SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om, hvad det vil koste i 2030 at afskaffe tingslysningsafgiften for førstegangskøbere, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

15. juni 2022

J.nr. 2022 - 4710

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 573 af 20. maj 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Rasmus Jarlov (K).

Jeppe Bruus

/ Jacob Vastrup

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om, hvad det vil koste i 2030 at afskaffe tingslysningsafgiften for førstegangskøbere, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvad vil det koste i 2030 at afskaffe tingslysningsafgiften for førstegangskøbere?

Svar

Når rettigheder tinglyses, skal der betales tinglysningsafgift til staten. Det inkluderer

blandt andet tinglysning af ejerskifte af fast ejendom og tinglysning af pant i fast ejendom

eller i en andel i en andelsboligforening. Tinglysningsafgift betales af såvel privatpersoner

som virksomheder, der tinglyser rettigheder.

Ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom består afgiften af en fast afgift på 1.750 kr. og

en variabel afgift på 0,6 pct., der som udgangspunkt beregnes af ejerskiftesummen. Der

kan tinglyses ejerskifte af både ejerboliger og erhvervsejendomme.

Ved tinglysning af pant i fast ejendom eller andelsbolig består afgiften af en fast afgift på

1.730 kr. og en variabel afgift på 1,45 pct. af det pantsikrede beløb (pantebrevets nomi-

nelle værdi). Pant benyttes som sikkerhed for lån, herunder fx boliglån. Der kan tinglyses

pant i både ejerboliger og erhvervsejendomme.

En fritagelse for tingslysningsafgiften for førstegangskøbere vil indebære en række af-

grænsningsmæssige problemstillinger og vil herudover umiddelbart være forbundet med

betydelige administrative og kontrolmæssige udfordringer. Det er lagt til grund for besva-

relsen, at der med spørgsmålet sigtes til privatpersoners køb af fast ejendom. Samtidig be-

mærkes, at tingslysningsafgiften som hovedregel omfatter alle, der tinglyser rettigheder,

og der er umiddelbart ikke skattefaglige hensyn, der taler for at forskelsbehandle en privat

førstegangskøber, der tinglyser rettigheder, set i forhold til andre, der tinglyser rettigheder.

En fritagelse for tingslysningsafgiften for førstegangskøbere forudsætter en klar identifi-

kation af, hvornår der er tale om en førstegangskøber. Der skal blandt andet tages stilling

til, om fritagelsen skal omfatte alle typer fast ejendom, herunder fx sommerhuse, koloni-

haver, byggegrunde eller anden fast ejendom end beboelsesejendom. Hvis disse ejen-

domstyper medtages i fritagelsen, skal der også tages stilling til, om personer som i forve-

jen ejer en af de nævnte ejendomstyper omfattes af betegnelsen førstegangskøbere, når de

efterfølgende køber et hus eller en ejerlejlighed.

Det vil endvidere være vanskeligt at administrere, når to personer køber et hus sammen,

og den ene er førstegangskøber, og den anden tidligere har ejet et hus. Hvis parret skal

betale fuld afgift, fordi den ene part ikke er omfattet af fritagelsen som førstegangskøber,

ville det være muligt at undgå afgiften ved, at parret tinglyser et skøde, hvor kun første-

gangskøberen er angivet, og efterfølgende overdrage 50 pct. af ejendommen til den anden

part.

Hvis afgiftsfritagelsen også skal omfatte tinglysning af pant for førstegangskøbere, kan

der ske utilsigtet favorisering af boligejeren ved senere tinglysning af pant i ejendommen.

Det skyldes, at det ved tinglysning af et pantebrev på en ejendom er muligt at opnå

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om, hvad det vil koste i 2030 at afskaffe tingslysningsafgiften for førstegangskøbere, til skatteministeren

fritagelse for den del af den variable afgift, som svarer til hovedstolen på et eksisterende

pantebrev eller afgiftspantebrev, der er tinglyst på ejendommen. Hvis der gives afgiftsfri-

tagelse ved tinglysning af pant for førstegangskøbere, vil de således på et senere tidspunkt

kunne opnå afgiftsfritagelse ved tinglysning af et nyt pantebrev. En efterfølgende ejer vil

ligeledes kunne gøre brug af det pantebrev, som førstegangskøbere har tinglyst uden af-

gift på ejendommen.

Skattestyrelsen oplyser, at det pt. ikke er muligt at foretage et simpelt dataudtræk, der vil

kunne definere hvorvidt, at personen/tinglyser kan karakteriseres som førstegangskøber.

For at kunne identificere om en person er førstegangskøber vil sagsbehandlere i Skatte-

styrelsen med de nuværende systemer fx skulle slå personen op CPR-registeret for at

finde personens tidligere adresser, og efterfølgende skal disse adresser slås op i det elek-

troniske tinglysningssystem med henblik på at vurdere, om den afgiftsfritagne tinglysning

reelt er et førstegangskøb. På baggrund af Skattestyrelsen vurdering af tidsforbrug på

kontrol af førstegangskøberne, vil de årlige administrative omkostninger med de nuvæ-

rende systemer udgøre et trecifret millionbeløb.

I lyset af bl.a. de afgrænsningsmæssige spørgsmål er der ikke grundlag for at skønne over

de provenumæssige konsekvenser af en fritagelse for tingslysningsafgiften for første-

gangskøbere. Det bemærkes dog, at statens indtægter fra tinglysningsafgiften årligt udgør

ca. 9 mia. kr., og en betydelig del af de disse indtægter vurderes at stamme fra tinglysning

af ejerskifte af fast ejendom og tinglysning af pant i fast ejendom.

Side 3 af 3