SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 619: Spm. om kommentar til henvendelsen af 1. juni 2022 fra KPMG Acor Tax om, hvorfor LL § 5, stk. 9 findes, når der de facto findes regler om beskatning (KGL)/underskudsbegrænsning (SEL/PSL) ved gældseftergivelser, uanset hvordan gælden er opstået, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

24. juni 2022

J.nr. 2022 - 4797

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 619 af 3. juni 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Kim Valentin (V).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 619: Spm. om kommentar til henvendelsen af 1. juni 2022 fra KPMG Acor Tax om, hvorfor LL § 5, stk. 9 findes, når der de facto findes regler om beskatning (KGL)/underskudsbegrænsning (SEL/PSL) ved gældseftergivelser, uanset hvordan gælden er opstået, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 1. juni 2022 fra KPMG Acor Tax om, hvor-

for LL § 5, stk. 9 findes, når der de facto findes regler om beskatning (KGL)/under-

skudsbegrænsning (SEL/PSL) ved gældseftergivelser, uanset hvordan gælden er opstået,

jf. SAU alm. del

–

bilag 235?

Svar

I forlængelse af SAU alm. del - spm. 599-601 har Peter Rose Bjare, KPMG Acor Tax,

spurgt, hvorfor ligningslovens § 5, stk. 9, findes, eftersom der findes regler om beskatning

i kursgevinstloven og regler om underskudsbegrænsning i selskabsskatteloven og person-

skatteloven ved gældseftergivelse, uanset hvordan gælden er opstået.

Der spørges i den forbindelse, hvorfor der skal gælde en specialregel i ligningslovens § 5,

stk. 9, om fradragsbeskæring ved eftergivelse af rentegæld. Det anføres, at ligningslovens

§ 5, stk. 9, forekommer som en afvigelse, da der ikke findes en tilsvarende bestemmelse

for eftergivelse af varekreditorer/gæld, der har finansieret afholdelse af fradragsberetti-

gede driftsomkostninger eller afskrivningsberettigede aktiver.

Kommentar

Reglerne i ligningslovens § 5, stk. 9, om rentebegrænsning ved eftergivelse af rentefor-

dringer er kun delvist sammenfaldende med reglerne om kursgevinstbeskatning og under-

skudsbegrænsning ved gældseftergivelse.

Ligningslovens § 5, stk. 9, indebærer, at der ved delvis eftergivelse af gæld med påløbne

renter sker en tilsvarende forholdsmæssig begrænsning af debitors rentefradrag.

Formålet med bestemmelsen er at regulere debitors rentefradragsret ved at fordele en

gældseftergivelse forholdsmæssigt mellem hovedstol og renter, således at parterne ikke

kan optimere debitors rentefradragsret ved aftale om, at eftergivelsen fortrinsvis skal ved-

røre hovedstolen. Rentebegrænsningen sker, uanset hvordan parterne civilretligt har for-

delt eftergivelsen mellem hovedstol og renter.

Hvis ligningslovens § 5, stk. 9, ikke eksisterede, ville det fx have betydning for beskatnin-

gen af fysiske personer, der ikke er skattepligtige af gevinst på gæld efter kursgevinstlo-

ven, i tilfælde hvor gælden ikke nedsættes i større omfang end ned til fordringens værdi

for kreditor.

Spørgsmålet om optimering af rentefradraget ved aftale om fordelingen af en eftergivelse

mellem hovedstol og renter gør sig ikke på samme måde gældende ved eftergivelse af

gæld, der har finansieret afholdelse af fradragsberettigede omkostninger. Hvis en sådan

gæld også omfatter påløbne renter, vil ligningslovens § 5, stk. 9, finde anvendelse ved en

eftergivelse.

Side 2 af 2