Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2599290_0001.png
24. juni 2022
J.nr. 2022 - 4736
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 617 af 2. juni 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 617: Spm. om at skønne provenueffekten ved at undtage ejendomsselskaber fra altid at indgå som passiv kapitalanbringelse (jf. pengetanksreglen) ved generationsskifte, til skatteminsteren
2599290_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes skønne provenueffekten ved at undtage ejendomsselskaber fra altid at
indgå som passiv kapitalanbringelse (jf. pengetanksreglen) ved generationsskifte, således
successionsreglerne kan benyttes af ejendomsselskaber ved en konkret vurdering.
Svar
Pengetankreglen har bl.a. betydning for, om aktier kan overdrages med skattemæssig suc-
cession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Skattemæssig succession indebærer, at den
avancebeskatning, der ellers ville være udløst ved overdragelsen af aktierne, ikke udløses
på tidspunktet for overdragelsen. I stedet indtræder modtageren i overdragerens skatte-
mæssige stilling, hvorved beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor modtageren afstår
aktierne. Muligheden for succession medfører således et mindreprovenu for staten i form
af et rentetab, fordi beskatningen udskydes
–
potentielt i en lang årrække.
Adgang til succession gælder ikke ved overdragelse af aktier i
såkaldte ”pengetanke”, dvs.
selskaber, der i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Passiv kapitalanbrin-
gelse foreligger, hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom eller
besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, eller hvis mindst 50 pct. af selskabets
aktiver udgøres af sådanne aktiver, medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhe-
dens aktive del. Opgørelsen sker efter nærmere regler over en treårig periode.
Når reglerne om skattemæssig succession ikke kan anvendes bl.a. for ejendomsvirksom-
heder, er det fordi, at det likviditetshensyn, der ligger bag successionsreglerne, ikke gør sig
gældende, hvis der er tale om (likvide) aktiver, som relativt let kan omsættes eller belånes
med henblik på at finansiere den skat, der udløses ved overdragelsen.
Der foreligger ikke umiddelbart et beregningsgrundlag, der muliggør en nærmere kvantifi-
cering af de provenumæssige konsekvenser ved at give ejendomsselskaber adgang til suc-
cessionsreglerne, når disse generationsskiftes.
Det bemærkes, at hvis ejendomsselskaber omklassificeres fra passiv kapitalanbringelse til
aktiv kapitalanbringelse, vil det medføre et incitament til, at likvide midler eller andre fi-
nansielle aktiver anvendes til investering i udlejningsejendomme op til et generationsskifte
alene for at opnå adgang til succession og den deraf følgende skatteudskydelse.
Der vil derfor være en betydelig risiko for, at en eventuel lempelse af pengetankreglen i
relation til udlejningsejendomme vil medføre en mere generel udhulning af pengetankreg-
len. Dette vil kunne medføre et betydeligt mindreprovenu for staten, fordi avancebeskat-
ning på passiv kapitalanbringelse generelt udskydes.
Side 2 af 2