SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm. om at oplyse effekten på provenu, arbejdsudbud og BNP ved hhv. at nedsætte afgiften på lystbådsforsikringer fra 1 pct. til 0,5 pct. og helt fjerne den, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

31. maj 2022

J.nr. 2020 - 10644

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 543 af 5. maj 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Mona Juul (KF).

Jeppe Bruus

/ Jacob Vastrup

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm. om at oplyse effekten på provenu, arbejdsudbud og BNP ved hhv. at nedsætte afgiften på lystbådsforsikringer fra 1 pct. til 0,5 pct. og helt fjerne den, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekten på provenu, arbejdsudbud og BNP ved hhv. at nedsætte

afgiften på lystbådsforsikringer fra 1 pct. til 0,5 pct. og helt fjerne den?

Svar

Forsikringsafgiften for lystfartøjer udgør 1 pct. af forsikringssummen for lystfartøjer, der

er hjemmehørende i Danmark.

Hvis forsikringsafgiften for lystfartøjer halveres til 0,5 pct., udgør det umiddelbare min-

dreprovenu ca. 55 mio. kr. i 2022, mens mindreprovenuet efter tilbageløb skønnes til ca.

45 mio. kr. og mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd til ca. 40 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Heraf udgør adfærdseffekten, som følger af en arbejdsudbudseffekt, ca. 5 mio. kr. Der er

ikke beregnet afledt provenu fra øget forbrug af lystfarttøjsforsikringer, da Skatteministe-

riet ikke har et grundlag for at skønne over denne forbrugsændring.

Hvis afgiften afskaffes, udgør det umiddelbare mindreprovenu ca. 110 mio. kr. i 2022,

mens der skønnes et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 75 mio. kr. Her udgør

adfærdseffekten, som følger af en arbejdsudbudseffekt, ca. 10 mio. kr. Det bemærkes, at

når afgiften afskaffes, vil der ikke være afledt provenu forbundet med øget forbrug af

lystfarttøjsforsikringer.

Tabel. 1 Provenuvirkninger (2022-niveau)

(2022-niveau)

Nedsættelse af sats til 0,5 pct.

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr.

Fjernelse af afgiften (0 pct.)

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

110

Kilde: Skatteministeriet.

Anm.: Der er anvendt en tilbageløbsprocent på 21 pct. Provenuet er opgjort for 2021 og fremskrevet til 2022 med nominel

BNP-vækst på 5,2 pct. i 2022. Det har ikke været muligt at opgøre ændring i grundlag, hvilket isoleret set har betydning for

BNP-effekten. Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

En halvering af afgiften skønnes at øge BNP med ca. 30 mio. kr., mens en afskaffelse

skønnes at øge BNP med ca. 60 mio. kr., hvoraf hhv. godt 10 mio. kr. og knap 25 mio.

kr. udgøres af såkaldt automatisk tilbageløb

. BNP-virkningen afspejler herudover alene

Virkningen på BNP via automatisk tilbageløb er en beregningsteknisk konsekvens af, at der

–

i overensstemmelse med

metoden ved beregning af de afledte adfærdsvirkninger

–

forudsættes at være tale om en såkaldt ukompenseret afgiftsæn-

dring. Det har isoleret set den implikation, at en afgiftslempelse øger borgernes købekraft og dermed privatforbruget,

Side 2 af 3

den skønnede afledte forøgelse af arbejdsudbuddet. Det bemærkes, at der ikke er taget

eksplicit stilling til finansieringen af afgiftslempelsen, og at en konkret finansiering kan

have en afledt

–

og eventuelt modsatrettet

–

virkning på BNP.

hvilket indebærer en mekanisk forøgelse af BNP svarende til afgiftsindholdet af det øgede privatforbrug. Denne mekani-

ske tilbageløbsvirkning er isoleret set ikke et udtryk for en forøgelse af den økonomiske velstand, men afspejler reelt blot

en ændret sammensætning af efterspørgslen,

jf. også afsnit 4.5 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

Side 3 af 3