Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2599305_0001.png
24. juni 2022
J.nr. 2022 - 4819
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 614 af 31. maj 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvad de økonomiske konsekvenser er i Danmark i form af øget grænsehandel og deraf mindre dansk moms- og afgiftsprovenu af den tyske beslutning om en midlertidig tysk sænkelse af afgiften for både benzin og diesel, til skatteministeren
2599305_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad de økonomiske konsekvenser er i Danmark i form af øget
grænsehandel og deraf mindre dansk moms- og afgiftsprovenu af den tyske beslutning
om en midlertidig tysk sænkelse af afgiften for både benzin og diesel?
Svar
For mange husstande kan den aktuelle stigning i priserne have betydelige økonomiske
konsekvenser. Og regeringen er opmærksom på, at den midlertidige nedsættelse af afgif-
terne på benzin og diesel i Tyskland i sommeren 2022 kan medføre øget grænsehandel i
perioden, og dermed bl.a. medføre at statens indtægter fra brændstofafgifter og moms re-
duceres.
Det skal understreges, at det er meget usikkert, i hvilket omfang forbrugerne når at ændre
deres forbrugsmønster ved en midlertidig afgiftsnedsættelse i Tyskland på 3 måneder.
Ved tidligere større afgiftsændringer for benzin og diesel i Danmark og Tyskland er det i
Skatteministeriets grænsehandelsrapporter blevet vurderet, at en stor del af ændringerne i
grænsehandelen kom med betydelig forsinkelse. Det er derfor for tidligt at skønne over
effekten.
Det skal slutteligt bemærkes, at det på nuværende tidspunkt endnu er uklart, i hvilket om-
fang afgiftsnedsættelserne resulterer i lavere forbrugerpriser i Tyskland.
Side 2 af 2