SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 544: Spm. om, hvor mange personer i beskæftigelse der er under den relative fattigdomsgrænse, som blev anvendt under den seneste S-regering, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

15. september 2022

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 544 (Alm. del) af 11. maj

2022 stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer i beskæftigelse der er under den

relative fattigdomsgrænse, som blev anvendt under den seneste S-regering? Vil mi-

nisteren endvidere redegøre for, hvilken ændring af hhv. beskæftigelsesfradrag el-

ler bundskat, der ville skulle indføres for hhv. at halvere antallet af beskæftigede

under fattigdomsgrænsen, hhv. sikre, at der slet ikke er beskæftigede personer un-

der denne fattigdomsgrænse.

Svar

Den tidligere officielle afgrænsning af økonomisk fattige blev indført i 2013 (un-

der den tidligere SRSF-regering) og tog udgangspunkt i anbefalingerne fra Ek-

spertudvalg om fattigdom,

jf. En dansk fattigdomsgrænse

–

analyser og forslag til opgørel-

sesmetoder (2013).

Økonomisk fattige blev afgrænset som personer, der tre år i træk opfylder føl-

gende betingelser:

•

Den disponible indkomst er under 50 pct. af medianindkomsten

Familiens formue er under 100.000 kr. (2010-niveau) pr. voksen i familien

Personen er ikke studerende eller bor i familie med en studerende over 17

år

Det seneste dataår, hvor det er muligt at opgøre antallet af økonomisk fattige efter

den tidligere SRSF-regerings definition, er 2019.

I 2019 var 12.600 beskæftigede omfattet af den tidligere afgrænsning af økono-

misk fattigdom,

jf. tabel 1.

Heraf var 1.400 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og

3.400 var selvstændige, mens 7.900 var deltids- eller delårsbeskæftigede lønmodta-

gere. De beskæftigede udgjorde knap 1/5 af de voksne i gruppen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 544: Spm. om, hvor mange personer i beskæftigelse der er under den relative fattigdomsgrænse, som blev anvendt under den seneste S-regering, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 2 af 4

Tabel 1

Beskæftigede omfattet af den tidligere SRSF-regerings definition af økonomisk fattigdom, 2019

Antal personer

Beskæftigede

Heraf:

- Fuldtidsbeskæftigede

- Deltidsbeskæftigede

- Delårsbeskæftigede

- Selvstændige

Alle over 18 år

1.400

3.600

4.300

3.400

64.700

12.600

Anm.: Opdelt efter arbejdsmarkedstilknytning i 2019.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Det skal bemærkes, at fuldtidsbeskæftigede voksne typisk ikke er omfattet af den tidli-

gere definition af økonomisk fattigdom som følge af egne indkomstforhold. Det hæn-

ger sammen med, at den disponible indkomst for fuldtidsbeskæftigede som udgangs-

punkt er højere end 50 pct. af medianindkomsten. Når fuldtidsbeskæftigede er omfat-

tet af afgrænsningen, så skyldes det altovervejende andre faktorer med betydning for

familiens samlede indkomstforhold, fx at en eventuel partner har lav eller ingen ind-

komst fra selvstændig virksomhed.

Betydning af bundskat og beskæftigelsesfradrag for økonomisk fattige

En ændring af enten bundskatten eller beskæftigelsesfradraget vurderes ikke at

være effektive instrumenter til at reducere antallet af økonomisk fattige i beskæfti-

gelse. Det skyldes, at den kritiske indkomstgrænse er relativ, og at disse skatteæn-

dringer vil have betydning for hele indkomstfordelingen blandt de beskæftigede,

herunder medianindkomsten.

Dermed vil ændringer i bundskat eller beskæftigelsesfradrag have to modsatret-

tede effekter på antallet af personer omfattet af afgrænsningen. Eksempelvis vil et

højere beskæftigelsesfradrag (skattelempelse) øge den disponible indkomst for alle

beskæftigede, herunder for personer med en indkomst under den kritiske ind-

komstgrænse, hvilket isoleret set reducerer antallet af beskæftigede i gruppen.

Samtidig øges medianindkomsten imidlertid, således at den kritiske indkomst-

grænse bliver højere, hvilket modsat betyder, at flere vil være i gruppen.

Virkningen af de foreslåede skatteændringer for antallet af personer omfattet den

tidligere afgrænsning af økonomisk fattigdom kan illustreres ved at opgøre æn-

dringen i antal personer i et enkelt år med indkomster under den kritiske ind-

komstgrænse ved skatteændringer svarende til en umiddelbar provenuændring på

5 mia. kr. (2022-niveau)

. I regneeksemplerne er ikke indregnet betydningen af fi-

nansiering eller udmøntning af provenuændringerne på antallet af personer med

Der tages udgangspunkt i stilleskrueberegningerne i Skattepolitisk Redegørelse 2021.

Side 3 af 4

indkomster under den kritiske indkomstgrænse. Der er heller ikke taget højde for,

om familiens formue er over formuegrænsen, eller om en studerende over 17 år

indgår i familien, ligesom der er set bort fra, at betingelserne skal være opfyldt tre

år i træk. Den faktiske virkning af skatteændringerne på antallet af økonomisk fat-

tige efter den tidligere definition vil derfor være mindre end de viste.

Lavere

bundskat øger antallet af personer med indkomster under den kritiske ind-

komstgrænse i et enkelt år med ca. 1.400, heriblandt er ca. 300 personer beskæfti-

gede,

jf. tabel 2.

højere

bundskattesats reducerer omvendt antallet af personer

med indkomster under den kritiske indkomstgrænse med ca. 1.500 personer, og

antallet af beskæftigede reduceres en smule med ca. 200 personer.

Betydningen af ændringer i bundskattesatsen skal ses i lyset af, at personfradraget

reducerer betydningen af en ændring i bundskatten relativt mest for personer i

den nedre del af indkomstfordelingen. Virkningen på denne gruppes indkomster

er derfor mindre end virkningen på den kritiske indkomstgrænse.

Tabel 2

Virkning af lavere bundskattesats og højere beskæftigelsesfradrag på antal beskæftigede med

indkomster under den kritiske indkomstgrænse i året, 2019

Indkomst

under den

kritiske ind-

komstgrænse

Lavere bund-

skattesats

Højere bund-

skattesats

Øget

Lavere

beskæftigelses- beskæftigelses-

fradrag

-------------------------

Beskæftigede

Heraf:

- Fuldtidsbeskæftigede

- Deltidsbeskæftigede

- Delårsbeskæftigede

- Selvstændige

Alle

5.200

21.700

19.500

16.700

471.800

100

200

1.400

63.100

300

Personer

-------------------------

100

200

-200

-100

-1.500

-200

200

3.300

100

-3.800

Anm.: Afrundet til nærmeste 100 personer. Ændringer med umiddelbar virkning på 5 mia. kr. (2022-niveau) ved

2025-regler.

1) Sats og maksbeløb er øget, således at det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved uændret

indkomstgrundlag. Se Skattepolitisk Redegørelse 2021 for yderligere oplysninger om beregningerne.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Højere

beskæftigelsesfradrag øger det samlede antal personer med indkomster un-

der den kritiske indkomstgrænse med ca. 3.300 personer, hvoraf ca. 100 er be-

skæftigede. Et

lavere

beskæftigelsesfradrag reducerer det samlede antal personer

med indkomster under den kritiske indkomstgrænse med ca. 3.800 personer, mens

antallet af beskæftigede i gruppen samlet set stiger med ca. 200 personer. Det skal

ses i lyset af, at beskæftigelsesfradraget er målrettet personer i beskæftigelse, men

at beskæftigede med relativt lave lønindkomster ikke opnår det maksimale fradrag.

Side 4 af 4

Det vurderes således ikke realistisk at halvere antallet af beskæftigede omfattet af

den tidligere definition af økonomisk fattigdom ved brug af de foreslåede virke-

midler.

Det er heller ikke muligt at sikre, at ingen beskæftigede omfattes af definitionen af

økonomisk fattige gennem ændringer i bundskat eller beskæftigelsesfradrag. Det

skyldes blandt andet, at definitionen af økonomisk fattige afhænger af familieind-

komsten, og dermed også andre familiemedlemmers indkomst, og at nogle selv-

stændige har negativ indkomst mv.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister