SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm. om Skattestyrelsen nu har tilvejebragt det fornødne grundlag for at kunne rette henvendelse til andre landes kompetente myndigheder for at modtage oplysninger om danske kunder i udenlandske digitale banker, de såkaldte neobanker, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

10. juni 2022

J.nr. 2022 – 3585

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 500 af 21. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Jeppe Bruus

/ Christian Vig Houe

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm. om Skattestyrelsen nu har tilvejebragt det fornødne grundlag for at kunne rette henvendelse til andre landes kompetente myndigheder for at modtage oplysninger om danske kunder i udenlandske digitale banker, de såkaldte neobanker, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan der arbejdes med at etablere en effektiv kontrolind-

sats ift. neobanker og et tilsyn, som kan forhindre skatteunddragelse m.v.?

Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før besvarelse af REU alm. del

–

samråds-

spørgsmål AL, AM og AN.

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Skattestyrelsen:

”Skattestyrelsen skal indledningsvist bemærke, at Skattestyrelsen anser ”neobanker” som

et overordnet begreb, der anvendes til at beskrive en blanding af filialløse banker og e-

money-virksomheder

, så længe de primært opererer via internettet. Virksomhederne er

kendetegnet ved, at de tilbyder oprettelse af indlånskonti, billige udlandsoverførsler i for-

skellige valutaer, og at de ikke har fysiske filialer. Ofte kan man desuden få udstedt et be-

talingskort til kontoen. Hvis der ikke er etableret en filial i Danmark, har hjemlandet tilsy-

net med virksomheden. Neobanker kan derfor operere under vidt forskellig lovgivning

med vidt forskellige tilsyn og dataudvekslingsmuligheder.

Skattestyrelsen har ikke hjemmel til at kontrollere udenlandske neobanker uden filial i

Danmark eller indhente oplysninger direkte hos neobankerne, da neobankerne ikke er

hjemmehørende i Danmark. I det omfang, at neobankerne etablerer sig fysisk i Danmark,

vil det være Finanstilsynet, der fører tilsyn med kundekendskabsprocedurer, hvidvask mv.

og Skattestyrelsen, der foretager kontrol efter skatteindberetningsloven og af virksomhe-

dens skatteforhold generelt.

I 2021 besluttede Skattestyrelsen at iværksætte en systematisk kontrol på området og

etablerede derfor et kontrol- og analyseprojekt, da Skattestyrelsen havde identificeret be-

tydelige risici for, at e-money-virksomheder kan blive brugt til skatteøkonomisk kriminali-

tet. Formålet med projektet er at styrke kontrolindsatsen og opnå yderligere viden og ind-

sigt, som bl.a. skal inddrages i den videre indsats på området.

Risiciene for at e-money-virksomheder kan blive brugt til skatteøkonomisk kriminalitet

skyldes bl.a., at Skattestyrelsen ikke automatisk modtager oplysninger fra e-money-virk-

somhederne om danske skatteborgere via internationale udvekslingsaftaler, at der er be-

grænset oversendelse af efterretningsoplysninger ved mistanke om skatte- og afgiftssvig

mellem udenlandske myndigheder og Hvidvasksekretariatet i Danmark, samt at e-money-

virksomhederne er underlagt en lettere regulering og ikke er pålagt at udveksle kundeop-

lysninger, idet e-money-virksomhederne ikke yder kredit.

Skattestyrelsen har derfor på nuværende tidspunkt kun mulighed for at kontrollere e-mo-

ney-virksomhederne, hvis et betalingskort fra en udenlandsk e-money-virksomhed

Betegnelsen e-money-virksomheder dækker over virksomheder, som på EU-niveau er underlagt en mildere finansiel regu-

lering, og de udgør en delmængde af det, der betegnes som neobanker.

Side 2 af 3

anvendes i Danmark. Når et betalingskort fra en udenlandsk e-money-virksomhed anven-

des i Danmark kan Skattestyrelsen, med Skatterådets tilladelse, indhente data fra beta-

lingsudbyderen.

Skattestyrelsen fik i juni 2021 Skatterådets tilladelse til at indhente oplysninger hos en af

de største danske udbydere af betalingsløsninger. Oplysningerne vedrører ikke-identifice-

rede fysiske og juridiske personers brug af betalingskort i Danmark, som er tilknyttet

konti i 10 udvalgte udenlandske e-money-virksomheder. Skatterådets tilladelse er offent-

liggjort som SKM2021.382.SKTST.

Efter Skatterådets tilladelse har Skattestyrelsen kontaktet den danske betalingsudbyder og

modtaget en del af det dataudtræk, der vedrører hævninger med betalingskort i Danmark.

De første modtagne oplysninger er tilknyttet syv af de 10 e-money-virksomheder i udlan-

det. De 10 e-money-virksomheder er udvalgt på baggrund af risiko og væsentlighed, og

Skattestyrelsen vurderer løbende behovet for at indhente tilladelse til at undersøge yderli-

gere virksomheder. Det første dataudtræk fra betalingsudbyderen er modtaget ultimo

2021. Der pågår en løbende proces med at øge det tilgængelige datagrundlag.

Skattestyrelsen udvælger på baggrund af de modtagne data fra betalingsudbyderen de be-

talingskort, der vurderes egnede til kontrol. Herefter kontaktes de udenlandske e-money-

virksomheder via den kompetente myndighed for at få kortholderne identificeret. Denne

proces tager typisk 3-6 måneder. Når kortholder er identificeret, kan korttransaktionerne

suppleres med de øvrige data, som Skattestyrelsen er i besiddelse af, herunder generelle

oplysninger om indkomstforhold, privatforbrug, tidligere kontrolsager samt eventuelle

hvidvaskunderretninger. Herefter vil Skattestyrelsen vurdere, hvilke sager som skal udta-

ges til yderligere kontrol.

Skattestyrelsen har på nuværende tidspunkt sendt bistandsanmodninger til flere lande og

afventer svar fra landenes kompetente myndigheder.

Der kan henvises til svaret på SAU alm. del - spm. 268 (folketingsåret 2019-20) for uddy-

bet beskrivelse af forudsætningerne for anmodninger til kompetente myndigheder i andre

lande.”

Side 3 af 3