topskatte-
ydere fra år til år som følge af, at topskattegrænsen følger udviklingen i lønnen to år før
indkomståret, mens beregningen af topskat i et indkomstår i sagens natur følger det på-
gældende års indkomst
Side 2 af 2