SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om at kommentere artiklen Renter af skattekrav udgivet i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - Bilag 447

Offentligt

Notat

28. september 2020

J.nr. 20-0902002

Baggrunden for forkert anvendelse af rentereglerne i

kildeskattesager

Skattestyrelsen har konstateret, at der i perioden fra 2008 til 2019 er sket en forkert anven-

delse af opkrævningslovens rentebestemmelser i 42 sager om kildeskat af udbytter, renter

og royalties. De 42 sager omhandler nogle bestemte store selskaber, hvor Skattestyrelsen

har identificeret, at der er betalt renter eller udloddet udbytter til et moderselskab i EU,

hvorefter beløbene er kanaliseret videre til et selskab i såkaldte lavskattelande, der også

omtales som skattely.

Skattestyrelsen har opkrævet renter fra det tidspunkt, hvor indbetalingen af den indeholdte

kildeskat skulle være foretaget, hvis der havde været foretaget korrekt indeholdelse af kil-

deskat. Kammeradvokaten har imidlertid, i en udtalelse af 11. maj 2020, vurderet, at der i

den konkrete sagstype skal ske renteberegning i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1,

det vil sige 14 dage efter påkrav om betaling. Skattestyrelsen er enig i Kammeradvokatens

vurdering.

Den forkerte anvendelse af opkrævningslovens rentebestemmelser har medført, at der er

beregnet ca. 4,5 mia. kr. for meget i rente i de 42 kildeskattesager.

Størrelsen af den for meget opkrævede rente skal ses i lyset af, at de 42 kildeskattesager

omhandler meget store værdier. De konkrete sager vedrører tillige kildeskat, der skulle have

været indeholdt flere år forud for at afgørelserne herom blev truffet af det daværende

SKAT, hvorved den for meget opkrævede rente tilsvarende vedrører en lang periode.

Skattestyrelsen har igangsat en gennemgang af de 42 sager med henblik på at foretage en

korrekt renteberegning og at foretage tilbagebetaling af den for meget opkrævede rente til

selskaberne i de sager, hvor der er sket indbetaling af renten. I tilfælde, hvor indbetalingen

ikke er sket, vil rentekravet blive nedskrevet. Gennemgangen af sagerne beror på en enkelt-

sagsgennemgang, der som følge af sagernes komplekse karakter, og behovet for løbende

juridiske afklaringer, forventes at strække sig over den resterende del af 2020.

Baggrund for at den forkerte retsopfattelse blev anvendt

Størstedelen af de 42 sager har været behandlet i det såkaldte Kildeskatte- og kapitalfonds-

projekt, mens enkelte af de 42 sager er behandlet i andet regi.

Kildeskatte- og kapitalfondsprojektet blev etableret i 2007 med henblik på at kontrollere,

at der blev betalt korrekt skat i forbindelse med kapitalfondes og koncerners overtagelse

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om at kommentere artiklen Renter af skattekrav udgivet i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5 - maj 2022 p. 46, til skatteministeren

og salg af virksomheder. Projektet eksisterer fortsat og har bl.a. til formål at kontrollere,

hvorvidt kapitalfonde og koncerner sender ubeskattede renter, royalties og udbytter fra

Danmark til skattely samt, hvorvidt kapitalfonde anvender uretmæssige fradrag i forbin-

delse med virksomhedsopkøb.

Gennemførelsen af kontrolsagerne og fastsættelsen af SKATs krav mod virksomhederne

har været organisatorisk adskilt fra opgaven vedr. bogføring, renteberegning samt opkræv-

ning af SKATs krav mod virksomhederne. Selve bogføringen og renteberegningen er sket

på baggrund af afgørelserne i de enkelte kontrolsager. Bogføringsopgaverne har historisk

været placeret i SKATs geografisk spredte regnskabsenheder.

Den konkrete opgave vedr. bogføring, renteberegning og opkrævning i kildeskattesager er

flyttet mellem disse regnskabsenheder i forbindelse med organisatoriske ændringer.

Det har desværre ikke været muligt at fastslå, hvad der har været baggrunden for, at den

forkerte anvendelse af opkrævningslovens rentebestemmelser kunne blive lagt til grund.

Således har det ikke været muligt at identificere interne vejledninger eller arbejdsgangsbe-

skrivelser ligesom sagsbehandlere, der har varetaget opgaven, ikke har kunnet belyse bag-

grunden for den forkerte anvendelse af opkrævningslovens rentebestemmelser. Der er li-

geledes ikke sket ændringer i opkrævningslovens bestemmelse eller i Den Juridiske Vejled-

ning i den givne periode.

Det kan hertil oplyses, at der ikke er rejst indsigelse mod SKATs opgørelse af krav, herun-

der renteberegning, i en række afgjorte landsskatteretssager og domsstolsager. Det har så-

ledes ikke været anledning til at revurdere den anvendte praksis for renteberegning i den

konkrete sagstype.

Spørgsmål om grundlaget for renteberegning i kildeskattesager har været drøftet i SKAT

og i Skattestyrelsen.

I 2017 vurderede SKATs juridiske afdeling således rentereglerne på området. Baggrunden

for den juridiske vurdering var imidlertid en række spørgsmål i relation til håndtering af

renter på udbytteområdet. Spørgsmålene blev desuden stillet af en anden organisatorisk

enhed end hvor Kildeskatte- og kapitalfondsprojektet er organiseret.

Det blev her konkluderet, at opkrævningslovens rentebestemmelser skulle anvendes her-

under, at renter skulle beregnes med virkning 14 dage efter påkrav i henhold til opkræv-

ningslovens § 5, stk. 1.

Den juridiske vurdering havde dog et specifikt fokus på håndtering af renter på udbytte-

området, og skulle anvendes et andet sted i organisationen end der, hvor renter i kildeskat-

tesagerne blev håndteret. Vurderingen fik af samme årsag ikke betydning for administrati-

onen i kildeskattesagerne.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om at kommentere artiklen Renter af skattekrav udgivet i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5 - maj 2022 p. 46, til skatteministeren

I foråret 2019 dannede en række spørgsmål specifikt rettet mod forrentning af kildeskatte-

sager, herunder hvorvidt renter skal beregnes i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1,

grundlag for, at Skattestyrelsen anmodede Kammeradvokaten om en vurdering.

Kammeradvokaten afgav den 11. maj 2020 sin endelige udtalelse om anvendelsen af op-

krævningslovens § 5, stk. 1, i forhold til krav, der rettes mod selskaber, der er indeholdel-

sespligtige for udbytteskat, royaltyskat og rente.

Styrket fokus på en korrekt anvendelse af opkrævningslovens bestemmelser2

Kildeskattesager er kendetegnet ved stor faglig og juridisk kompleksitet, og sagsbehandlin-

gen strækker sig typisk over en længere årrække og involverer en lang række af aktører.

Disse forhold bidrager til en øget risiko for fejl.

Skattestyrelsen har løbende fokus på at forebygge risikoen for, at der fremadrettet kan ske

fejl i opkrævningen af skatter og afgifter, herunder forkert anvendelse af opkrævningslo-

vens rentebestemmelser, og der er iværksat en række initiativer på området.

Skattestyrelsen har således i 2019 etableret en afdeling, der har det overordnede ansvar for

at sikre en effektiv og lovlig opkrævning af skatter og afgifter hos borgere og virksomheder.

Parallelt hermed er der etableret en særskilt juridisk enhed med fokus på at understøtte en

lovlig opkrævning samt korrekt anvendelse af opkrævningslovens bestemmelser.

På baggrund af den konkrete sag vil Skattestyrelsen desuden igangsætte en gennemgang af

alle sagsområder, hvor der foretages manuel renteberegning. Gennemgangen vil ud over

identifikationen af de enkelte sagsområder og -typer beskrive, hvordan renteberegningen

foretages, herunder hvilket lovgrundlag, beregningen baseres på, og om der findes arbejds-

beskrivelser. Denne gennemgang vil danne grundlag for en vurdering af de enkelte rente-

beregningers lovmedholdelighed.

Da afgrænsede sagsområder kan være underlagt flere forskellige renteregler, forventes gen-

nemgangen at være både kompleks og tidskrævende. Det er er således forventningen, at

afklaringen først vil være afsluttet i første halvår 2021.

Side 3 af 3