Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2581808_0001.png
24. maj 2022
J.nr. 2022 - 4170
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 523 af 28. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm., om de eventuelle økonomiske konsekvenser ved at ændre Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, således at man giver eksisterende ejere (stiftere og tidlige investorer) mulighed for at vælge realisationsbeskatning af aktionærer, der ejer mindre end 10 pct. af aktierne i en børsnoteret virksomhed gennem et selskab, i henholdsvis 3 år og 10 år og efter en børsnotering, til skatteministeren
2581808_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de eventuelle økonomiske konsekvenser ved at ændre Aktie-
avancebeskatningslovens § 23, stk. 5, således at man giver selskaber mulighed for at vælge
realisationsbeskatning af aktionærer, der ejer mindre end 10 pct. af aktierne i en børsnote-
ret virksomhed gennem et selskab?
Svar
Der blev i 2009 gennemført en større omlægning af beskatningsreglerne for selskabers in-
vestering i aktier, idet selskabers aktie- og udbyttebeskatning blev harmoniseret. Omlæg-
ningen indgik som et element i
Forårspakke 2.0
til finansiering af en nedsættelse af person-
skatterne. Som et led i omlægningen blev der indført beskatning af avancer på selskabers
børsnoterede porteføljeaktier (ejerandel på under 10 pct.) uanset ejertid og i tilknytning
hertil en regel om, at gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet. Lagerprincippet in-
debærer, at der årligt forekommer beskatning på baggrund af værdiudviklingen af de på-
gældende aktier, ligesom eventuelle udbytter og realiserede gevinster eller tab beskattes i
året.
Realisationsprincippet indebærer
sammenlignet med lagerprincippet
en udskydelse af
beskatningen, idet afkastet på aktierne først beskattes, når investoren realiserer indkom-
sten
enten i form af et udbytte eller i forbindelse med en afståelse af aktien.
En overgang fra lager- til realisationsbeskatning vil således medføre, at selskaber kan ud-
skyde beskatningen af urealiserede afkast. Skatteudskydelsen skønnes at medføre et umid-
delbart mindreprovenu på ca. 3.100 mio. kr. i det første år,
jf. tabel 1.
Mindreprovenuet
bliver betydeligt mindre på sigt i takt med, at de udskudte skatter gradvist kommer til be-
skatning, når investorerne realiserer deres indkomster
Tabel 1. Provenuvirkning ved realisationsbeskatning af selskabers noterede porteføljeaktier
Mio. kr. (2022-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenuvirkning efter tilbageløb og
adfærd
2022
-3.100
-2.600
-2.300
2023
-2.800
-2.300
-2.100
2024
-2.400
-2.100
-1.800
2025
-2.100
-1.800
-1.600
2030
-700
-600
-500
Varigt
-500
-500
-400
Anm. Det er i beregningerne lagt til grund, at selskabernes investeringer i noterede porteføljeaktier udgør en konstant andel
af BNP, og at der opnås et gennemsnitligt årligt afkast på 7 pct., hvoraf 2 pct. point udgøres af udbytte. Det er yderligere
lagt til grund, at tilbageløb og adfærd udgør hhv. 15 pct. og 10 pct. af den umiddelbare virkning, svarende til de almindelige
regneprincipper ved ændringer i selskabsskatten (eksklusive overskudsflytning). Det er lagt til grund, at alle selskaber vil
tilvælge realistionsbeskatning, hvis det er muligt. Skønnet et behæftet med betydelig usikkerhed.
Den skønnede provenuvirkning er behæftet med betydelig usikkerhed og er baseret på en
række antagelser. Størrelsesordenen af provenuvirkningen vil således i høj grad afhænge
af selskabernes afkast fra de pågældende aktier og ikke mindst af længden af den periode,
hvor selskaberne ejer aktierne. I beregningerne er det konkret lagt til grund, at selskaberne
løbende afstår deres aktier over en periode på 10 år.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm., om de eventuelle økonomiske konsekvenser ved at ændre Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, således at man giver eksisterende ejere (stiftere og tidlige investorer) mulighed for at vælge realisationsbeskatning af aktionærer, der ejer mindre end 10 pct. af aktierne i en børsnoteret virksomhed gennem et selskab, i henholdsvis 3 år og 10 år og efter en børsnotering, til skatteministeren
2581808_0003.png
Indførelse af realisationsbeskatning vil medføre, at der ved børsnoterede aktier, og der-
med aktier som er let omsættelige, kan opstå et incitament til salg og genkøb, hvor inve-
stor står til et tab. Det betyder, at investorerne selv kan fremrykke fradragstidspunktet
ved tab, mens beskatningen kan udskydes, så længe investor ønsker at fastholde ejerska-
bet af aktierne. Det forhold, at der først indtræder beskatning ved en realisation, medfø-
rer desuden, at der kan opstå indlåsningseffekter, hvor investor fravælger ellers mere pro-
fitable investeringer alene for at undgå at realisere en skattepligtig gevinst. Investorernes
ejerperiode vil dermed blive forlænget. Disse forhold er ikke reflekteret i beregningerne
ovenfor.
Det bemærkes, at lagerprincippet ikke indebærer en tilsvarende forvridning af investorer-
nes adfærd, hvorfor beskatningsprincippet helt overordnet vurderes at være skattefagligt
velbegrundet.
Side 3 af 3