Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2596919_0001.png
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. juni 2022
J nr.
2022-1292
Skatteudvalget har i brev af 30. maj 2022 stillet mig følgende spørgsmål 612 alm.
del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise
Schack Elholm (V).
Spørgsmål 621
Med aftalen fra december 2021 om fangst, transport, lagring (CSS) og anvendelse
af CO₂ i Danmark ønsker man at fremme indfangelse og lagring af CO₂. Der er af-
sat 16 mia. kr. til at udvikle markedet i tillæg til de 3 mia., som regeringen lægger
op til med udspillet til grøn skattereform.
Hvordan forestiller regeringen sig, at midlerne afsat til at fremme og udvikle marke-
det for CCS skal fordeles mellem de enheder, som kunne drage nytte af investerin-
ger i CCS?
Svar
Midlerne fra CCUS-puljen (16 mia. kr.) fordeles af to omgange. Energistyrelsen op-
lyser, at midlerne i første runde fordeles via et markedsudsat støtteudbud, hvor til-
budsgiver skal levere lagering i 2025 og minimum 0,4 mio. t. CO₂ lagret årligt fra
2026. Tilbudsgiver kan være en enkelt punktkilde eller et konsortium af punktkilder,
der samlet opfylder dette krav. Puljens tildelingskriterier er laveste tilskudsbehov i
kr. per fanget og lagret ton CO₂ samt projektmodenhed. Derudover gives der point i
udbuddet, hvis en punktkilde kan garantere en ekstra mængde CO₂ per år eller en
mængde CO₂ tidligere end 2026. På baggrund af foreløbige omkostningsestimater
forventes det, at ca. halvdelen af tilskudsmidlerne vil dække omkostninger til CO₂-
fangst, mens den resterende andel vil afdække omkostninger til transport og lag-
ring.
Midlerne i CCUS-puljens anden runde samt midlerne til CCS i kommende pulje til
negative udledninger (NECCS-puljen) er endnu ikke udmøntet og fordeling af disse
midler er derfor ikke fastlagt. Udspillet i forbindelse med Grøn Skattereform, der
lægger op til at afsætte 3 mia. kr. til CCS, er endnu ikke vedtaget, hvorfor udmønt-
ning og fordeling af disse midler tilsvarende heller ikke er fastlagt.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1