Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2574899_0001.png
12. maj 2022
J.nr. 2022 - 3930
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 514 af 26. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 514: Spm., om de provenumæssige konsekvenser og konsekvenser for arbejdsudbuddet ved at ændre grænsen for, hvornår man kan arbejde skattefrit i private hjem fra 16 år til hhv. 15 år, 17 år eller 18 år, til skatteministeren
2574899_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser og konsekvenser for arbejdsud-
buddet ved at ændre grænsen for, hvornår man kan arbejde skattefrit i private hjem fra 16
år til hhv. 15 år, 17 år eller 18 år?
Svar
I henhold til Ligningsloven § 7 Å, stk. 2, medregnes vederlag til en person under 16 år,
som mod betaling arbejder for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes
private hjem, ikke i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Sænkes grænsen for, hvornår der kan arbejdes skattefrit i private hjem til 15 år, skønnes
det at medføre et ikke nævneværdigt merprovenu. Omvendt skønnes en grænse på 17 el-
ler 18 år at medføre et beskedent mindreprovenu. Dette skal ses i lyset af, at indkomsten
typisk ikke vil overstige personfradraget på 36.900 kr. (2022-niveau). Der vil således kun
skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten. Der er ikke grundlag for en nærmere
præcisering af skønnene.
Hæves grænsen for skattefrit arbejde til 17 eller 18 år, vil det i første omgang medføre en
reduktion i arbejdsudbuddet målt i kroner
netop på grund af skattefritagelsen. Omvendt
kan der være en afledt virkning på dem, der får foretaget arbejdet, hvilket isoleret set vil
øge arbejdsudbuddet. Effekterne skønnes under alle omstændigheder beskedne.
Skattefritagelse for vederlag til unge under 16 år for arbejde udført i private hjem blev
indført fra og med 2012, jf. lovforslag L 170 (folketingsåret 2011-12). Det fremgår af lov-
forslaget, at årsagen til at fastsætte grænsen til 16 år var ønsket om ikke at ville svække de
unges incitament til at tage en ungdomsuddannelse, og at det således fandtes uhensigts-
mæssigt at give en ungdomsårgang incitament til at påtage sig en masse skattefrie jobs i
privatsfæren. Dertil kom, at unge under 16 år er omfattet af undervisningspligten. Det er
således begrænset, hvad en ung under 16 år kan påtage sig af skattefrit arbejde i privatsfæ-
ren.
Side 2 af 2