Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2599200_0001.png
24. juni 2022
J.nr. 2022 - 4851
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 588 af 27. maj 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm., om der med de nye regler kun kan sælges væddemål på virtuelle sportsspil i spillehaller for spilleautomater, til skatteministeren
2599200_0002.png
Spørgsmål
I dag er væddemål på de elektroniske simulerede sportsspil omfattet af væddemålskapitlet
i lov om spil. Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at, hvis væddemålsterminalen i ste-
det for klassificeres som en spilleautomat, vil det betyde, at der maksimalt kan placeres
væddemål på kr. 1 pr. spil?
Svar
Det forudsættes, at spørgeren henviser til
Aftale om nye rammer for spilmarkedet #2: Almennyt-
tige lotterier og styrket kontrol
af 15. februar 2022, hvor der i
appendiks B
fremgår, at ”Spil på
elektronisk simulerede sportsbegivenheder, fx simulerede hestevæddeløb, hvor en tilfæl-
dighedsgenerator på forhånd har fundet vinderhesten, svarer til spil på gevinstgivende
spilleautomater. Reglerne for de to spil ensrettes derfor, således at elektronisk simulerede
væddeløb fremover vil falde ind under gældende regler og afgifter for gevinstgivende spil-
leautomater.”
Det bemærkes, at aftaleparterne er blevet enige om at genåbne aftalen, for så vidt angår
den foreslåede model for almennyttige lotterier og dermed afviklingen af banko.
Væddemål på resultatet af simulerede sportsbegivenheder er spil, der afgøres ved fuld-
stændig tilfældighed. Spillet er derfor omfattet af definitionen af et lotteri. Væddemål på
resultatet af simulerede sportsbegivenheder er historisk set blevet udbudt i forbindelse
med udbud af væddemål. Spillet indgår således som en naturlig del produktporteføljen i
fysiske væddemålsbutikker, hvor spillerne kan følge ”live” kampe/løb på tv-skærme,
som
de har væddet på. Spillet blev således primært udbudt i sportsspilsbutikker, hvor det blev
udbudt parallelt med væddemål på
”rigtige”
fodboldkampe, hestevæddeløb mv.
Kategoriseringen af væddemål på resultatet af simulerede sportsbegivenheder sammen
med landbaserede udbud af væddemål skal derfor anses som en undtagelse til monopolet
på lotteri samt en undtagelse til hovedreglen om, at der ikke må udbydes væddemål på re-
sultatet af et lotteri eller på andre helt tilfældigt frembragte hændelser.
Udbuddet af væddemål på resultatet af simulerede sportsbegivenheder har dog undergået
en udvikling, og afviklingen af spillet kan ikke længere anses som et pausespil mellem af-
viklingen af sportskampe, men udbydes nu på selvbetjente væddemålsterminaler med en
højere frekvens.
Med en ændring af reglerne skal reguleringen af væddemål på resultatet af simulerede
sportsbegivenheder omfattes af tilsvarende regler, som gælder for gevinstgivende spilleau-
tomater, fx krav til indsatser og gevinstgrænser, hvor der tages hensyn til særegne forhold
for de to spil.
Det er derfor intentionen, at landbaserede væddemål på resultatet af simulerede sportsbe-
givenheder fortsat skal kunne udbydes med en tilladelse til udbud af væddemål, idet der
dog vil skulle findes et passende niveau for bl.a. afviklingshastigheder, maksimumsindsat-
ser og -gevinster.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm., om der med de nye regler kun kan sælges væddemål på virtuelle sportsspil i spillehaller for spilleautomater, til skatteministeren
2599200_0003.png
I forbindelse med udformningen af reglerne for landbaseret afvikling af væddemål på re-
sultatet af simulerede sportsbegivenheder vil der samtidig blive overvejet evt. behov for at
fastsætte lignende krav for Danske Spils online afvikling af væddemål på resultatet af si-
mulerede sportsbegivenheder.
En ændring af reglerne vil ske i bekendtgørelsen om landbaserede væddemål. Der vil være
en indledende drøftelse med spilbranchen angående forslag til bekendtgørelsesændrin-
gerne, og efterfølgende vil bekendtgørelsesændringerne blive sendt i høring, hvor spil-
branchen m.fl. vil få mulighed for at kommentere på de foreslåede regler.
Side 3 af 3