SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om at kommentere artiklen Renter af skattekrav udgivet i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

20. juni 2022

J.nr. 2022-4599

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 584 af 24. maj 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om at kommentere artiklen Renter af skattekrav udgivet i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5 - maj 2022 p. 46, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere artiklen ”Renter af skattekrav” udgivet i Revision & Regn-

skabsvæsen, nr. 5 - maj 2022 p. 46, herunder den afsluttende bemærkning om at man

burde ”sætte et analysearbejde i gang med henblik på at skabe en lovgivning, som er til

at forstå.”

Svar

I artiklen omtaler professor, dr.jur. Niels Winther-Sørensen forskellige problemer, der

knytter sig til renter af skattekrav. I det følgende gengives og kommenteres artiklens ho-

vedpunkter.

I artiklen gennemgås først skattelovgivningens rentebestemmelser vedrørende fysiske

personers indkomstskat og dernæst rentebestemmelserne vedrørende skattekrav mod sel-

skaber m.v.

Dernæst kommer forfatteren ind på indeholdelsen og betalingen af udbytteskat. I den for-

bindelse kommenteres et notat oversendt til Folketingets Skatteudvalg den 24. juni 2020

(Skatteudvalget 2019-20, SAU Alm. del

–

Bilag 374, Offentligt), hvor det oplyses, at Skat-

testyrelsen var blevet opmærksom på, at der i 42 sager om kildeskat af udbytter, renter og

royalties var blevet opkrævet 4,5 mia. kr. for meget i renter. Af notatet fremgår, at det tid-

ligere fejlagtigt var blevet lagt til grund, at der skulle beregnes renter fra det tidspunkt,

hvor der burde være sket indeholdelse. I stedet kunne der først beregnes renter ved udlø-

bet af betalingsfristen på 14 dage i opkrævningslovens § 5.

Forfatteren anfører, at det af notatet ikke fremgår, hvilke hjemmelsmæssige overvejelser

der ligger til grund for den ændrede vurdering, og at Skattestyrelsen har afvist at udlevere

det notat fra Kammeradvokaten, som lå til grund for den ændrede vurdering, med henvis-

ning til at udtalelsen indgik i verserende retssager. Forfatteren finder det utilfredsstillende,

at man ikke automatisk får en mere oplysende redegørelse for de hjemmelsmæssige over-

vejelser, der ligger til grund for, at Skattestyrelsen efter mere end 10 år pludselig ændrer

sin vurdering af rentespørgsmålet.

Kommentar

Jeg vil i den forbindelse henvise til notat af 28. september 2020 sendt til Skatteudvalget

(Skatteudvalget 2019-20, SAU Alm. del

–

Bilag 447, Offentligt), hvori Skattestyrelsen op-

lyser om baggrunden for den forkerte anvendelse af rentereglerne i de 42 kildeskattesager.

Af notatet fremgår, at det daværende SKATs juridiske afdeling i 2017 vurderede rentereg-

lerne på området. Det blev her konkluderet, at opkrævningslovens rentebestemmelser

skulle anvendes, herunder at renter skulle beregnes med virkning fra 14 dage efter påkrav

i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1. Den juridiske vurdering havde dog et specifikt

fokus på håndtering af renter på udbytteområdet og skulle anvendes et andet sted i orga-

nisationen end der, hvor renter i kildeskattesagerne blev håndteret. Vurderingen fik af

samme årsag ikke betydning for administrationen i kildeskattesagerne. I foråret 2019 dan-

nede en række spørgsmål specifikt vedrørende forrentning af kildeskattesager grundlag

for, at Skattestyrelsen anmodede Kammeradvokaten om en vurdering.

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om at kommentere artiklen Renter af skattekrav udgivet i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5 - maj 2022 p. 46, til skatteministeren

Kammeradvokaten afgav den 11. maj 2020 sin endelige udtalelse om anvendelsen af op-

krævningslovens § 5, stk. 1, i forhold til krav, der rettes mod selskaber, der er indeholdel-

sespligtige for udbytteskat, royaltyskat og renteskat.

Forfatteren redegør herefter for opkrævningslovens § 5, der indeholder en betalings-

frist på 14 dage regnet fra påkravet om betaling af skatter og afgifter, der ikke er blevet

angivet korrekt til Skatteforvaltningen, og henviser bl.a. til Skatteforvaltningens Juridiske

Vejledning, afsnit A.D.8.3.1, hvor det med henvisning til bestemmelsens forarbejder an-

føres, at en betaling inden for fristen indebærer, at der ikke beregnes renter. Forfatteren

anfører, at man kan undgå renteberegning, hvis man helt undlader at indberette eller ind-

beretter for lavt, mens der skal beregnes renter fra sidste rettidige betalingsdag, hvis man

indberetter korrekt, men ikke betaler.

Kommentar

Det virker urimeligt, at en virksomhed kan opnå en rentemæssig fordel ved fx at angive et

for lavt momsbeløb, idet det i angivelsen manglende momsbeløb først vil blive forrentet

fra udløbet af den 14-dages betalingsfrist, hvorimod en virksomhed, der angiver korrekt,

men ikke kan betale inden for betalingsfristen, skal betale renter fra udløbet af den ordi-

nære betalingsfrist. På baggrund heraf har regeringen den 4. maj 2022 fremsat lovforslag

nr. L 196, hvorefter 14-dages fristen udgår af opkrævningslovens § 5. Ændringen vil inde-

bære, at der i alle tilfælde

–

også ved for lave angivelser

–

vil skulle beregnes renter tilbage

i tid

–

dvs. fra udløbet af den ordinære betalingsfrist. Folketinget har vedtaget lovforslaget

den 9. juni 2022.

Forfatteren anfører dernæst, at det af Skatteforvaltningens Juridiske Vejledning, afsnit

A.B.5.2, fremgår, at der ikke beregnes renter af et efter opkrævningslovens § 4 eller § 5,

stk. 2, skønsmæssigt fastsat skatte- og afgiftsbeløb, som betales inden for 14-dages fristen,

mens beløbet skal forrentes fra den dag, hvor Skatteforvaltningen fremsatte påkrav om

betaling, hvis ikke beløbet betales inden for de 14 dage. Forfatteren anfører, at dette

næppe kan være korrekt.

Kommentar

Skattestyrelsen har oplyst, at man er enig i, at vejledningen ikke korrekt gengiver rentereg-

len. Der beregnes først renter fra udløbet af de 14 dage. Skattestyrelsen oplyser endvidere,

at fejlen vil blive korrigeret i næste udgave af vejledningen.

Dernæst kommenterer forfatteren på rentespørgsmålet i verserende retssager vedrø-

rende skatter og afgifter. Forfatteren omtaler bl.a. den situation, hvor skatteyderen får

medhold i en skattesag, fx i Landsskatteretten, og Skatteministeriet herefter vælger at ind-

bringe afgørelsen for domstolene. Forfatteren kommer endvidere ind på flere nyligt af-

sagte domme om emnet, bl.a. den seneste fra den 31. marts 2022 vedrørende selskabet

Heavy Transport Holding Denmark ApS.

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om at kommentere artiklen Renter af skattekrav udgivet i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5 - maj 2022 p. 46, til skatteministeren

Kommentar

Jeg kan herom oplyse, at landsretterne i flere domme har tiltrådt, at der ikke er hjemmel

til, at skatteyderen frivilligt kan indbetale det omtvistede beløb med henblik på at undgå

forrentning, mens retssagen verserer, hvis skatteyderen tidligere har fået medhold i det

administrative system eller ved en lavere retsinstans.

Senest er Østre Landsret imidlertid i dom af 31. marts 2022 vedrørende Heavy Transport

Holding ApS nået frem til, at Skatteministeriet var afskåret fra at kræve renter af det om-

tvistede beløb, i perioden fra skatteyder fik medhold ved Landsskatteretten og indtil

domsafsigelsen ved landsretten, fordi selskabet i denne periode ikke havde mulighed for

frivilligt at deponere beløbet med henblik på at undgå forrentning.

Det bemærkes, at dommen er anket til Højesteret af begge parter, og at jeg generelt ikke

kommenterer på verserende retssager.

Jeg forstår udmærket de hensyn, som kan tale for at indføre en mulighed for frivilligt at

indbetale eller deponere det omtvistede beløb. Omvendt skal det bl.a. overvejes, om en

deponeringsordning, der gør det muligt at berostille den nuværende forrentning af det

omtvistede beløb, vil indebære afledte konsekvenser for de offentlige finanser.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 527 af 3. maj 2022 (alm. del)

fra Folketingets Skatteudvalg.

Endelig opfordrer forfatteren til, at renter af skattekrav gives øget fokus. Reglerne kan

give uheldige incitamenter og føre til urimelige konsekvenser, ligesom de ifølge forfatteren

er alt for komplicerede. Derfor bør man ifølge forfatteren igangsætte et analysearbejde med

henblik på at skabe en lovgivning, som er til at forstå.

Kommentar

Skatteministeriet har fokus på, om skatte- og afgiftslovgivningen kan forbedres, og det gæl-

der også rentereglerne.

Med vedtagelsen af L 196 er der taget et stort skridt i retning af at indføre en større rime-

lighed i rentereglerne. Det gælder ikke mindst med hensyn til de i artiklen omtalte uheldige

incitamenter til at angive for lave momsbeløb m.v. Med fjernelsen af den 14-dages beta-

lingsfrist, der i dag finder anvendelse ved efteropkrævning som følge af urigtige angivelser,

skabes for sådanne virksomheder en rentemæssig ligestilling med virksomheder, der angi-

ver korrekt og til tiden, men blot ikke kan betale inden for betalingsfristen.

En anden væsentlig ændring vedrører tilfælde, hvor en skatteyder har holdt sin skattepligt

til Danmark skjult, således som det var tilfældet i det sagskompleks, der benævnes »Panama

Papers«. Ændringen indebærer, at sager med skjult skattepligt rentemæssigt vil blive be-

handlet på samme måde som sager, hvor en skatteansættelse ændres, fordi Skattestyrelsen

ved dannelsen af den første årsopgørelse ganske vist havde kendskab til skatteyders skatte-

pligt til Danmark, men ikke til den skattepligtige indkomst, som giver anledning til den

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om at kommentere artiklen Renter af skattekrav udgivet i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5 - maj 2022 p. 46, til skatteministeren

ændrede skatteansættelse for indkomståret. Der vil således i begge situationer blive bereg-

net renter tilbage i tid.

Jeg vil endelig bemærke, at der i 2021 er igangsat et større arbejde på tværs af Skatteforvalt-

ningen med at udarbejde et samlet beslutningsgrundlag og en strategi for den langsigtede

håndtering af krav på opkrævnings- og inddrivelsesområdet. Der kan i den forbindelse gi-

vetvis være behov for regelforenklinger i forhold til fx at harmonisere renterne og øge kva-

liteten af stamdata for at understøtte et bedre samspil, fra et krav opstår, til det skal opkræ-

ves og senere inddrives i tilfælde af manglende betaling.

Side 5 af 5