Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2570267_0001.png
5. maj 2022
J.nr. 2022 - 1464
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 522 af 28. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 522: Spm., om det i medieudspillet foreslåede kulturbidrag for streamingtjenester på 5 % af omsætningen i Danmark er en ’similar measure’, som beskrevet på side 3 i OECD-erklæringen fra 8. oktober 2021 hvor det fastslås at No newly enacted Digital Services Taxes or other relevant similar measures will be imposed on any company from 8 October 2021 and until the earlier of 31 December 2023 or the coming into force of the MLC, til skatteministeren
2570267_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det i medieudspillet foreslåede kulturbidrag for stre-
amingtjenester på 5 % af omsætningen i Danmark er en ’similar measure’, som beskrevet
på side 3 i OECD-erklæringen
fra 8. oktober 2021 hvor det fastslås at ”No newly enacted
Digital Services Taxes or other relevant similar measures will be imposed on any com-
pany from 8 October 2021 and until the earlier of 31 December 2023 or the coming into
force
of the MLC”?
Svar
Danmark har tilsluttet sig OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. ok-
tober 2021, som adresserer de skattemæssige udfordringer, der er forbundet med digitali-
seringen af økonomien. I alt har 137 af de 141 lande og jurisdiktioner, der har deltaget i
forhandlingerne, tilsluttet sig aftalen.
OECD-aftalen omhandler selskabsskat. Formålet med OECD-aftalen er en delvis omfor-
deling af beskatningsret, som sikrer, at de allerstørste og mest profitable multinationale
koncerner, herunder også tech-giganterne, fremadrettet skal betale en del af deres sel-
skabsskat i de lande, hvor de har deres markeder (spor 1), og en global minimumsbeskat-
ning på 15 pct., som er et effektivt tiltag til at bekæmpe global skatteundgåelse og skatte-
spekulation (spor 2).
Aftalen indeholder en ”stand-still” og ”roll-back” forpligtelse,
som forpligter de delta-
gende lande og jurisdiktioner at tilbagerulle, og ikke senere indføre, nationale digitale om-
sætningsskatter eller lignende relevante tiltag (på engelsk:”other
relevant similar measures”).
Forpligtelsens præcise ordlyd og rækkevidde er endnu ikke endeligt fastlagt. Den præcise
udformning af forpligtelsen ventes at fremgå af den multilaterale konvention, der bl.a. skal
implementere aftalens spor 1. De tekniske forhandlinger herom er endnu ikke tilendebragt.
Det bemærkes også, at den endelige model for kulturbidraget endnu ikke er fastlagt, da de
politiske forhandlinger herom fortsat pågår.
Skatteministeriet har derfor ikke mulighed for at foretage en endelig vurdering af forholdet
mellem OECD-aftalen og kulturbidraget.
Regeringen er fuldt ud opmærksom på, at kulturbidraget og andre nationale tiltag skal være
i overensstemmelse med den historiske OECD-aftale.
Som det fremgår af besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 246 af 14. januar 2022 er det
Skatteministeriets umiddelbare opfattelse, at et kulturbidrag som det, der indgår i udspillet
Den demokratiske samtale skal styrkes,
ikke vil være i strid med ordlyden i ”stand-still” og ”roll-
back” forpligtelsen i OECD-aftalen.
Der henvises endvidere til besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 389 af 15. marts 2022.
Side 2 af 2