Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2599388_0001.png
24. juni 2022
J.nr. 2022 - 4882
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 604 af 30. maj 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 604: MFU spm. de økonomiske konsekvenser, såfremt bundgrænsen for afgiftsfritagne reparationer hæves med 5.000 kr., til skatteministeren
2599388_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt bundgrænsen for
afgiftsfritagne reparationer hæves med 5.000 kr.
Svar
Reparationsgrænsen betegner den del af en trafikskadet bils værdi, der kan repareres uden
fornyet betaling af registreringsafgift.
For almindelige personbiler er reparationsgrænsen 75 pct. Det indebærer, at der skal beta-
les registreringsafgift af en bil, hvis denne har været udsat for en færdselsskade mv., der er
så omfattende, at omkostningerne ved genopbygning overstiger 75 pct. af bilens handels-
værdi før uheldet. Handelsværdien er anskaffelsesprisen inkl. registreringsafgift for en til-
svarende bil umiddelbart før uheldet.
Der er en bundgrænse/bagatelgrænse for, hvornår reparationsgrænsen gælder. Bagatel-
grænsen er 25.000 kr. og indekseres ikke. Det vil sige, at hvis reparationsomkostningen
udgør mindre end 25.000 kr., gælder reparationsgrænsen ikke, og der skal dermed ikke be-
tales afgift, såfremt reparationen realiseres.
Det betyder samtidig, at bagatelgrænsen på 25.000 kr. reelt kun har betydning for biler
med en handelsværdi før uheldet på op til 33.333 kr. (25.000/0,75).
Til at illustrere dette kan der tages udgangspunkt i et eksempel med en skadet bil, der før
uheldet har en handelsværdi på 30.000 kr., og som vil koste 25.000 kr. at reparere. Ska-
dens omfang er dermed 83,3 pct. (25.000/30.000), hvilket i fravær af bagatelgrænsen ville
betyde, at der ville skulle betales fornyet afgift ved reparation. Som følge af bagatelgræn-
sen skal der imidlertid ikke betales afgift ved reparation af bilen.
Havde bilen været fx 40.000 kr. værd inden uheldet, og skaden fortsat ville koste 25.000
kr. at reparere, svarer skadens omfang nu til 62,5 pct. (25.000/40.000). Bagatelgrænsen på
25.000 kr. har i dette eksempel ingen betydning for bilen, idet skadens omfang er mindre
end reparationsgrænsen på 75 pct., dvs. at der selv uden en bagatelgrænse ikke ville skulle
betales afgift ved reparation af bilen.
En forhøjelse af bagatelgrænsen vil være en lempelse af reglerne, idet der vil kunne foreta-
ges flere reparationer uden fornyet betaling af afgift. En reparationsgrænse på 30.000 kr.
vil således gavne biler med en handelspris før uheldet på op til 40.000 kr. (30.000/0,75)
fremfor de nuværende 33.333 kr.
Således skønnes en forhøjelse af bagatelgrænsen med 5.000 kr. (fra 25.000 kr. til 30.000)
at indebære et mindreprovenu på ca. 10 mio. kr. årligt i 2023-2027 faldende til ca. 5 mio.
kr. årligt i 2028-2030, mens en indeksering af bagatelgrænsen skønnes at indebære et min-
dreprovenu på ca. 5 mio. kr. årligt i 2025-2030,
jf. tabel 1.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 604: MFU spm. de økonomiske konsekvenser, såfremt bundgrænsen for afgiftsfritagne reparationer hæves med 5.000 kr., til skatteministeren
2599388_0003.png
Tabel 1. Mindreprovenu ved hhv. en bagatelgrænse på 30.000 kr. og ved indeksering af bagatel-
grænsen
Mio. kr. (2022-ni-
veau)
Bagatelgrænse på
30.000 kr.
Indeksering af ba-
gatel grænsen
2023
10
0
2024
10
0
2025
10
5
2026
10
5
2027
10
5
2028
5
5
2029
5
5
2030
5
5
Anm.: Ved indeksering af bagatelgrænsen er der forudsat en årlig indeksering på 2 pct. Ved indekseringen er der også et
begrænset mindreprovenu i 2023-2024, der dog som følge af afrunding til nærmeste 5 mio. kr. ikke fremgår af tabellen. Der
er anvendt oplysninger om trafikskadede biler i 2021 fra Forsikring og Pension.
Kilde: Egne beregninger.
Det bemærkes, at en forhøjelse af bagatelgrænsen er målrettet biler med forholdsvis lav
handelsværdi, jf. ovenfor. Disse biler vil typisk tilhøre den ældre del af bestanden, som
har dårligere miljø- og klimaegenskaber end den yngre, hvorfor en forhøjelse ikke vurde-
res at være hensigtsmæssig, da den vil bidrage til forældelse af bilparken.
Side 3 af 3