SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 618: Spm. om, hvorfor al ejendomsudlejning i udgangspunktet betragtes som passiv kapitalanbringelse, til skatteminsteren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

24. juni 2022

J.nr. 2022 - 4757

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 618 af 2. juni 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 618: Spm. om, hvorfor al ejendomsudlejning i udgangspunktet betragtes som passiv kapitalanbringelse, til skatteminsteren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor al ejendomsudlejning i udgangspunktet betragtes

som passiv kapitalanbringelse og herved ikke som andre virksomheder er underlagt en

konkret vurdering jf. pengetanksreglen.

Svar

Pengetankreglen har bl.a. betydning for, om aktier kan overdrages med skattemæssig suc-

cession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Skattemæssig succession indebærer, at den

avancebeskatning, der ellers ville være udløst ved overdragelsen af aktierne, ikke udløses

på tidspunktet for overdragelsen. I stedet indtræder modtageren i overdragerens skatte-

mæssige stilling, hvorved beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor modtageren afstår

aktierne. Successionsreglerne giver således mulighed for, at beskatningen udskydes i en

potentiel lang årrække.

Adgang til succession gælder ikke ved overdragelse af aktier i såkaldte

”pengetanke”,

dvs.

selskaber, der i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Passiv kapitalanbrin-

gelse foreligger, hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom eller

besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, eller hvis mindst 50 pct. af selskabets

aktiver udgøres af sådanne aktiver, medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhe-

dens aktive del. Opgørelsen sker efter nærmere regler over en treårig periode.

Reglerne blev ændret i 2017, således at al besiddelse af fast ejendom anses for pengetank-

aktiver, medmindre de pågældende aktiver ikke har karakter af passiv kapitalanbringelse.

Med hensyn til udlejningsejendomme er som eksempel anført, at et typehusfirmas midler-

tidige udlejning af nyopførte boliger bestemt for videresalg ikke anses som passiv kapital-

anbringelse.

Udlejningsejendomme anses også for passiv kapitalanbringelse i relation til andre regler,

fx kildeskattelovens § 33 C om succession ved overdragelse af en personligt ejet virksom-

hed og pensionsbeskatningslovens § 15 A om indskud på ophørspension.

Når reglerne om skattemæssig succession ikke kan anvendes bl.a. for ejendomsvirksom-

heder, er det fordi, at det likviditetshensyn, der ligger bag successionsreglerne, ikke gør sig

gældende, hvis der er tale om overdragelse af (likvide) aktiver, som relativt let kan omsæt-

tes eller belånes med henblik på at finansiere den skat, der udløses ved overdragelsen.

Det bemærkes, at en udvidelse af successionsreglerne til også at omfatte udlejningsejen-

domme indebærer en generel risiko for, at formålet med pengetankreglen udhules, fordi

likvide midler eller andre finansielle aktiver anvendes til investering i udlejningsejen-

domme op til et generationsskifte alene for at opnå adgang til succession.

Side 2 af 2