SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 599: Spm. om Skattestyrelsen som lovet har opdateret den førstkommende juridiske vejledning med det samspil af regler, hvorefter der ikke skal ske dobbeltbeskatning (beskatning som kursgevinst) ved eftergivelse af rentegæld, hvor renterne er fradragsbeskåret efter ligningslovens § 5, stk. 9, og hvis ikke, hvorfor, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2020-21

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 521

Offentligt

14. juni 2021

J.nr. 2021 - 4436

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 521 af 19. maj 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Kim Valentin (V).

Morten Bødskov

/ Rikke Kure Wendel

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 599: Spm. om Skattestyrelsen som lovet har opdateret den førstkommende juridiske vejledning med det samspil af regler, hvorefter der ikke skal ske dobbeltbeskatning (beskatning som kursgevinst) ved eftergivelse af rentegæld, hvor renterne er fradragsbeskåret efter ligningslovens § 5, stk. 9, og hvis ikke, hvorfor, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for den skattemæssige behandling af debitor efter kursgevinst-

loven og reglerne om underskudsbegrænsning ved eftergivelse af renter til det offentlige

både ved eftergivelse af renter, som debitor har fået fradrag for, og renter, som debitor

ikke har fået fradrag, f.eks. renter af skattegæld, der efter særlig lovhjemmel ikke er

fradragsberettiget, og hvor der således ikke er tale om at ophæve et rentefradrag ved en

gældseftergivelse efter ligningslovens § 5, stk. 9 (modregningsadgang).

Svar

Det følger af svarene på SAU alm. del

–

spørgsmål 264 og 274, at beskatning af en gælds-

eftergivelse efter kursgevinstloven eller en underskudsbegrænsning nedsættes med det be-

løb, hvormed der er sket rentefradragsbegrænsning efter ligningslovens § 5 stk. 9, og at

der således ikke bliver tale om dobbeltbeskatning ved eftergivelse af gæld, der indeholder

rentegæld.

Det fremgår af svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 364, at dette ikke omfatter tilfælde,

hvor renterne pga. andre regler ikke er fradragsberettigede. I det pågældende tilfælde dre-

jede det sig om renter, der var blevet beskåret efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B

(renteloft) eller § 11 C (EBITDA-reglen).

Der spørges nu, om beskatningen af debitor i forbindelse med et andet eksempel, hvor

der sker eftergivelse af renter (inddrivelsesrenter), der som følge af særskilt lovhjemmel

ikke er fradragsberettigede, og hvor der ved eftergivelsen således ikke er tale om at op-

hæve et rentefradrag ved en gældseftergivelse efter ligningslovens § 5, stk. 9.

Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke ses at foreligge praksis om det anførte spørgsmål

om eftergivelse af renter af skattegæld, der efter særlig lovhjemmel ikke er fradragsberetti-

get. Hvis der er behov for afklaring i en konkret sag, kan der søges om et bindende svar

om den skattemæssige virkning af en disposition som den anførte.

Det fremgår endvidere af svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 364, at reglerne er af en så-

dan kompleksitet, at det kan overvejes at præcisere retsstillingen gennem lovgivning, hvil-

ket Skatteministeriet vil arbejde på med henblik på fremsættelse af lovforslag i næste sam-

ling.

Det kan oplyses, at det vil indgå i det kommende lovgivningsarbejde, hvorledes beskat-

ning efter kursgevinstloven eller ved underskudsbegrænsning som følge af eftergivelse

skal håndteres i forhold til situationer, hvor fradragsretten for de eftergivne renter er op-

hævet på andet grundlag end ligningslovens § 5, stk. 9.

Side 2 af 2