Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2581818_0001.png
24. maj 2022
J.nr. 2022 - 4272
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 526 af 28. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm., om de eventuelle økonomiske konsekvenser ved at ændre Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, således at grænsen for beskatning af gevinster i porteføljeaktier sænkes fra 10 pct. til 5 pct. og 1 pct., til skatteministeren
2581818_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de eventuelle økonomiske konsekvenser ved at ændre Aktie-
avancebeskatningslovens § 23, stk. 5, således at grænsen for beskatning af gevinster i por-
teføljeaktier sænkes fra 10 pct. til 5 pct. og 1 pct.?
Svar
Det lægges til grund, at der med spørgsmålet efterspørges en redegørelse af de prove-
numæssige konsekvenser ved en fuld skattefritagelse af selskabers gevinster fra noterede
porteføljeaktier, hvis selskabernes ejerandel overstiger hhv. 5 pct. og 1 pct. af det selskab,
som de har investeret i. Der foreligger ikke umiddelbart informationer om omfanget af
selskabers (portefølje)investeringer, som er opdelt ift. deres konkrete ejerandele, hvorfor
besvarelsen tager udgangspunkt i en fuld skattefritagelse af selskabers gevinster fra note-
rede porteføljeaktier.
En fuld skattefritagelse af selskabernes gevinster skønnes at medføre et mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd i størrelsesordenen af 2.600 mio. kr. om året,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuvirkning ved en skattefritagelse af selskabers gevinster fra noterede porteføljeak-
tier
Mio. kr. (2022-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenuvirkning efter tilbageløb og ad-
færd
2022
-3.400
-2.900
-2.600
2023
-3.400
-2.900
-2.600
2024
-3.400
-2.900
-2.600
2025
-3.400
-2.900
-2.600
2030
-3.400
-2.900
-2.600
Varigt
-3.400
-2.900
-2.600
Anm.:
Det er i beregningerne lagt til grund, at selskabernes investeringer i noterede porteføljeaktier udgør en konstant andel af BNP, og at der
opnås et gennemsnitligt årligt afkast på 7 pct., hvoraf 2 pct. point udgøres af udbytte. Det er yderligere lagt til grund, at tilbageløb og adfærd
udgør hhv. 15 pct. og 10 pct. af den umiddelbare virkning, svarende til de almindelige regneprincipper ved ændringer i selskabsskatten (eksklu-
sive overskudsflytning). Det er lagt til grund, at alle selskaber vil tilvælge realistionsbeskatning, hvis det er muligt. Skønnet et behæftet med
betydelig usikkerhed.
Den skønnede provenuvirkning er behæftet med betydelig usikkerhed og er baseret på en
række antagelser. Størrelsesordenen af provenuvirkningen vil således i høj grad afhænge
af selskabernes afkast fra de pågældende aktier, som i praksis vil variere betydeligt på
tværs af selskaber og år.
Hvis det lægges til grund, at selskabernes samlede beholdninger af noterede porteføljeak-
tier er ligeligt fordelt på ejerandele op til 10 pct, da vil provenuvirkningen udgøre hhv. 50
og 90 pct. af den skønnede provenuvirkning i tabel 1, hvis grænsen for beskatning af por-
teføljeaktier sænkes til hhv. 5 og 1 pct. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd vil i så
fald udgøre hhv. ca. 1.300 mio. kr. og ca. 2.300 mio. kr. om året.
Det bemærkes, at en skattefritagelse af selskabers gevinster fra noterede porteføljeaktier
vil betyde, at der indføres en uhensigtsmæssig diskrepans ift. beskatningen af selskabers
udbytter fra porteføljeaktier. Det kan således føre til forvridninger af investorernes adfærd
og selskabernes udbyttepolitik, ligesom det kan medføre øget behov for kontrol og
værnsregler mhp. at sikre, at skattepligtige udbytter ikke kan konverteres til skattefri ge-
vinster.
Side 2 af 2