SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm., om de eventuelle økonomiske konsekvenser ved at ændre Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, således at man giver eksisterende ejere (stiftere og tidlige investorer) mulighed for at vælge realisationsbeskatning af aktionærer, der ejer mindre end 10 pct. af aktierne i en børsnoteret virksomhed gennem et selskab, i henholdsvis 3 år og 10 år og efter en børsnotering, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

24. maj 2022

J.nr. 2022 - 4170

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 523 af 28. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Jeppe Bruus

/ Lasse Bank

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm., om de eventuelle økonomiske konsekvenser ved at ændre Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, således at man giver eksisterende ejere (stiftere og tidlige investorer) mulighed for at vælge realisationsbeskatning af aktionærer, der ejer mindre end 10 pct. af aktierne i en børsnoteret virksomhed gennem et selskab, i henholdsvis 3 år og 10 år og efter en børsnotering, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de eventuelle økonomiske konsekvenser ved at ændre Aktie-

avancebeskatningslovens § 23, stk. 5, således at man giver selskaber mulighed for at vælge

realisationsbeskatning af aktionærer, der ejer mindre end 10 pct. af aktierne i en børsnote-

ret virksomhed gennem et selskab?

Svar

Der blev i 2009 gennemført en større omlægning af beskatningsreglerne for selskabers in-

vestering i aktier, idet selskabers aktie- og udbyttebeskatning blev harmoniseret. Omlæg-

ningen indgik som et element i

Forårspakke 2.0

til finansiering af en nedsættelse af person-

skatterne. Som et led i omlægningen blev der indført beskatning af avancer på selskabers

børsnoterede porteføljeaktier (ejerandel på under 10 pct.) uanset ejertid og i tilknytning

hertil en regel om, at gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet. Lagerprincippet in-

debærer, at der årligt forekommer beskatning på baggrund af værdiudviklingen af de på-

gældende aktier, ligesom eventuelle udbytter og realiserede gevinster eller tab beskattes i

året.

Realisationsprincippet indebærer

–

sammenlignet med lagerprincippet

–

en udskydelse af

beskatningen, idet afkastet på aktierne først beskattes, når investoren realiserer indkom-

sten

–

enten i form af et udbytte eller i forbindelse med en afståelse af aktien.

En overgang fra lager- til realisationsbeskatning vil således medføre, at selskaber kan ud-

skyde beskatningen af urealiserede afkast. Skatteudskydelsen skønnes at medføre et umid-

delbart mindreprovenu på ca. 3.100 mio. kr. i det første år,

jf. tabel 1.

Mindreprovenuet

bliver betydeligt mindre på sigt i takt med, at de udskudte skatter gradvist kommer til be-

skatning, når investorerne realiserer deres indkomster

Tabel 1. Provenuvirkning ved realisationsbeskatning af selskabers noterede porteføljeaktier

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

Provenuvirkning efter tilbageløb og

adfærd

2022

-3.100

-2.600

-2.300

2023

-2.800

-2.300

-2.100

2024

-2.400

-2.100

-1.800

2025

-2.100

-1.800

-1.600

2030

-700

-600

-500

Varigt

-500

-400

Anm. Det er i beregningerne lagt til grund, at selskabernes investeringer i noterede porteføljeaktier udgør en konstant andel

af BNP, og at der opnås et gennemsnitligt årligt afkast på 7 pct., hvoraf 2 pct. point udgøres af udbytte. Det er yderligere

lagt til grund, at tilbageløb og adfærd udgør hhv. 15 pct. og 10 pct. af den umiddelbare virkning, svarende til de almindelige

regneprincipper ved ændringer i selskabsskatten (eksklusive overskudsflytning). Det er lagt til grund, at alle selskaber vil

tilvælge realistionsbeskatning, hvis det er muligt. Skønnet et behæftet med betydelig usikkerhed.

Den skønnede provenuvirkning er behæftet med betydelig usikkerhed og er baseret på en

række antagelser. Størrelsesordenen af provenuvirkningen vil således i høj grad afhænge

af selskabernes afkast fra de pågældende aktier og ikke mindst af længden af den periode,

hvor selskaberne ejer aktierne. I beregningerne er det konkret lagt til grund, at selskaberne

løbende afstår deres aktier over en periode på 10 år.

Side 2 af 3

Indførelse af realisationsbeskatning vil medføre, at der ved børsnoterede aktier, og der-

med aktier som er let omsættelige, kan opstå et incitament til salg og genkøb, hvor inve-

stor står til et tab. Det betyder, at investorerne selv kan fremrykke fradragstidspunktet

ved tab, mens beskatningen kan udskydes, så længe investor ønsker at fastholde ejerska-

bet af aktierne. Det forhold, at der først indtræder beskatning ved en realisation, medfø-

rer desuden, at der kan opstå indlåsningseffekter, hvor investor fravælger ellers mere pro-

fitable investeringer alene for at undgå at realisere en skattepligtig gevinst. Investorernes

ejerperiode vil dermed blive forlænget. Disse forhold er ikke reflekteret i beregningerne

ovenfor.

Det bemærkes, at lagerprincippet ikke indebærer en tilsvarende forvridning af investorer-

nes adfærd, hvorfor beskatningsprincippet helt overordnet vurderes at være skattefagligt

velbegrundet.

Side 3 af 3